Billån, indførelse af ny lånekategori, forhold til gamle lån.

Sagsnummer:166/1996
Dato:07-11-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Rente - udlån
Ledetekst:Billån, indførelse af ny lånekategori, forhold til gamle lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved gældsbrev af 25. oktober 1994 ydede indklagede klageren et billån på 106.288 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.830 kr., første gang den 1. december 1994. Af gældsbrevet fremgår endvidere:

"Det lånte beløb forrentes fra afregningsdagen med den af [indklagede] til enhver tid fastsatte rente for faste lån, for tiden 7,250% p.a. Renten beregnes kvartalsvis bagud hver ultimo og tillægges det skyldige beløb. Den nominelle årlige rente udgør 7,450%."

Lånet sikredes ved løsøreejerpantebrev med pant i den for lånet erhvervede bil.

Ved skrivelser af 4. og 18. marts 1996 til indklagede stillede klageren spørgsmål om fastsættelsen af renten på lånet.

Ved skrivelse af 19. marts 1996 oplyste indklagede, at den variable rente på lånet fastsattes ud fra indklagedes vurdering af renteudviklingen, og at der ikke var indbygget en fast regulering i forhold til andre rentesatser.

Indklagede har oplyst, at kravene til sikkerhedsstillelse for billån blev ændret den 20. marts 1995. Lån etableret før denne dato er sikkerhedsmæssigt afdækket med løsøreejerpantebrev, hvorimod billån etableret efter denne dato sikkerhedsmæssigt er afdækket med et tiltransporteret ejendomsforbehold i henhold til en købekontrakt. I denne forbindelse ændredes prissammensætningen, således at stiftelsesprovision blev sat op fra 2% til 3%. Samtidig skete der en tilsvarende forøgelse af renten på de billån med variabel rente, der var etableret med løsøreejerpantebrev.

Renten på klagerens lån har udviklet sig således:

20.3.95 nom. 7,25% p.a. 31.3.95 + 1% point til nom. 8,25% p.a. 31.5.95 + 0,25% point til nom. 8,50% p.a. 11.9.95 ÷ 0,25% point til nom. 8,25% p.a. 26.3.96 ÷ 0,50% point til nom. 7,75% p.a. 11.4.96 ÷ 0,50% point til nom. 7,25% p.a.

Rentesatsen for billån med ejendomsforbehold har været således:

20.3.95 nom. 7,25% p.a. 31.5.95 + 0,25% point til nom. 7,50% p.a. 11.9.95 ÷ 0,25% point til nom. 7,25% p.a. 19.1.96 ÷ 0,35% point til nom. 6,90% p.a. 08.3.96 ÷ 0,15% point til nom. 6,75% p.a. 11.4.96 ÷ 0,25% point til nom. 6,50% p.a. 10.5.96 ÷ 0,50% point til nom. 6,00% p.a.

Klageren har ved klageskema af 19. april 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godskrive for meget betalt rente, og at renten på billånet nedsættes til indklagedes udlånsrente.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at den variable rente på lånet ikke nedsættes på tilsvarende vis som hos andre udlånere. Når diskontoen stiger, sættes renten op, men når diskontoen falder, nedsættes renten ikke tilsvarende. Diskontoen er lavere nu, end da han optog lånet. Indklagede yder nye lån til en lavere rente end den for hans billån gældende. Ved etablering af lånet tilbød indklagede en rente på 7,22% ved en udbetaling på 20% mod sikkerhed i et løsøreejerpantebrev. Han udbetalte 30%, hvorfor indklagede er uberettiget til at ændre sikkerheden og renten.

Indklagede har anført, at klagerens billån er etableret på normale vilkår for den pågældende type lån. Renten på denne type lån følger ikke nogen anden rente så som diskonto, indskudsbeviser, CIBOR eller lignende. Den variable rente ændres løbende, når markedssituationen tilsiger det. Rentesatsen på klagerens billån følger gruppen af billån etableret før 20. marts 1995. Rentesatsen og de foretagne ændringer heraf på klagerens billån er korrekte.

Indklagede har oplyst, at betegnelsen "faste lån" omfatter ensartede lån, der i det omhandlede tilfælde er billån med min. 20% i udbetaling, etableret på basis af gældsbreve med sikkerhedsstillelse i form af løsøreejerpantebreve, hvor der er beregnet en stiftelsesprovision på 2% samt et ekspeditionsgebyr på kr. 1.500.

Ankenævnets bemærkninger:

Af lånedokumentet fremgår, at renten er variabel, og at lånet forrentes med den til enhver tid fastsatte rente for "faste lån". Denne bestemmelse giver ikke klageren krav på, at renten skal reguleres i overensstemmelse med udviklingen i diskontoen. Klageren har heller ikke krav på, at lånet forrentes med samme rentesats som nye lån, der sikkerhedsmæssigt er afdækket med tiltransporteret ejendomsforbehold i henhold til en købekontrakt, idet lån af denne type ikke kan karakteriseres som lån af samme art som klagerens.

Der foreligger ikke for Ankenævnet oplysning om, at indklagede forhøjede rentesatsen for andre typer af "faste lån", hvorved må forstås udlån i modsætning til kreditter med adgang til variabel udnyttelse med 1% p.a. omkring den 20. marts 1995, og der foreligger ikke oplysning om andre omstændigheder, som kunne begrunde den skete forhøjelse af rentesatsen på det lån, som klageren havde optaget hos indklagede mod samtidig etablering af den af indklagede krævede sikkerhed.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at indklagede har været uberettiget til under henvisning til lånedokumentets angivelse af, at lånet forrentes med den af indklagede fastsatte rente for "faste lån" som sket at forhøje rentesatsen på klagerens lån med 1% p.a. Indklagede bør derfor reducere rentesatsen på klagerens lån med 1% p.a. med virkning fra den 20. marts 1995 og bør regulere lånets restgæld i overensstemmelse hermed.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger regulere renten på klagerens lån samt lånets restgæld som ovenfor anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.