Sagsnummer: | 522/2024 |
Dato: | 30-04-2025 |
Ankenævn: | Ankenævnets næstformand, Helle Korsgaard Lund-Andersen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
Klageemne: | Indlån - øvrige spørgsmål Formandsafgørelse - Formandsafgørelse |
Ledetekst: | Indsigelse mod bankens krav om dokumentation begrundet i regler om hvidvask. |
Indklagede: | Danske Bank |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod bankens krav om dokumentation begrundet i regler om hvidvask.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en række konti.
Banken har oplyst, at den ved brev af 4. oktober 2023 til klageren oplyste:
”…
Vi kan se at du bruger din privat konto til at modtage lejeindtægter, samt afholde udgifter relateret til din udlejningsvirksomhed. Dette er ikke tilladt og du opfordres derfor til at oprette en erhvervskonto til din virksomhed, hvor indtægter og udgifter i forbindelse med udlejningen fremadrettet køre på.
…”
Banken har oplyst, at banken den 24. september 2024 anmodede klageren om at sende sine skatteoplysninger for 2023. Banken anmodede klageren om at sende sin årsopgørelse for 2023 senest den 30. september 2024.
Banken har endvidere oplyst, at baggrunden for anmodningen blandt andet var, at klageren havde Nemkonto i banken, men ikke var lønmodtager. Klageren modtog en række indbetalinger for huslejeindtægter, herunder indbetalinger fra Polen.
Banken har yderligere oplyst, at klageren den 30. september 2024 sendte sin årsopgørelse 2023 til banken. I den forbindelse oplyste klageren telefonisk banken om, at årsopgørelsen ikke var retvisende for hans skattemæssige forhold for 2023, og at opgørelsen alene skulle betragtes som en foreløbig årsopgørelse. Klageren var med bistand fra revisor i færd med at opdatere sin årsopgørelse for 2023 med henblik på, at årsopgørelsen gav et retvisende billede, og oplyste at processen herfor ville tage op til ti måneder.
Banken har herudover oplyst, at banken kontaktede klageren for at bekræfte modtagelsen af den foreløbige årsopgørelse og for at anmode klageren om at sende den retvisende årsopgørelse, når denne forelå.
Banken har oplyst, at klageren klagede til banken over dens anmodning om udlevering af hans årsopgørelse for 2023.
Banken har oplyst, at kundeforholdet ikke er opsagt.
Parternes påstande
Den 16. oktober 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal stoppe med at kræve redegørelser for hans transaktioner.
Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han ønsker at være kunde i banken uden at blive udsat for chikane, trusler, stress og lignende. Banken er begyndt at kræve mange ting dokumenteret.
Han vil ikke hver 6-12 måned redegøre for en lang række transaktioner, som er helt normale for ham og hans virke.
Han vil ikke sende købsaftaler til banken, hver gang han køber eller sælger en bil. Det fremgår tydeligt af bankoverførslen, hvad pengene går til eller er kommet fra samt registreringsnummeret på bilen. Banken kan tjekke op på, om det er hans samt værdien, hvis den er i tvivl.
Generelt er han ikke imod, at banken sikrer sig, at der ikke foregår hvidvask, men bankens handlinger ligner mere chikane.
Banken har tidligere bedt om dokumentation for leje, hvilket han har sendt til banken. Banken har også krævet at få at vide, hvilke ejendomme han ejer mv.
Han har ejet ejendomme i mange år og har også udlejet en del. Det har ikke været et problem for banken før, men alligevel fik han et opkald den 24. september 2024 og efterfølgende en e-mail, hvor banken bad om en kopi af hans private skatteårsopgørelse for 2023. Han fik seks dage til at overveje, beslutte sig for og endeligt at sende sin årsopgørelse. Han havde derfor ikke tid til at undersøge, om banken måtte dette, og om bankens behandling af hans private oplysninger er sikker, ligesom han ikke fik tid til at klage. Han blev efterladt det indtryk, at hvis han ikke sendte sin private skatteårsopgørelse til banken indenfor de seks dage, så ville banken begrænse hans kundeforhold ved for eksempel at lukke hans kort og netbank og bede ham finde en ny bank. Dette er ikke i orden.
Banken kræver adgang til hans private skatteforhold. Det har banken ikke ret til at bede om. Der er ikke tale om, at han søger kreditgodkendelse eller ønsker at optage et lån eller andet.
Banken mener, at den har pligt til at sikre, at han betaler skat af sine lejeindtægter. Dette er Skats pligt at sikre og er et mellemværende mellem ham og skattemyndighederne, og ikke noget hans bank skal sikre sig konstant.
Han har forhørt sig hos venner og bekendte, heriblandt hos sine over 4000 kontakter via Facebook og kan konstatere, at ingen, der ikke har lån i banken, er blevet bedt om at indsende deres personlige skatteopgørelser. Banken har afvist, at den tjekker, om almindelige lønnede mennesker reelt betaler skat af deres løn, eller om der bliver trukket skat af deres løn eller opkrævet dokumentation for, at pengene rent faktisk bliver betalt til Skat.
Han er chokeret over denne overskridelse af privatlivets fred fra bankens side. Han kan ikke vide, hvad banken vil med hans oplysninger, og hvad banken eventuelt ellers bruger dem til.
Det er ikke i orden, at banken alene begrundet i lidt lejeindtægter kræver kopier af hans skatteforhold.
Han har været kunde i banken i 49 år og er i øvrigt en god bankkunde. Det er det vilde vesten, hvor banken påfører ham et ubehageligt og stressende pres. Dette er ikke i orden.
Desværre kan man læse, at Ankenævnet, som reelt er ejet og betalt af pengeinstitutterne selv, har en tendens til alene at give pengeinstitutterne medhold i disse sager.
Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke kan behandle sagen, da klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2. Allerede af denne grund skal sagen afvises.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken i henhold til hvidvaskloven er forpligtet til i et tilstrækkeligt omfang at kende og forstå sine kunders brug af banken og skal være i stand til at kunne godtgøre dette, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, §§ 11, stk. 1, nr. 4, 11, stk. 1, nr. 5 og 11, stk. 4.
Det var som led i denne lovpligtige løbende overvågning af klagerens transaktioner, at banken konstaterede, at den ikke forstod klagerens brug af banken. Dette afstedkom, at banken anmodede klageren om at fremsende sin årsopgørelse for 2023.
Banken er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme, hvis banken bliver bekendt med, at de foreliggende oplysninger om kunden er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, jf. § 15.
Banken var således berettiget til at kræve, at klageren fremsendte sin årsopgørelse for 2023, da banken ikke var betrygget i, at den forstod klagerens brug af banken. Bankens ovennævnte pligt medfører, at banken fremtidigt også efter en konkret vurdering vil kunne kræve, at klageren fremsender dokumentation, redegørelse eller lignende for sin brug af banken. I modsat fald vil banken i givet fald ikke i et tilstrækkeligt omfang kunne overholde sine lovpligtige forpligtelser.
Efter Ankenævnets faste praksis er det op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation og forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken.
Det er i overensstemmelse med bankens sædvanlige praksis, at banken fastsætter frister for kunder på for eksempel cirka en uge til at fremsende dokumentation. Bevæggrunden for dette er blandt andet, at banken har erfaring med, at kunder glemmer at indsende dokumentation, hvis banken fastsætter en for lang frist. Dette kan medføre en øget risiko for, at det kan få konsekvenser til ulempe for kunden.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 5. februar 2025 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en række konti.
Den 24. september 2024 anmodede banken klageren om senest den 30. september 2024 at sende sin årsopgørelse for 2023. Banken har oplyst, at baggrunden for anmodningen blandt andet var, at klageren havde en Nemkonto i banken, men ikke var lønmodtager. Klageren modtog en række indbetalinger for huslejeindtægter, herunder indbetalinger fra Polen.
Banken har yderligere oplyst, at klageren den 30. september 2024 sendte sin årsopgørelse for 2023 til banken. I den forbindelse oplyste klageren telefonisk banken om, at årsopgørelsen ikke var retvisende for hans skattemæssige forhold for 2023, og at den alene skulle betragtes som en foreløbig årsopgørelse. Klageren var med bistand fra revisor i færd med at opdatere sin årsopgørelse for 2023 med henblik på, at årsopgørelsen gav et retvisende billede, samt at processen herfor ville tage op til 10 måneder.
Banken har herudover oplyst, at banken henvendte sig til klageren for at bekræfte modtagelsen af den foreløbige årsopgørelse og for at anmode klageren om at sende den retvisende årsopgørelse, når denne forelå.
Klageren har anført, at banken uretmæssigt opkræver oplysninger fra ham.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.