Spørgsmål om erstatningsansvar ved indskud i medfør af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5 (overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed).

Sagsnummer:160/2009
Dato:29-09-2009
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen
Klageemne:Ratepension - skattemæssige forhold
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om erstatningsansvar ved indskud i medfør af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5 (overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed).
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører, om Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med, at klageren foretog indskud på en ratepension i medfør af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, om indskud af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, idet klageren ikke ved beregningen af sit skattemæssige fradrag tog højde for, at han nogle år forinden havde foretaget et indskud på ratepensionen med en skattemæssig fordeling over 10 år.

Sagens omstændigheder.

I 1998 oprettede klageren i BG Bank, nu Danske Bank, en ratepension med et indskud på 2 mio. kr. I medfør af pensionsbeskatningslovens § 18 blev det skattemæssige fradrag fordelt over 10 år med 1/10 i indskudsåret og i de følgende ni kalenderår.

På et møde den 21. august 2006 i Dansk Bank blev klagerens pensionsforhold drøftet. Der er ikke enighed mellem parterne om indholdet af drøftelserne.

I december måned 2006 indskød klageren 310.000 kr. på sin ratepension. Indskuddet skete efter reglen i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, om indskud på indtil 30 % af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

I december 2007 foretog klageren et indskud på ratepensionen på 150.000 kr. ligeledes i medfør af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5.

I oktober 2008 meddelte skattemyndighederne klageren, at engangsindskuddene på henholdsvis 310.000 kr. og 150.000 kr. ikke kunne fratrækkes fuldt ud i indskudsårene, men som udgangspunkt skulle fordeles over 10 år. For skatteåret 2006 medførte dette en nedsættelse af klagerens skattemæssige fradrag på 180.303 kr.; for 2007 var nedsættelsen på 135.000 kr.

Klageren rettede henvendelse til Danske Bank om bankens rådgivning i forbindelse med indskuddene på ratepensionen i 2006 og 2007. Ved brev af 13. februar 2009 anførte banken, at klageren som selvstændig erhvervsdrivende fik sine regnskaber udarbejdet af en revisor, hvorfor rådgivningsansvaret for indskuddene lå hos pågældende revisor.

Parternes påstande.

Klageren har den 24. februar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank tilpligtes at betale erstatning.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han bestrider, at banken ved mødet den 21. august 2006 omtalte forholdene omkring fradragsret for ratepensionen oprettet i 1998 og henviste ham til at drøfte yderligere indskud med sin revisor.

Havde han fået et sådant råd, ville han naturligvis have drøftet sagen med sin revisor. Han bemærker herved, at regnskabet for 2006 henholdsvis 2007 først er udfærdiget i det følgende forår.

På grund af bankens fejl er han påført en ekstraskat på ca. 200.000 kr. og en ikke fradragsberettiget morarente på 7 % for en periode op mod to år. Fradragene vil han få senere, men fordelt over 10 år og over en periode med en relativ lav indkomst.

Danske Bank har anført, at på mødet den 21. august 2006 blev muligheden for at oprette endnu en ratepension drøftet. Klageren blev henvist til at drøfte muligheden for yderligere indskud med sin revisor.

Ved klagerens henvendelse i december 2006 om indskud på 310.000 kr. efterspurgte klageren ikke yderligere rådgivning, hvorfor bankens medarbejder oprettede ratepensionen som instrueret af klageren. Der var ikke anledning til fornyet rådgivning på dette tidspunkt.

Klageren var af sin revisor gjort bekendt med det forventede overskud i virksomheden, og banken var derfor ikke forpligtet til at spørge nærmere ind til størrelsen af indskuddet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Danske Bank har anført, at klageren på mødet i august 2006 blev henvist til at drøfte muligheden for yderligere indskud på sin ratepension med sin revisor, mens klageren bestrider dette. Da en stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf



Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.