Spørgsmål om ansvar for rådgivning om investering i investeringsforeningsbeviser.

Sagsnummer:2/2010
Dato:23-08-2011
Ankenævn:Vibeke Rønne, Christian Bremer, Hans Daugaard, Astrid Thomas, Torben Udsen
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar for rådgivning om investering i investeringsforeningsbeviser.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter



Indledning.

Denne sag vedrører, om Sydbank har pådraget sig et rådgivningsansvar i forbindelse med, at klagerne investerede i investeringsforeningsbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klagerne, M og H, er kunder i Sydbank. M havde en indlånskonto i banken med en saldo på ca. 450.000 kr. Beløbet stammede fra en erstatning, der var udbetalt i forbindelse med en trafikulykke.

Klagerne har anført, at M i januar 2008 blev kontaktet af banken, der anbefalede ham at investere sine midler anderledes, med henblik på at opnå et højere afkast. Banken bestrider dette og oplyser, at M i december 2007 henvendte sig til banken og udtrykte ønske om at investere en del af kontoens indestående. Banken udleverede en brochure til M om investeringsforeningen Sydinvest med beskrivelser af foreningens forskellige investeringsafdelinger.

Den 9. januar 2008 var M til møde i banken, hvor klagerens investeringsprofil blev fastlagt. M fik herefter udleveret et investeringsforslag, hvoraf fremgår:

"Investeringsforslaget er baseret på følgende individuelle forudsætning:

Risikoprofilen Middel risiko

Tidshorisont Mellem 2 – 5 år

….."

Samme dag købte klagerne følgende værdipapirer:

Værdipapir

Antal

Kurs

Beløb

Sydbank A/S

5

208,75

1.043,75 kr.

Sydinvest Skandinavien

334

89,00

29.948,95 kr.

Sydinvest Euroland

127

115,90

14.894,30 kr.

Sydinvest Verden

375

79,35

29.979,42 kr.

Sydinvest Højrentelande Valuta

266

111,80

29.961,84 kr.

Sydinvest Højrentelande

507

117,30

59.968,21 kr.

Bankinvest Lange Danske Obligationer

1.276

105,30

134.906,38 kr.

I alt

300.702,85 kr.

De købte værdipapirer svarede til bankens investeringsforslag, bortset fra at M købte dobbelt så mange investeringsbeviser i Sydinvest Højrentelande, idet han undlod at købe beviser i Bankinvest Korte Danske Obligationer, og han købte dobbelt så mange beviser i Sydinvest Skandinavien, idet han undlod at købe beviser i Sydinvest Fjernøsten.

Den 17. november 2008 solgte klagerne en del af deres beholdning af investeringsbeviser for i alt ca. 55.000 kr. Banken har oplyst, at salget skete fordi klagerne havde behov for at få frigjort midler i forbindelse med, at deres bil var blevet totalskadet.

Den 8. marts 2010 var værdien af klagernes værdipapirdepot 67.944,80 kr. Klagerne havde forinden modtaget i alt 13.839,59 kr. i udbytte og solgt værdipapirer for i alt 177.283,32 kr. (inklusive ovennævnte handler).

Den 25. marts 2009 sendte H’s mor på vegne af klagerne et brev til banken og klagede over bankens rådgivning i forbindelse med M’s investeringer.

Den 27. april 2009 afviste banken klagen. I efterfølgende korrespondance fastholdt parterne deres standpunkter.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. januar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal dække klagernes tab på investeringen. Subsidiært, at Sydbank skal dække klagernes omkostninger ved investeringen.

Sydbank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at det var banken, der kontaktede M for at få ham til at investere sin erstatning. Han oplyste om sin situation og parrets tidligere økonomiske problemer.

Banken fortalte M, at der var tre typer investering; høj risiko, mellem risiko og lav risiko, og at mellemrisiko var den bedste. Banken ville holde øje med deres investeringer og stoppe handelen, så de ikke mistede penge. Der var således ingen risiko forbundet med investeringen.

Banken fortalte M, at han ikke skulle holde øje med sin konto, da det var for stressende. Han fulgte derfor ikke med i, hvordan investeringerne forløb.

Sydbank har anført, at banken har givet klagerne en fyldestgørende rådgivning i forbindelse med deres investeringer. Rådgivningen skete på baggrund af en grundig gennemgang af klagernes økonomi. Der blev oprettet en investeringsprofil og foretaget en egnethedstest.

Klagerne var egnede til at foretage investeringen, og de forstod rækkevidden af investeringen og de risici, der var forbundet hermed.

Banken har ikke garanteret klagerne, at de ikke kunne lide tab ved investering.

Klagerne er heller ikke blevet lovet, at banken ville overvåge deres investering.

Banken har gentagne gange opfordret klagerne til at komme ind i banken med henblik på at få afklaret, hvorvidt deres investeringer passede til deres aktuelle risikoprofil.

Tabet kan ikke opgøres endeligt, da klagerne ikke har solgt alle værdipapirerne.

Der er ikke handlet ansvarspådragende fra bankens side.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke, at klagerne har godtgjort at Sydbank ved sin rådgivning af klagerne i forbindelse med M’s investering har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Klagerne har ikke indgået aftale med Sydbank om, at banken skulle forvalte investeringen, og banken har derfor heller ikke været forpligtet til at holde øje med den.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:




Klagen tages ikke til følge.