| Sagsnummer: | 388/2024 |
| Dato: | 12-02-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Betalingsoverførsel til udlandet - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i indsigelse om fejlagtig rådgivning i forbindelse med betaling til udlandet for bilkøb, der viste sig at være svindel. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i indsigelse om fejlagtig rådgivning i forbindelse med betaling til udlandet for bilkøb, der viste sig at være svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet var godkendt til at optage et billån og havde adgang til netbank.
Klageren har oplyst, at han havde fundet en elbil hos en forhandler i Tyskland, og han kontaktede derfor sin bankrådgiver den 12. juni 2024 for at optage et billån på 180.000 DKK.
Hans bankrådgiver spurgte ham, om han var sikker på, at alt var i orden med den forestående handel, og om han var sikker på, at det var et reelt firma, han handlede med, da det var mange penge at overføre til udlandet. Han forklarede efter bedste evne vilkårene for handlen. Han forklarede, at bilsælgeren anbefalede ham at anvende et tysk advokatfirma, der tilbød en escrow-service (deponeringsydelse). Det var en garanti for, at pengene først blev overført til bilsælgeren, når han havde modtaget og godkendt bilen. Han betalte 400 EUR for advokatfirmaets bistand. Bankrådgiveren stillede ham ikke yderligere spørgsmål, ligesom han ikke modtog yderligere rådgivning fra banken.
Banken har oplyst, at klageren den 12. juni 2024 kontaktede bankens filial, da han ville høre nærmere om, hvilke billån banken kunne tilbyde. Klageren forklarede, at han via et firma som mellemmand havde fundet en bil i Tyskland, som han selv ville hente. Banken spurgte, om klageren havde tjekket firmaet og bilsælgeren, og om han var sikker på, at det var et reelt firma, han havde kontakt med. Banken spurgte klageren, om han var sikker på, at han ville sende så mange penge til Tyskland. Klageren svarede, at han havde tjekket forholdene, og at der var en advokat på sagen, som var antaget af firmaet i Tyskland. Klageren havde talt med advokaten, og klageren var betrygget ved fremgangsmåden i forbindelse med bilkøbet.
Banken har anført, at den orienterede klageren om, at den oplevede svindel i forbindelse med bilkøb. Klageren har bestridt dette.
Ved e-mail af 13. juni 2024 anmodede klageren banken om at oprette en kassekredit og vedhæftede en deponeringsaftale. Af e-mailen fremgik:
”Hej [L]
Her er papir på bilen som jeg køber i Tyskland.
Vil du oprette kassekredit på 28.852€ til så jeg kan overfører til Escrow?
På forhånd tak
[klageren]
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
…
Good afternoon Mr. [klageren],
[sælgeren] has opened an escrow transaction for the purchase of the vehicle 2021 Tesla Model Y Long Range. Attached to this email is the escrow agreement, which you must return to us signed. Please ensure that when the bank transfer is made you will be using the bank details exactly as they are on the attachement. Please mention “Tesla Model Y xx62” in the payment reference / reason for the transfer, in order to easily identify your payment and process your transaction as soon as possible.
If possible, try to send the transfer from your online bank account, as the funds are processed faster than a manual transfer issued by the bank office. After the transfer has been made, we are waiting for a scanned copy, photo or screenshot with proof of the transfer to [mailadresse]. The status of your payment is defined as “refundable deposit” from the moment the bank credits the funds to our escrow account. Once the funds have been credited to the escrow account, we will communicate to [sælgeren] to begin the delivery process. We are waiting for the proof of the bank transfer and the escrow agreement signed.
Thank you for using [B Rechtanwaltsgesellschaft GmbH].
Best regards / Mit freundlichen Grüßen,
Rechtsanwalt [K]”
Deponeringsaftalen (ESCROW AGREEMENT FOR THE SALE OF A USED VEHICHLE), der var affattet på engelsk og var vedhæftet e-mailen til banken, indeholdt blandt andet:
”1.01 The total purchase price (hereinafter referred to as the “Purchase Price”) shall be: €28,852.00 (this price includes: the price of the vehicle. 19% VAT, €200.00 for 50% of the escrow fee. €250.00 for the release of documents for sale, export and import, temporary registration plates, vehicle insurance and €412.00 for delivery costs to 5240 Odense NØ, Denmark).
1.02 The Purchase Price will be paid in an acceptable instrument which is: EUR.
The purchase price may be paid in another currency, at your choice, but the amount to be paid and the exchange rate will be determined by the Agent ([B Rechtsanwaltsgesellschaft GmbH]).
1.03 The Purchase Price will be held in one of the Agent’s ([B Rechtsanwaltsgesellschaft GmbH]) escrow bank accounts until the Buyer receives, inspects and accepts the Vehicle described above.
Escrow bank account details:
- Name of the bank: [modtagerbanken]
- Bank address: [modtagerbankens adresse]
- Beneficiary: [B]
- SWIFT/BIC : [xxXX]
- IBAN : [xx73]
- Réfèrence du paiement / Motif du virement : Tesla Model Y [xx62]
…”
Banken har oplyst, at den oprettede kassekreditten op til modværdien af 28.852 EUR. Den var den 14. juni 2024 til rådighed for klageren. Samme dag kontaktede klageren banken med henblik på at få hævet sin beløbsgrænse for pengeoverførsler til udlandet.
Banken har anført, at den under henvendelsen vedrørende beløbsgrænsen den 14. juni 2024 igen spurgte klageren, om han havde tjekket firmaet tilstrækkeligt, hvilket klageren forsikrede banken om. Klageren har bestridt dette.
Klageren overførte senere samme dag via sin netbank 216.226,06 DKK til den i deponeringsaftalen anviste bankkonto i Tyskland.
Klageren har oplyst, at bilens levering blev udsat fra den 21. juni 2024 til den 26. juni 2024, hvor han skulle modtage bilen, men den ankom ikke. Han kontaktede banken med det samme for at få hjælp til tilbageførsel af pengene.
Klageren har anmeldt sagen til politiet.
Parternes påstande
Den 17. juli 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal godtgøre klagerens tab på 220.000 DKK.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han forud for bilkøbet efter bedste evne forklarede vilkårene for handlen til banken. Han fik en advarsel af sin bankrådgiver om, at det var mange penge han overførte til udlandet, og han blev spurgt, om han var sikker på, at det var et reelt firma, som han handlede med. Han svarede, at han efter bedste evne vurderede, at bilkøbet var sikkert, da et advokatfirma bistod ved handlen samt handlens andre oplysninger, herunder e-mailkorrespondancen med firmaet.
Han spurgte, om banken ville stå for pengeoverførslen, men det ville den ikke. Banken stillede ikke yderligere spørgsmål, og han modtog ikke yderligere rådgivning.
Han ringede med det samme til banken den 26. juni 2024, da han blev opmærksom på, at han var blevet svindlet. Han anmodede banken om at tilbageføre pengene, ligesom han anmeldte svindlen til politiet.
Senere samme dag den 26. juni 2024 blev han kontaktet af banken, der oplyste, at pengene var tabt. Han havde ingen sikkerhed eller forsikring, da der var tale om en konto til konto overførsel. Bankrådgiveren forklarede, at han havde stået bedre, hvis han havde betalt med sit betalingskort, da kortbetalinger var dækket. Det havde bankrådgiveren ikke tidligere oplyst ham om under samtalerne i ugen op til transaktionen. Banken havde ikke tidligere oplyst ham om, at der ikke var nogen sikkerhed, når han overførte pengene som en konto til konto overførsel. Han ville ønske, at banken inden pengeoverførslen havde orienteret ham herom.
Han talte med banken igen den 28. juni 2024, hvor han undrende spurgte, hvorfor banken ikke havde rådgivet ham til at betale på en anden måde. Banken kunne f.eks. have anbefalet ham, at banken stillede en bankgaranti til sælgeren. Det ville have sikret ham, og han havde ikke mistet alle sine penge.
Bankrådgiveren oplyste, at banken ikke anvendte bankgarantier. Bankrådgiveren havde ikke kendskab til bankgarantier, men tilføjede, at banken burde begynde at bruge dem. Han var ikke den eneste af bankens kunder, der var blevet udsat for økonomisk svindel i forbindelse med køb i udlandet. Banken havde ikke tidligere fortalt ham, at flere af dens kunder var blevet snydt ved bilkøb.
Han blev ikke ordentlig vejledt eller korrekt rådgivet. Han klager både over banken og over sin bankrådgiver. Banken må forventes at besidde viden om finansiel svindel, og banken bør vide, hvilke forholdsregler privatkunder skal tage, når de foretager pengeoverførsler til udlandet. Det er kritisabelt, at banken ikke tog sig tid til at rådgive ham ved et større køb i udlandet. Banken har derfor svigtet sin rådgivningspligt efter § 7 i bekendtgørelse nr. 331 af 7. april 2016 om god skik for finansielle rådgivere. Banken havde viden om svindel på tværs af landegrænser, og banken burde have rådgivet ham om, at han burde handle med større sikkerhed.
Han står tilbage med et tab på 220.000 DKK, herunder 40.000 DKK fra sin egen udbetaling, som han har mistet blandt andet på grund af bankens mangelfulde rådgivning.
Til trods for bankens mangelfulde rådgivning ender forløbet alligevel profitabelt for banken, da banken har tilbudt ham at omlægge billånet på 180.000 DKK til 3,5 % i rente til et forbrugslån på 10 % i rente.
Banken bør tage større ansvar for sine kunder. Banken besidder en langt større viden om økonomiske transaktioner og økonomisk svindel end sine almindelige kunder. Han understreger, at han som kunde i banken ikke er blevet ordentligt vejledt i forbindelse med transaktionen. Han kan på ingen måde genkende bankens udsagn om rådgivning og advarsler om svindel inden handlen.
Kommunikationen med banken er sket per telefon, og der foreligger derfor ikke nogen skriftlig dokumentation for hændelsesforløbet. Ankenævnet kan ikke lægge bankens sagsfremstilling til grund for sin afgørelse.
Nordea Danmark har anført, at klageren selv havde ansvaret for at sikre, at han havde med et reelt firma og/eller sælger at gøre i forbindelse med sit køb af bilen samt overførsel af købesummen herfor.
Banken havde ad flere omgange spurgt ind til, om klageren havde tjekket op på firmaet. Banken havde ligeledes fortalt klageren, at den oplevede svindel på området. Klageren valgte alligevel at overføre pengene til Tyskland, ligesom han selv kontaktede banken og bad om oprettelse af en kassekredit, så han selv kunne overføre pengene til escrow-kontoen via netbank.
Det kan ikke bebrejdes banken, at klageren efterfølgende selv overførte pengene til en konto, som tilsyneladende tilhørte en svindler. Overførslen var autoriseret af klageren, idet han selv overførte pengene via sin netbank.
Det kan heller ikke bebrejdes banken, at den ikke spurgte ind til, om købet kunne foretages som en betalingskorttransaktion, idet klageren netop skulle overføre pengene til en konto i et andet pengeinstitut.
Selvom banken havde forelagt klageren oplysning om, at en betaling i visse tilfælde også kan foretages som en betalingskorttransaktion, kan det ikke uden videre lægges til grund, at det kunne accepteres af klagerens modpart. Parterne ville dermed falde tilbage på, at handlen kun ville blive gennemført ved en kontooverførsel.
Det er yderst sjældent, at man i Danmark kan betale købesummen for en bil med sit betalingskort, da sælgeren af bilen kun er dækket for et meget lille beløb, hvis der ikke er dækning på køberens konto, eller betalingskortet er blevet misbrugt til købet af bilen.
Derfor er det praksis i Danmark, at bilkøb i langt størstedelen af tilfældene, hvis ikke i alle tilfælde foretages som kontooverførsel. Der er af samme årsag formentlig endnu mere begrænsede muligheder for at kunne foretage et bilkøb med et betalingskort på tværs af landegrænser og med så stor en købesum. Også af denne grund har banken ikke handlet ansvarspådragende.
Banken er ikke enig i klagerens udlægning af hændelsesforløbet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet var godkendt til at optage et billån og havde adgang til netbank.
Klageren har oplyst, at han havde fundet en elbil hos en forhandler i Tyskland, og han kontaktede derfor sin bankrådgiver den 12. juni 2024 for at optage et billån på 180.000 DKK.
Hans bankrådgiver spurgte ham, om han var sikker på, at alt var i orden med den forestående handel, og om han var sikker på, at det var et reelt firma, han handlede med, da det var mange penge at overføre til udlandet. Bankrådgiveren stillede ham ikke yderligere spørgsmål, ligesom han ikke modtog yderligere rådgivning fra banken.
Banken har oplyst, at klageren den 12. juni 2024 kontaktede bankens filial, da han ville høre nærmere om, hvilke billån banken kunne tilbyde. Klageren forklarede, at han via et firma som mellemmand havde fundet en bil i Tyskland, som han selv ville hente. Banken spurgte, om klageren havde tjekket firmaet og bilsælgeren, og om han var sikker på, at det var et reelt firma, han havde kontakt med. Banken spurgte klageren, om han var sikker på, at han ville sende så mange penge til Tyskland.
Banken har anført, at den orienterede klageren om, at den oplevede svindel i forbindelse med bilkøb. Klageren har bestridt dette.
Den 13. juni 2024 anmodede klageren per e-mail banken om at oprette en kassekredit på 28.852 EUR med henblik på, at klageren kunne overføre købesummen for bilen til en konto i Tyskland, som klageren antog var en deponeringskonto hos et tysk advokatfirma. Deponeringsaftalen, der var affattet på engelsk, var vedhæftet e-mailen.
Banken oprettede herefter kassekreditten, og klageren overførte via sin netbank 216.226,06 DKK til den i aftalen anviste deponeringskonto i Tyskland den 14. juni 2024.
Klageren har blandt andet anført, at banken har svigtet sin rådgivningspligt. Han kan på ingen måder genkende bankens udsagn om rådgivning og advarsler om svindel inden handlen.
Banken har blandt andet anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende. Klageren havde selv ansvar for at sikre, at han havde med et reelt firma og/eller sælger at gøre i forbindelse med sit bilkøb samt overførsel af købesummen. Banken spurgte ad flere omgange, om klageren havde tjekket op på firmaet. Banken havde ligeledes fortalt klageren, at den oplevede svindel på området. Banken er ikke enig i klagerens udlægning af sagsfremstillingen.
Ankenævnet bemærker, at § 7 i bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere nr. 331 af 7. april 2016 ikke finder anvendelse for pengeinstitutter.
Banken er som udgangspunkt ikke forpligtet til at yde rådgivning ved pengeoverførsler. Banken skal dog yde rådgivning, hvis omstændighederne i forbindelse med pengeoverførslen tilsiger, at der er et behov for rådgivning, jf. kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder.
Ankenævnet bemærker, at der er enighed om, at banken gjorde klageren opmærksom på, at det var et stort beløb, klageren ville overføre til udlandet, samt at banken spurgte, om klageren var sikker på, at han foretog en handel med en reel virksomhed i forbindelse med købet af bilen og pengeoverførslen til udlandet.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der forelå omstændigheder ved transaktionen, der tilsagde, at det påhvilede banken af egen drift at rådgive klageren yderligere om risici ved kontooverførslen eller om alternative betalingsmetoder eller handelsvilkår. Ankenævnet finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.