Låneomlægning. Fastkursaftale. Underskud. Ekspeditionstid.

Sagsnummer:20310048/2004
Dato:13-04-2004
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Morten Westergaard, Per Englyst og Steen Jul Petersen
Klageemne:Ekspedition - tidsforløb
Fastkursaftale - indgåelse
Omlægning - provenue
Ledetekst:Låneomlægning. Fastkursaftale. Underskud. Ekspeditionstid.
Indklagede:Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som pdf
Realkreditinstitutter

Klagerne havde i deres ejendom havde et lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet fremsendte den 2. marts 2003 et tilbud til klagerne på omlægning af det indestående lån. I tilbudet var beregningerne foretaget ud fra en tilbudskurs på 97,47, og der var anslået et overskydende provenu på knap 8.000 kr. Tilbudet indeholdt oplysninger om mulighederne for at kurssikre låneomlægningen. Instituttet fremsendte samme dag en tinglysningsaftale, hvoraf det fremgik, at der ikke var foretaget kurssikring, men at dette kunne ske telefonisk, og at der i givet fald ville fremkomme en skriftlig bekræftelse. Låneomlægningen blev gennemført den 31. marts 2003. Det nye lån blev afregnet til kurs 95,32, og det gamle lån blev paristraksindfriet. Instituttet meddelte dagen efter klagerne, at der ved udbetalingen af det nye lån var opstået et underskud på 14.408 kr., som skulle indbetales hurtigst muligt. Underskuddet var en følge af, at provenuet af det nye lån var blevet mindre end forudsat, idet kursen på det nye låns obligationer var faldet. Klagerne afviste efterfølgende at indbetale det krævede beløb under henvisning til, at underskuddet var forårsaget af dels instituttets langsommelige sagsbehandling, dels at instituttet havde undladt at kurssikre i overensstemmelse med en telefonisk instruks fra klagerne. Instituttet fastholdt sit krav om indbetaling af underskuddet.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet var uberettiget til at stille krav om indbetaling af 14.408 kr., subsidiært at beløbet måtte dækkes ind på anden måde end som personlig gæld for klagerne.

Som sagen var oplyst, fandt Nævnet ikke grundlag for at fastslå, at instituttets ekspeditionstid havde været urimelig lang, og at klagerne som følge deraf kunne fritages helt eller delvis for at indbetale det af instituttet krævede beløb. Nævnet fandt det ikke bevist, at klagerne havde fremsat ønske om, at der i forbindelse med låneomlægningen blev indgået fastkursaftale. Nævnet henviste i den forbindelse til, at det af tinglysningsaftalen fremgik, at der ikke var foretaget kurssikring af låneomlægningen. Som følge heraf frifandt Nævnet instituttet.