Indsigelser i forbindelse med deling mellem fraskilte ægtefæller af salgsprovenu på skødedeponeringskonto

Sagsnummer:383/2012
Dato:03-07-2013
Ankenævn:Kari Sørensen, Christian Bremer, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn, George Wenning
Klageemne:Skødedeponeringskonto - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelser i forbindelse med deling mellem fraskilte ægtefæller af salgsprovenu på skødedeponeringskonto
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med delingen mellem ham og hans fraskilte ægtefælle af et salgsprovenu på en skødedeponeringskonto i Nordea Bank.

Sagens omstændigheder

Klageren og dennes daværende ægtefælle, K, købte i 2009 en fast ejendom for en købesum på 4.975.000 kr. I 2011 ophævede klageren og K samlivet og satte ejendommen til salg.

I foråret 2012 blev ejendommen solgt for 5,5 mio. kr. Ekspeditionerne i handlen blev foretaget via Nordea Bank, og nettosalgsprovenuet, som udgjorde cirka 1,1 mio. kr. indgik på en boligskiftskonto i banken med både klageren og K som kontohavere.

Den 22. maj 2012 blev der afholdt et møde mellem K og banken uden klagerens deltagelse.

Henholdsvis den 22. august 2011, 19. januar 2012 og 27. juni 2012 underskrev klageren og K nogle aftaledokumenter om fordeling af (et forventet) salgsprovenu. I et bilag C til aftaledokumentet af 27. juni 2012 fremgår et provenu fordelt med 1.028.672 kr. til K og 95.922 kr. til klageren.

Den 2. juli 2012 sendte K pr. e-mail til banken en tilrettet provenufordeling, hvorefter 979.672 kr. skulle udbetales til hende, og 144.922 kr. skulle udbetales til klageren. K anmodede banken om at give besked"når beløbet er klar til udbetaling, så kan du og jeg i fællesskab sætte de endelige tal ind i regnearket. Jeg håber så, at det kan lade sig gøre, at [klageren] og jeg efterfølgende godkender provenufordelingen med brug af NemID."

Via såkaldt "sikker mail" i Nordeas netbank sendte banken den 12. juli 2012 til klageren og K en opgørelse af provenufordelingen, hvorefter K skulle have udbetalt 962.930 kr., mens klageren skulle have 130.930 kr. Endvidere fremgik en opgørelse af klagerens og K’s øvrige fælles konti. Af e-mailen fremgår i øvrigt blandt andet:

"…

Udfra jeres fremsendte udkast til provenufordeling har jeg lavet følgende udfra det endeligt kendte provenu.

Hvorledes vil I have provenu fra opgjorte konti fordelt?

Og kan I tilslutte jer den endelige fordeling af provenu fra salg af [den solgte ejendoms adresse]?

Venligst bekræft i en mail via netbank, hvor I godkender med NemID og med angivelse af, hvor I ønsker pengene overført til.

Når jeg har godkendelse fra jer begge overføres pengene.

…"

Ved "sikker mail" af samme dato meddelte klageren banken, at"Jeg bekræfter hermed specifikationen som den foreligger. Venligst indsæt min andel i [klagers konto i et andet pengeinstitut]".

Den 13. juli 2012 overførte banken 131.426,48 kr. fra boligskiftkontoen til klageren. Beløbet svarede til det beregnede provenu på 130.930 kr. med tillæg af klagerens andel af indeståenderne på fælleskontiene.

I begyndelsen af september 2012 henvendte klageren sig til banken med indsigelser mod forløbet, herunder navnlig bankens møde med K den 22. maj 2012 uden hans deltagelse.

Det fremgår, at klageren via sin advokat havde rejst et krav på 200.000 kr. mod K, og at klageren havde anmeldt K til politiet for ulovlig indtrængen i hans mailboks.

Parternes påstande

Den 18. september 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale 300.000 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ensidigt varetog K’s interesser i forbindelse med skilsmissen.

Baggrunden for mødet den 22. maj 2012 var, at K uretmæssigt og mod bedre vidende meddelte banken, at han havde til hensigt at snyde hende i forbindelse med handlen. Situationen opstod fordi han havde lagt en fælde for K ved i en mail til tredjemand at foregive at ville snyde. Formålet var at få be- eller afkræftet en mistanke om, at K uberettiget havde skaffet sig adgang til hans mailboks. K reagerede straks på den "falske" mail og afslørede derved sig selv.

Banken favoriserede K og forsømte sin pligt til at informere begge parter. K fik herved eneret på endelig godkendelse af alle dispositioner.

K sendte provenufordelingen til banken, hvorefter de i fællesskab og uden klagerens medvirken satte"de endelige tal ind i regnearket", ligesom K udtrykte håb om, at provenufordelingen ville blive godkendt af klageren.

Banken tildelte K en favorabel stilling til alene at udfærdige provenufordelingen, der tilgodeser hende. Dette er ansvarspådragende for banken.

Banken burde have afholdt sig fra ensidigt at lytte K og burde have indhentet hans version af historien.

Bankens adfærd var stærkt kritisabel og illoyal over for ham.

Banken bør i hvert fald være forpligtet til at referere indholdet af mødet med K.

I opgørelsen, der dannede grundlag for fordelingen af salgsprovenuet, var der i K’s favør en væsentlig fejl, som banken har et ansvar eller i hvert fald et medansvar for.

Banken har udvist manglende kompetence vedrørende almindelige bankforretninger, hvilket Ankenævnet bør påtale.

Nordea Bank har anført, at klageren og K ikke var indstillet på at mødes sammen i banken. Kommunikationen skete derfor via "sikker mail" fra bankens netbank. En "sikker mail" er en mail, som bankens kunder kan sende til banken gennem netbank. Adgang til Nordeas netbank kræver brug af NemID.

Provenufordelingen blev beregnet ud fra de oplysninger, som banken modtog fra parterne. Det påhvilede ikke banken at tjekke, om oplysningerne stemte med de aftaler, som parterne havde indgået, og som banken i øvrigt ikke var bekendt med. Parterne accepterede provenufordelingen, som herefter blev gennemført.

Det kan ikke bebrejdes banken, hvis klageren efterfølgende finder, at han har fået udbetalt en mindre del af provenuet end han – efter eget udsagn – havde ret til.

Banken kan ikke oplyse klageren om forhold vedrørende K, idet banken er underlagt tavshedspligt herom, jf. § 117 i lov om finansiel virksomhed. Indholdet af mødet var endvidere uden relevans for denne sag, da provenufordelingen skete ud fra parrets fælles involvering og fælles accept.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at Nordea Banks udbetaling den 13. juli 2012 af 131.426,48 kr. til klageren skete i henhold til bindende aftale med klageren om opgørelsen af klagerens og dennes fraskilte ægtefælles, K’s, fælles engagement med banken.

Klageren får derfor ikke medhold i påstanden om, at banken skal udbetale yderligere beløb.

De af klageren anførte omstændigheder om blandt andet bankens kontakt med K uden klagerens viden eller deltagelse, navnlig på et møde den 22. maj 2012, kan ikke føre til et andet resultat.

Banken har endvidere hverken ret eller pligt til at informere klageren om indholdet af mødet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.