Udlån, aftale om henstand.

Sagsnummer:89/1991
Dato:14-08-1991
Ankenævn:Frank Poulsen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Udlån, aftale om henstand.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I december 1989 aftalte klageren med indklagedes Ølstykke afdeling henstand med betaling af den månedlige ydelse på 700 kr. vedrørende klagerens lån hos indklagede. Aftalen om henstand indebar, at klageren skulle betale ydelserne for henstandsperioden i alt 4.900 kr. ved udløbet af perioden den 1. juli 1990.

Ved skrivelse af 29. juni 1990 anmodede klageren afdelingen om henstand med betalingen af de 4.900 kr. pr. 1. juli 1990. Endvidere anmodede klageren om, at lånets afvikling i øvrigt måtte blive stillet i bero, indtil klageren havde afklaret sin situation, da hun p.t. søgte førtidspension.

Den 18. august 1990 fremsendte klageren på afdelingens anmodning budgetskema og lønsedler og meddelte, at hun ikke havde mulighed for at betale ydelsen på-700 kr. pr. måned, ligesom hun anmodede om henstand med lånets afvikling i et halvt til et helt år.

Ved skrivelse af 8. oktober 1990 meddelte afdelingen klageren, at man ikke kunne imødekomme ansøgningen om henstand, hvorfor klageren opfordredes til omgående at genoptage betalingen af de månedlige ydelser samt inddække lånets restance, som nu udgjorde 7.000 kr. Endvidere meddeltes, at såfremt lånets afvikling ikke blev genoptaget inden 14 dage, ville klagerens engagement være at betragte som opsagt til fuld indfrielse, og sagen ville uden yderligere varsel blive overgivet til retslig inkasso. Den 18. oktober 1990 fremsendte klageren herefter en check på 1.400 kr. til dækning af ydelserne for oktober og november 1990, ligesom hun oplyste, at hun fremover ville betale 700 kr. månedligt.

Den 22. oktober 1990 returnerede afdelingen den modtagne check, idet man oplyste, at man fra hendes pengeinstitut havde fået oplyst, at der ikke var dækning for beløbet. Afdelingen overgav samtidig sagen til inkasso.

Under en fogedforretning den 8. januar 1991 blev der på indklagedes anmodning foretaget udlæg i klagerens faste ejendom samt bil.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at aflyse udlæg foretaget i hendes ejendom samt give afkald på udlæg i hendes bil.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at det med en navngiven medarbejder hos indklagede blev aftalt, at hun skulle genoptage afviklingen af lånet med 700 kr. månedligt, og at restancen på 7.000 kr. ikke skulle betales, da hun ikke var i stand hertil. Klageren bestrider derfor, at lånet er misligholdt, hvorfor betingelserne for at opsige lånet ikke har været til stede.

Indklagede har anført, at det bestrides, at en medarbejder hos indklagede i august måned 1990 telefonisk eller skriftligt skulle have accepteret en afdragsordning, hvorefter der blev givet yderligere henstand med restancen på 7.000 kr. Lånet var således misligholdt i oktober 1990 og betingelserne for at overgive sagen til inkasso til stede.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har anført, at hun med en navngiven medarbejder hos indklagede aftalte, at restancen på 7.000 kr. ikke skulle betales, medens indklagede bestrider, at en sådan aftale blev indgået. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes 5 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.