Rådgivning om salg af aktiebeholdning i kapitalpensionsdepot ca. 14-15 måneder før kontohaveren fyldte 60 år.

Sagsnummer:261/2005
Dato:28-11-2005
Ankenævn:John Mosegaard Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen, Astrid Thomas
Klageemne:Kapitalpensionskonti - rådgivning
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Rådgivning om salg af aktiebeholdning i kapitalpensionsdepot ca. 14-15 måneder før kontohaveren fyldte 60 år.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning om salg af en aktiebeholdning i et kapitalpensionsdepot 14-15 måneder før kontohaver fyldte 60 år.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1946, har en kapitalpensionsordning hos indklagede.

Ved fondsnotaer af 13. april 2005 afregnede indklagede klagerens salg af følgende papirer:

BankInvest Telemedia Aktier

3.541,25 kr.

BankInvest Pension Basis PAL

83.066,80 kr.

Jyske Invest Indiske Aktier

15.830,37 kr.

Aktier i [indklagede]

116.240,00 kr.

B O Holding

78.400,00 kr.

Klageren har oplyst, at han forud for salget havde rettet personlig henvendelse til indklagede på baggrund af, at han havde læst en avisartikel om muligt kursudsving på aktier. Han forespurgte derfor indklagede, om der var nogen grund til at foretage sig noget med papirerne. Tilfældigvis var hans tidligere rådgiver til stede og tilbød sin ekspertise. Rådgiveren anbefalede et salg af alle papirerne i depotet.

Ved skrivelse af 15. august 2005 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion vedrørende rådgivningen i forbindelse med salget af værdipapirerne i april måned 2005. Klageren anførte, at værdien af de solgte værdipapirer siden salget var forøget med ca. 70.000 kr. Indklagedes rådgivning havde ikke levet op til sædvanlig god og faglig standard for investeringsrådgivning, hvorfor han stillede krav om erstatning.

Ved skrivelse af 6. september 2005 afviste indklagede kravet.

Parternes påstande.

Klageren har den 30. september 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for et skønnet kurstab anslået til 70-80.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i januar måned 2005 var til møde med henblik på en gennemgang af sine økonomiske forhold, hvor hans nye rådgiver samt en investeringsrådgiver var til stede. På mødet blev hans investeringsprofil og investeringsstrategi drøftet, og han blev stillet i udsigt, at indklagede ville vende tilbage, hvilket dog ikke skete.

På mødet i april blev han af indklagedes medarbejder overbevist om, at han skulle sælge alle aktier i depotet og ikke alene den aktie, som han umiddelbart havde haft overvejelser om. Hans konklusion på medarbejderens oplysninger var, at hvis denne fandt, at alle papirer skulle sælges, måtte det jo ske, når medarbejderen mente, at tidspunktet var det rigtige.

Han kunne efterfølgende konstatere, at bortset fra et fald i aktiekurserne umiddelbart efter salget skete der en betydelig stigning frem til hans henvendelse i august 2005.

Indklagedes råd om et salg af alle papirerne var fejlagtig, idet aktierne var tilknyttet en kapitalpensionskonto, der tidligst kunne frigøres i midten af 2006. Indklagede var endvidere bekendt med, at han løbende har mindst en halv million kr. stående på bankkonto og derfor ikke har umiddelbare likviditetsproblemer.

Indklagede var bekendt med, at han ægtefælles kapitalpensionskonto ikke er hævet endnu, selvom dette har kunnet ske siden 2003.

Indklagede er bekendt med, at hans generelle risikovillighed, og at han på et tidspunkt investerede i en ren erhvervsejendom, hvor risikoen som følge af udlejningsforhold, kan være temmelig stor. Endelig er indklagede klar over, at der ikke er problemer omkring hans soliditet, da han ejer et par gældfrie ejendomme.

Selvom indklagede på det pågældende tidspunkt måtte have forventninger om et større kursfald, kunne han vente med at realisere papirerne, indtil kurserne igen havde rettet sig, men dette råd fik han ikke.

Han stiller sig uforstående overfor indklagedes råd skulle have baggrund i den korte tidshorisont for kapitalpensionskontoen, særligt når medarbejderen i forbindelse med salget afslutningsvis meddelte ham, at han da ikke skulle blive forbavset, hvis indklagede henvendte sig senere med forslag til andre investeringer. Med en kort tidshorisont burde det ikke komme på tale, at han skulle forelægges nye investeringstilbud.

Medarbejderens råd omfattede salg af alle aktierne, herunder aktier også i indklagede. Efterfølgende kommenterede en anden medarbejder salget af disse aktier med, at dette ikke havde været klogt.

Han har fuld forståelse for, at indklagedes medarbejdere ikke kan se ind i fremtiden, men som kunde må det forventes, at alle aspekter i en given henvendelse bliver behandlet seriøst, hvilket netop er baggrunden for, at en kunde henvender sig til en professionel.

Reglerne i Fondsrådets bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik er tilsidesat, idet rådgivningen ikke har levet op til en sædvanlig god faglig standard og ikke har tilgodeset hans interesser.

Indklagede har anført, at der ikke blev begået fejl eller forsømmelser ved rådgivningen, der kan medføre et erstatningsansvar.

Ved sin henvendelse i april måned 2005 ytrede klageren bekymring for værdipapirerne på baggrund af nogle avisartikler.

På dette tidspunkt var aktiemarkedet og især det danske steget meget - særligt set på baggrund af, at vurderingen for hele 2005 havde været, at det ville blive et moderat aktieår med stigninger på ca. 5-7%.

På baggrund af at klageren inden for en kort tidshorisont havde mulighed for at hæve pensionsopsparingen, ligesom han havde planer om at erhverve en investeringsejendom for egne midler, blev han anbefalet at sælge hele aktieporteføljen.

For så vidt angår klagerens bemærkninger om det irrelevante i at fremkomme med forslag til investeringer på grund af hans korte tidshorisont bemærkes det, at selv for en kundetype med en kort tidshorisont kan der opstå investeringsmuligheder.

Det var medarbejderens opfattelse under samtalen, at klageren var fokuseret på ikke at tabe penge på investeringen, ligesom klageren gav udtryk for, at han hellere ville investere midlerne i fast ejendom.

Indklagedes anbefalinger vedrørende en investering af en kundes midler er baseret på indklagedes forventninger til, hvordan markederne vil udvikle sig. Forventningerne kan vise sig ikke at holde stik, hvilket klageren måtte indse, og det var således klagerens egen beslutning, at værdipapirerne skulle sælges, ligesom klageren derfor selv må bære risikoen herfor.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes råd til klageren om at sælge alle aktier og aktiebaserede investeringsbeviser i kapitalpensionsdepotet var fejlagtig.

Klageren måtte indse, at indklagedes anbefaling om salg af aktierne og de aktiebaserede investeringsbeviser beroede på indklagedes forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, hvorfor klageren selv måtte tage beslutningen om et salg af værdipapirerne og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.