Krav om frigivelse af meddebitor på fælles gæld.

Sagsnummer:500/2021
Dato:09-09-2022
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Andreas Moll Årsnes, Tina Thygesen, Poul Erik Jensen.
Klageemne:Udlån - omlægning
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Ledetekst:Krav om frigivelse af meddebitor på fælles gæld.
Indklagede:Jutlander Bank (nu Sparekassen Danmark)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om frigivelse af meddebitor på fælles gæld.

Sagens omstændigheder

Klagerne, H og M, var kunder i Jutlander Bank (nu Sparekassen Danmark).

I 2016 blev klagernes fælles boliglån forhøjet med 1.500 kr., hvorefter lånet havde en hovedstol på 817.929, 23 kr.

I 2017 optog klagerne endnu et boliglån med en hovedstol på 190.000 kr.

Klagerne har oplyst, at de ophævede samlivet i marts/april 2020.

Ved e-mail af 28. september 2020 skrev sparekassen til klagerne vedrørende hussalg og bopæl. Af e-mailen fremgik:

”… Jeg er enig i at ændre til F3 - og så satse på, at huset bliver solgt indenfor de næste 1-2 år. For du har nok ret i, at salget i [område] tager lidt længere tid end i f.eks. Aalborg.

Jeg skal lige høre: Bor du stadig i huset ?? For jeg har fået en adresse ændring på, at du er flyttet til Oslo. I den forbindelse får jeg en opfølgning fra hovedkontoret omkring skattepligt - til hvilket land ?? ...”

Ved e-mail samme dag svarede M:

”… Dét her hører ikke hjemme i en åben mail - det omhandler personlige skatteoplysninger og er dermed omfattet af GDPR;

Jeg skal lige høre: Bor du stadig i huset ?? For jeg har fået en adresse ændring på, at du er flyttet til Oslo. I den forbindelse får jeg en opfølgning fra hovedkontoret omkring skattepligt - til hvilket land ?? …"

Ved e-mail af 10. marts 2021 skrev M til sparekassen vedrørende en kreditaftale, han havde modtaget fra sparekassen. Af e-mailen fremgik:

”… Jeg har modtaget et dokument til underskrift, som jeg kan se vedrører [H] og ikke mig (direkte).

Når jeg læser i dokumentet så ser det ud til at der ønskes sikkerhed i Livsforsikring - og i bolig? Det skrives meget kryptisk, så vil have dig til at verificere nedenstående;

- Hvis det er udelukkende med sikkerhed i Livsforsikring, så er det helt uproblematisk for mig at acceptere.

- Hvis det er det forsøg på at få mig til at underskrive på sikkerhedsstillelse som vedrører mig direkte - enten i form af at jeg kan tvinges til at betale et evt. udestående - eller at et udestående kan tvangsfuldbyrdes via bolig - så er dokumentet IKKE accepteret i nuværende form.

Jeg er desuden ret sikker på at det ikke er helt "korrekt" forretningsgang at gøre en aftale med [H] om en Kreditaftale - hvor I ønsker pant i en bolig som hun ikke længere disponerer - og ej heller betaler til - og så gå direkte til at fremsende et dokument til underskrift...? Ikke så meget som en orientering inden - eller endnu bedre; forhøre sig om dét kunne være en mulighed?

Jeg er ret sikker på at jeg ikke har lov til at optage gæld med sikkerhed i boligen, hvor det kan stille [H] ringere - og så bare sende et dokument til [H] til underskrift..?

Venligst vend tilbage med en uddybende forklaring - eller evt. opdateret dokument.”

Ved e-mail af 11. marts 2021 svarede sparekassen. Af svaret fremgik:

”Det er kun i forbindelse med den livsforsikring, der blev betalt her i januar, og hvor [H] forsøgte at tegne en ny.

Men da det trækker ud, kan vi ikke slette den gamle. Så jeg løser det med en kredit, der løber i et år – så håber jeg huset er solgt inden da.

Er der nyt om hussalg ? evt. ny mægler ??

Er du tilfreds med denne forklaring – jeg gemmer din mail i din elektroniske kundemappe, så det fremgår, at du har taget disse forbehold.”

Ved SMS af den 23., 27., og 29. september 2021 anmodede sparekassen om M’s underskrift. SMS’erne vedrørte en kassekreditkontrakt på 20.000 kr. med H som debitor. Af kontrakten fremgik, at dokumentet skulle underskrives med H som debitor og af begge klagere som pantsættere af deres fælles ejendom. M underskrev ikke kontrakten.

I september 2021 ansøgte klagerne sparekassen om, at M overtog klagernes boliglån som enedebitor.

Ved et telefonisk møde den 30. september 2021 afslog sparekassen klagernes ansøgning.

Parternes påstande

Den 2. november 2021 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Danmark skal frigive H som debitor på boliglånene og begrunde dens afslag på M’s overtagelse af boliglånene samt fremlægge en udskrift af dens log vedrørende M.

Sparekassen Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen er forpligtet til at overholde god skik og retningslinjer for kreditvurderinger.

Sparekassen har pligt til at frigive en debitor, når der ikke foreligger en økonomisk begrundelse for at fastholde debitoren. Sparekassens rådgiver bekræftede telefonisk, at en tidligere klagesag var inddraget som begrundelse for afslaget. Den lagde således vægt på usaglige hensyn ved sit afslag. M bad rådgiveren om at sende ham afslaget skriftligt. Rådgiveren afviste, at sparekassen var forpligtet hertil.

Når sparekassen henviser til, at afslaget blev givet i tråd med dens kreditpolitik, burde denne kreditpolitik som minimum fremlægges i sin helhed. Det er i strid med gældende krav til dokumentation, at telefonsamtalen, hvor der blev givet afslag, ikke blev dokumenteret. Finanstilsynet har senest i 2019 præciseret skærpede krav til dokumentation i forbindelse med kreditvurderinger. Sparekassen er underlagt krav til dokumentation af kreditvurderinger og dertil hørende eventuelle afslag.

Sparekassen forsøgte at bondefange M som ekstra debitor i forbindelse med indgåede kreditaftaler med H. Der er under klagesagen fremlagt dokumentation herfor. Sparekassen forsøgte den 23., 27. og 29. september 2021 at få M til at skrive under som debitor på lån/kredit, der ikke vedrørte ham. På dette tidspunkt havde de hverken boet sammen i ægteskabslignende forhold eller delt økonomi i 18 måneder. Sparekassen forsøgte det samme i marts 2021 i forbindelse med en anden kreditaftale med H. Disse dokumenter blev på mystisk vis slettet i ”underskriftrum” i netbanken.

Sparekassen videregav ved flere anledninger personfølsomme oplysninger, herunder oplysninger om H’s økonomiske forhold, til M. Oplysningerne blev videregivet både under telefonsamtalen med M samt skriftligt. Der er fremlagt flere e-mails med eksempler på sparekassens brud på GDPR-reglerne.

Sparekassen Danmark har anført, at den ikke var forpligtet til at frigive en solidarisk hæftende meddebitor, da det alene er sparekassen, der fastlægger sin kreditpolitik.

Sparekassen var ikke forpligtet til at give yderligere begrundelse for afslaget på frigivelse af solidarisk hæftende debitor. I forholdt til klagernes bemærkninger om dokumentation vedrørende kreditvurdering må disse skyldes en misforståelse af reglerne, idet der er tale om et afslag på gældsovertagelse.

Sparekassen videregav ikke fortrolige oplysninger og tog ikke usaglige hensyn.

Den 23. september 2021 indgik H en aftale med sparekassen om en kassekredit. Til sikkerhed for kreditten ønskede sparekassen pant i klagernes fælles ejendom ved et ejerpantebrev underskrevet af begge ejere, hvilket H accepterede. Kassekreditkontrakten blev således sendt til underskrift hos pantsætter med H’s samtykke, da hun havde godkendt/underskrevet kontrakten og dermed var bekendt med, at kontrakten ville blive fremsendt til M.

Af underskriftfeltet fremgik, at dokumentet skulle underskrives af H som debitor og M som pantsætter. Ordene ”som pantsætter” var tydeligt fremhævet. Sparekassen forsøgte således ikke at inddrage M som meddebitor, men alene som tredjemandspantsætter, da der var tale om ejerpant i en ideel anpart af en fælles ejendom.

Da det ikke var muligt at indhente pantsætters underskrift, blev kassekreditkontrakt indgået uden det nævnte pant.

Kontrakten findes ikke længere i underskriftsrummet, fordi den blev afvist og dermed ikke længere skulle underskrives.

Sparekassen bestrider, at den forsøgte at bondefange klagerne. Der er hverken intention eller dokumentation herfor.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, H og M, var kunder i Jutlander Bank (nu Sparekassen Danmark).

I 2016 blev klagernes fælles boliglån forhøjet med 1.500 kr., hvorefter lånet havde en hovedstol på 817.929, 23 kr. I 2017 optog klagerne endnu et fælles boliglån med en hovedstol på 190.000 kr.

I marts/april 2020 ophævede klagerne samlivet.

I marts og september 2021 indgik sparekassen to kreditaftaler med H. I den forbindelse anmodede sparekassen M om at underskrive som pantsætter af klagernes faste ejendom.

I september 2021 ansøgte klagerne sparekassen om, at M overtog boliglånene som enedebitor. Ved et telefonisk møde den 30. september 2021 afslog sparekassen klagernes ansøgning.

Det beror på et pengeinstituts egen afgørelse, om det skal imødekomme en ansøgning om at frigive en solidarisk hæftende meddebitor. Ankenævnet kan derfor ikke pålægge Sparekassen Danmark, at M skal overtage boliglånene som enedebitor. Ankenævnet kan heller ikke pålægge sparekassen at begrunde sit afslag.

Vedrørende klagernes påstande om logning og manglende overholdelse af GDPR bemærker Ankenævnet, at spørgsmål om sparekassens overholdelse af databeskyttelsesloven og persondataforordningen hører under Datatilsynet, og klagerne henvises til i stedet at rette henvendelse herom til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.