Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner foretaget på natklub i Østrig

Sagsnummer:217/2014
Dato:18-05-2016
Ankenævn:Kari Sørensen, Jørn Ravn, Morten Bruun Pedersen, Flemming Pristed, Astrid Thomas
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner foretaget på natklub i Østrig
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte MasterCard og Visa/Dankort transaktioner foretaget på natklub i Østrig.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Sydbank, hvor han har et Visa/Dankort og et MasterCard, der har hver sin pinkode.

Fredag den 13. december 2013 ankom klageren til Ischgl i Østrig, hvor han skulle på skiferie. Samme aften besøgte klageren to barer, hvorefter han tog tilbage til sit hotel. Dernæst besøgte klageren en cafe, hvor han kl. 22.50 betalte 235,30 euro med sit Visa/Dankort. Mellem kl. 23 og 23.30 tog klageren og hans ven, V på en natklub, N. Klageren har oplyst, at han følte sig lettere beruset ved ankomsten, at V købte en øl til dem, og at han herefter ikke har nogen erindring om aftenen og natten frem til, at han vågnede næste formiddag på sit hotelværelse.

Natten mellem den 13. og 14. december 2013 i tidsrummet fra kl. 00.11 til kl. 02.51 blev der gennemført ni ikke vedkendte transaktioner på i alt 5.687 euro med klagerens Visa/Dankort og MasterCard. I samme tidsrum og frem til kl. 03.04 blev der forsøgt gennemført et antal yderligere transaktioner med klagerens kort:

Kort

Forretning

Tid

Beløb, euro

Afvist

Gennemført, euro

1

Visa

F1

00.11

87

87

2

Visa

F1

01.05

100

100

3

Visa

F1

01.29

550

Forkert pin

4

Visa

F1

01.30

550

550

5

Visa

F1

01.40

600

600

6

Visa

F2

01.53

1.300

Limit

7

Visa

F2

01.54

1.300

Limit

8

MasterCard

F2

01.56

1.300

1.300

9

Visa

F2

02.12

1.400

Limit

10

Visa

F2

02.12

1.000

Limit

11

Visa

F2

02.13

900

Limit

12

Visa

F2

02.13

700

Limit

13

MasterCard

F2

02.15

1.400

1.400

14

MasterCard

F2

02.28

2.100

Ej dæk

15

MasterCard

F1

02.30

600

600

16

MasterCard

F2

02.31

1.400

Duplicat transaction

17

MasterCard

F2

02.31

650

Duplicat transaction

18

Visa

F2

02.32

750

Limit

19

Visa

F2

02.34

650

Limit

20

Visa

F2

02.35

400

400

21

MasterCard

F2

02.35

650

650

22

MasterCard

F2

02.50

550

Ej dæk

23

Visa

F2

02.51

550

Limit

24

Visa

F2

02.51

400

Limit

25

Visa

F2

03.04

300

Limit

26

MasterCard

F2

03.04

300

Ej dæk

Banken har oplyst, at de ovenfor nævnte transaktioner alle blev foretaget ved aflæsning af chip og anvendelse af korrekt pinkode, bortset fra transaktion nr. 3, hvor der blev indtastet forkert pinkode.

Banken har anført, at de ikke vedkendte transaktioner alle blev foretaget på N, og at F1 og F2 er identiske med N. Banken har fremlagt en udskrift fra et østrigsk virksomhedsregister, hvoraf fremgår, at F1 har bevilling til afholdelse af ”tabledance” for N. Klageren har anført, at han er enig i, at transaktionerne fandt sted på N, men at det ikke er dokumenteret, at F1 og F2 er identiske med N.

Klageren har oplyst, at han vågnede på sit hotelværelse kl. 10 den 14. december 2013, hvor han så flere sms’er med advarsler fra banken. Klageren kontaktede herefter Nets og fik spærret sit MasterCard samme dag kl. 11.48. Han fandt senere MasterCard’et i sin lomme sammen en kvittering på 100 euro fra hans Visa/Dankort. Klageren har oplyst, at han i første omgang valgte ikke at få Visa/Dankortet spærret, da han var i besiddelse af kortet. Han brugte kortet til at betale mindre beløb for forplejning i de næstfølgende dage, men kunne ikke hæve beløb i automater.

Den 16. december 2013 kontaktede klageren banken telefonisk og anmeldte endvidere sagen til det lokale politi. Af politirapporten fremgik bl.a.:

”… Frage: Haben Sie Table Dance konsumiert?

Antwort: Ja, ich glaube einmal. Ich glaube es hat €50 gekostet.

Frage: Haben SIE den Table Dance bar gezahlt oder mit Karte?

Antwort: Ich kann mich nicht erinnern …

… am nächsten tag … Am abend ging ich nochmals in den [N] und fragte ob ich mit dem Managerin sprechen kann … Sie sagte zu mir, dass ich mit den Mädchen viel Champagner getrunken habe. …

Ich glaube nicht, dass ich so viel bezahlt haben, aber ich kann mich nicht erinnern, ob ich die Mädchen eingeladen haben. Ich weiss nicht mehr, ob ich mit mehreren Mädchen Champagner getrunken habe oder ob ich die Mädchen zu Champagner eingeladen habe. Meiner Meinung nach kann es nicht sein, dass ich so viel Geld begracht habe. …”

Klageren har oplyst, at der blev hævet tilsvarende beløb på V’s to kort. Den 17. december 2013 anmeldte V sagen til det lokale politi. Klageren har oplyst, at han og V anmodede om at få foretaget en blodprøve, da de havde mistanke om, at de var blevet bedøvet under besøget på N, men at politiet afslog deres anmodning.

Den 17. december 2013 kl. 11.22 fik klageren spærret sit Visa/Dankort.

I en e-mail af 18. december 2013 til banken angav klageren hvilke betalinger, han ikke kunne vedkende sig.

Klageren indsendte endvidere tro- og loveerklæring til banken med indsigelse mod de ikke vedkendte hævninger.

I januar 2014 fik klageren meddelelse om, at politiet i Østrig havde indstillet efterforskningen i sagen.

I en redegørelse til banken af 30. marts 2014 anførte klageren bl.a., at han sidst på dagen den 14. december 2013 og den 15. december 2013 havde henvendt sig til N, der oplyste, at der ikke var videoovervågning af lokalerne. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at der var to barer på N, og at to ansatte på N havde oplyst klageren om, at han gentagne gange havde købt drikkevarer på N.

Parternes påstande

Den 23. juni 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal tilbageføre de ikke vedkendte hævninger til ham, subsidiært mod fradrag af selvrisiko. Ankenævnet skal endvidere give banken en påtale for ikke at have tilbageført de ikke vedkendte hævninger, straks da han fremsatte indsigelse.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hans kort blev misbrugt. Han må være blevet dopet på N. Det er sandsynligt og muligt for ansatte på N at udnytte sagesløse gæster for egen vindings skyld. Det er velkendt og veldokumenteret, at der i nattelivet findes stoffer, som bevirker, at man mister hukommelsen og/eller selvkontrollen. Stofferne kan kun spores ganske få døgn. Han og V var lettere berusede ved ankomsten til N. Han husker tydeligt ankomsten til N, og at V købte en øl til dem, men husker herefter intet som helst. Han har aldrig før oplevet et fuldkomment hukommelsestab. V havde et tilsvarende hukommelsestab vedrørende besøget på N.

Politiet var først modvillige mod at tage imod hans anmeldelse. Da V fandt ud af, at der var hævet tilsvarende beløb på hans kort, henvendte de sig til politiet igen og anmodede bl.a. om at få foretaget en blodprøve for narkotiske stoffer. Dette afslog politiet.

Banken har ikke sandsynliggjort, at der ikke er tale om misbrug. I løbet af få timer blev der hævet for over 5.000 euro på hans kort. Flere af afvisningerne blev efterfulgt af forsøg på at hæve mindre beløb. Transaktionsmønstret med de gentagne forgæves forsøg på at hæve på begge kort indenfor få minutter tyder klart på et misbrug. Han har ikke tidligere haft et sådant transaktionsmønster. Det er ikke sandsynliggjort, at han har givet bevidst samtykke til transaktionerne.

Manageren på N havde et habilitetsproblem. Managerens forklaring kan derfor ikke tillægges vægt.

Brug af chip og pinkode er ikke i sig selv et bevis for, at transaktionen er godkendt af betaleren, jf. Ankenævnets praksis. Den forkerte indtastning af pinkode tyder på et misbrug.

Han er ikke uenig i, at misbruget har fundet sted på N. Det fremgår, at F1 og F2 har forskellige forretningsnumre. Det fremgår ikke, at F2 hører under N. Størstedelen af de ikke vedkendte betalinger er foretaget på en terminal, der ikke er tilknyttet F1.

Det er uden betydning, at han var lettere beruset ved ankomsten til N. Subsidiært skal betalingerne tilbageføres med fradrag af beløb i henhold til betalingstjenestelovens § 62, stk. 3, hvis forholdet vurderes som groft uforsvarligt. Banken anerkender, at han kan have været påvirket i et omfang, så han var ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, men anfører, at årsagen var selvforskyldt beruselse. I så fald skal banken tilbageføre med fradrag beløb i henhold § 62, stk. 3, jf. Ankenævnets afgørelse i sag 281/2013.

Banken har ikke godtgjort, at der foreligger forhold, der gør, at betalingstjenestelovens § 62, stk.6 om forsætlig eller bevidst videregivelse af den personlige sikkerhedsforanstaltning skal anvendes.

Banken var i medfør af betalingstjenesteloven forpligtet til at tilbageføre de ikke vedkendte hævninger, straks da han fremsatte indsigelse. Banken bør få en påtale for manglende overholdelse af denne forpligtelse.

Sydbankhar til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at det efter en samlet bedømmelse ikke er sandsynliggjort, at hævningerne skyldtes tredjemands misbrug. Det må lægges til grund, at alle de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget på N, jf. også udskriften virksomhedsregisteret. Det er uden betydning, at betalingerne blev registreret på to forskellige terminaler. Der kan være saglige grunde til at anvende terminaler med forskellige forretningsnumre.

Betalingerne fandt sted med klagerens fysiske kort ved aflæsning af chip og anvendelse af pinkode. De første ikke vedkendte hævninger fandt sted med Visa/Dankortet. De næstfølgende transaktioner blev afvist. Et par minutter herefter blev der gennemført en betaling med MasterCard’et med chip og korrekt kode i første forsøg. Dette var den første gang, at MasterCard’et blev benyttet i Ischgl. Visa/Dankortet blev benyttet med korrekte koder i første forsøg ved de to første ikke vedkendte betalinger. Ved én enkelt transaktion, den tredje Visa/Dankort transaktion, blev der indtastet forkert pinkode. Alle de øvrige transaktioner med kortene skete med korrekte pinkoder. Den enkelte transaktion med forkert pinkode tyder ikke på misbrug, henset til at kortet allerede var blevet anvendt to gange på N. Der er intet, der tyder på, at tredjemand har afluret klagerens koder.

Transaktionsmønstret tyder ikke på misbrug. Den afviste Visa/Dankort betaling kl. 01.53 blev fulgt op med en betaling kl. 01.56 med MasterCard’et. Næste transaktion var en Visa/Dankort transaktion kl. 02.12, der blev afvist og efterfulgt af en betaling på samme beløb med MasterCard’et. Transaktionsmønstret forekommer ikke usædvanligt for natklubber af den pågældende type, hverken med hensyn til beløb eller intervaller. I misbrugstilfælde vil der typisk blive forsøgt at hæve større beløb i første omgang. I denne sag var de første ikke vedkendte transaktioner var på 87 og 100 euro og steg derefter til 550, 650, 1.300 og 1.400 euro.

Det er ikke sandsynligt, at tredjemand skulle være kommet i besiddelse af koderne. Klageren var beruset ved ankomsten til N. Klageren har oplyst til politiet, at han ikke kan huske, om han inviterede nogle piger på drinks, og at han tror, at han købte en ”tabledance” til 50 euro. Det fremgår endvidere af politirapporten, at N havde oplyst klageren om, at han havde været meget beruset, og at han havde købt champagne og inviteret nogle piger til at drikke den med ham. Der er ikke forhold, der understøtter, at klageren skulle være ”dopet”. Klageren var nærmest til at sikre sig bevis for dette, uanset om det østrigske politi måtte have afvist at foretage en blodprøve. Det østrigske politi har ikke fundet anledning til at forfølge sagen. Klageren har ikke godtgjort, at han var påvirket i et omfang, så han ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt og i givet fald, at årsagen ikke var selvforskyldt beruselse.

Subsidiært gøres det gældende, at banken ikke hæfter for transaktionerne, jf. betalingstjenestelovens § 62, stk. 6, og mere subsidiært, at der skal foretages fradrag for en selvrisiko på 8.000 kr. pr. kort, jf. betalingstjenestelovens § 62, stk. 3, idet det må lægges til grund, at klageren har oplyst koderne til en evt. misbruger. Mest subsidiært skal der fradrages en selvrisiko på 1.100 kr. pr. kort, jf. betalingstjenestelovens § 62, stk. 2, da pinkoderne er brugt.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en nærmere undersøgelse, herunder en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, herunder fra V og evt. andre rejsefæller samt N’s personale. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald ske for domstolene.

Klagerens krav om en påtale vedrører ikke et økonomisk mellemværende og er derfor ikke omfattet af Ankenævnets kompetence. Subsidiært gøres det gældende, at bankens behandling var i overensstemmelse med betalingstjenestelovens § 61. Hvis et pengeinstitut har mistanke om, at der ikke er tale om en uautoriseret transaktion og derfor afviser en hurtig tilbageførsel, vil kunden have krav på renter, hvis det senere viser sig, at der forelå en uautoriseret transaktion.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jævnfør lov om betalingstjenester § 64, stk. 1. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jævnfør § 59.

Ankenævnet lægger til grund, at kortene ikke har været bortkommet, og at chippen på klagerens Visa/Dankort og MasterCard blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at korrekt pinkode blev indtastet ved de ikke vedkendte transaktioner, på nær den afviste transaktion med Visa/Dankortet kl. 01.29.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.