Krav om erstatning for tab som følge af kontant placering af pensionsmidler i overførselsperiode, der trak ud.

Sagsnummer:198/2015
Dato:18-05-2016
Ankenævn:Kari Sørensen, Jørn Ravn, Morten Bruun Pedersen, Flemming Pristed, Astrid Thomas
Klageemne:Overførsel - depot
Overførsel - pensionskonti
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om erstatning for tab som følge af kontant placering af pensionsmidler i overførselsperiode, der trak ud.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning for tab som følge af kontant placering af pensionsmidler i overførselsperiode, der trak ud.

Sagens omstændigheder

Klageren og dennes ægtefælle H var kunder i Sydbank. Klageren havde en alderspensionsopsparing med en værdi på ca. 82.500 kr., og klageren og H havde hver en ratepensionsopsparing med en værdi på henholdsvis ca. 139.000 kr. og 1.260.000 kr. Til klagerens ratepension var der knyttet en forsikring. Pensionsmidlerne blev efter det oplyste investeret af banken i henhold til en depotplejeaftale.

I november 2014 underskrev klageren og H hos pengeinstituttet P nogle blanketter om overførsel af pensionsordningerne. Af overførselsanmodningerne fremgik blandt andet:

”…

Hvis der er tilknyttet forsikringer til engagementet, bedes [P] orienteret om det. Engagementet skal ikke opgøres, før [P] har sendt en opsigelse af forsikring.

Overførselsbeløbet bedes indsat på [registrerings- og kontonummer] i [P] med reference til kundens cpr. nr.

…”

Af overførselsanmodningerne vedrørende ratepensionerne fremgik endvidere:

”Værd­ipapirer sælges af afgivende selskab inden overførsel”.

Banken har oplyst, at overførselsanmodningerne blev modtaget i banken den 2. december 2014.

Torsdag den 4. december 2014 blev værdipapirerne i H’s ratepension realiseret.

Banken har oplyst, at perioden fra den 15. december 2014 til den 22. januar 2015 var den såkaldte lukkeperiode eller spærreperiode, hvor der ikke overføres pensionskonti i banksektoren på grund af beregning og afregning af pensionsafkastskat (PAL-skat).

Den 15. januar 2015 blev værdipapirerne i klagerens ratepension realiseret.

Den 27. januar 2015 blev H’s ratepensionsmidler overført til P.

Banken har oplyst, at P ikke meddelte, hvordan der skulle forholdes med forsikringen i tilknytning til klagerens ratepension, men at P den 3. februar 2015 annullerede overførselsanmodningen for ratepensionen.

Den 5. februar 2015 blev hovedparten af værdipapirerne i klagerens alderspension realiseret. Banken har oplyst, at en post Roskilde Bank aktier i depotet ikke kunne realiseres. Banken modtog den 26. februar 2015 nummeret på et depot hos P, hvortil Roskilde Bank aktierne skulle overføres.

Den 3. marts 2015 blev klagerens alderspensionsopsparing overført til P.

Efter det oplyste modtog banken den 16. marts 2015 fra P en ny overførselsanmodning vedrørende klagerens ratepension.

Den 24. marts 2015 blev hovedparten af klagerens ratepensionsmidler overført til P. Om baggrunden herfor har banken anført, at den foreslog en deloverførsel, idet forsikringsoplysningerne fra P forsat ikke var modtaget.

Parternes påstande

Den 22. juni 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale afkast på hans og H’s pensioner for de perioder, hvor midlerne imod aftale har stået kontant.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at pensionsmidlerne var placeret kontant i urimeligt lang tid i forbindelse med overførslen.

H’s ratepension stod kontant i perioden 8. december 2014-27. januar 2015. Hans ratepension stod kontant i perioden 15. januar 2015- 24. marts 2015 og han alderspension stod kontant i perioden 9. februar 2015- 3. marts 2015.

Derved blev de afskåret fra afkastet på pensionerne, som i den omhandle periode var betydeligt. Banken bør betale erstatning herfor.

De havde ikke anledning til at reagere på fondsafregningerne. De modtog løbende fondsafregninger vedrørende bankens handler i henhold til depotplejeaftalen. De havde tillid til, at banken som hidtil i henhold til aftalen, som de har betalt for i flere år, varetog investeringerne bedst muligt i deres interesse, indtil værdipapirerne skulle realiseres som led i overførslen. De havde derfor ikke anledning til hverken at reagere på fondsafregningerne eller at anmode om genplacering.

Banken burde ikke have realiseret depoterne, hvis der var uklarheder/problemer i forbindelse med overførslerne.

Det påhviler ikke dem som privatkunder at tage højde for, hvad der ”generelt er aftalt i sektoren”.

Han blev først klar over, at der var problemer, da banken den 16. marts 2015 spurgte om ratepensionsmidlerne skulle geninvesteres.

Deres øvrige engagement med Sydbank ophørte i november 2014, hvorefter deres daglige økonomi blev varetaget hos P og via P’s netbank. Det var ikke vigtigt for dem, at pensionerne blev overført hurtigt.

Sydbankhar anført, at banken ikke har begået fejl i forbindelse med overførselsanmodningerne.

Banken har handlet efter instruks fra klageren og P, hvorefter depoterne skulle realiseres før overførsel til P. Klageren er sammen med P nærmest til at bære risikoen for eventuel fortolkning af overførselsanmodningen.

Det er aftalt generelt i sektoren, at depoter skal realiseres straks, hvis de ikke skal overføres til det modtagende pengeinstitut. Kunden skal ikke kunne spekulere på bankens bekostning. Hvis depoterne i den konkrete sag ikke var blevet realiserede, og kurserne var faldet, ville klageren have klaget over dette.

Der er generelt en længere ekspeditionstid ved overførselsanmodninger tæt på lukkeperioden.

Klageren har ikke lidt noget tab.

Klageren burde have reageret på de fremsendte salgsnotaer, hvis realiseringerne var i strid med det aftalte.

Klageren var bekendt med, at depoterne var realiserede og kunne have anmodet om genplacering af midlerne.

Klageren burde selv have rykket P for behandling af sagen.

P reagerede ikke på bankens henvendelser om Roskilde Bank aktierne og forsikringen. Selvom det var i strid med sektoraftalen så banken sig derfor nødsaget til at rette direkte henvendelse til klageren. Klageren gjorde ikke i den forbindelse indsigelse mod realisationerne.

Banken forsøgte at fremme sagen mest muligt. Banken registrerede hindringerne for overførslerne i e-engagement, men hindringerne blev trods rykkere ikke fjernet af P.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens og H’s pensionsopsparinger i Sydbank blev efter det oplyste investeret af banken i henhold til en depotplejeaftale.

Tirsdag den 2. december 2014 modtog banken anmodningerne om overførsel af pensionsopsparingerne til pengeinstituttet P.

Ankenævnet finder, at pensionsdepoterne herefter burde have været realiserede og midlerne overført til P som udgangspunkt inden ti ekspeditionsdage. Under hensyn til den mellemkommende lukkeperiode/spærreperiode, hvor det på grund af beregning og afregning af pensionsafkastskat (PAL-skat) ikke var muligt at overføre midlerne, burde overførslen således være sket senest mandag den 26. januar 2015. Ankenævnet finder endvidere, at klageren berettiget kunne forvente, at midlerne var placeret som aftalt i porteføljeplejeaftalen indtil højst ti dage før overførslen faktisk blev effektueret.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Flemming Pristed og Astrid Thomas – udtaler:

Det er uoplyst, hvilken rådgivning klageren og H fik hos P i forbindelse med deres underskrifter på overførselsanmodningerne, herunder om mulige konsekvenser af den forestående lukkeperiode/spærreperiode. Der er endvidere usikkerhed om størrelsen af klagerens og H’s tab i forhold til henholdsvis midlernes placering og ekspeditionstiden. Endelig er det uklart, om Sydbank, P eller begge bærer ansvaret for tabet.

Vi finder herefter, at en afgørelse i sagen vil kræve yderligere oplysninger samt en bevisførelse, herunder parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.

Vi stemmer derfor for at afvise at afgøre sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

To medlemmer – Jørn Ravn og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

Det fremgik ikke af overførselsanmodningerne, at depoterne skulle realiseres straks. For så vidt angik klagerens ratepension, hvortil der var knyttet en forsikring, fremgik tværtimod, at engagementet ikke skulle ”opgøres” før P havde sendt en opsigelse, og for begge ratepensioner fremgik alene, at værdipapirerne skulle sælges af Sydbank ”inden overførsel”.

Da overførslerne ikke kunne effektueres før lukke-/spærreperioden finder Ankenævnet, at Sydbank ved modtagelsen af overførselsanmodningerne burde have givet P og/eller klagerne meddelelse om, at pensionsdepoterne straks ville blive realiserede, og at der ikke ville ske geninvestering i henhold til depotaftalerne.

Vi finder, at Sydbank, der undlod dette, skal betale en erstatning til H, hvorved hun stilles som om, hendes ratepensionsdepot først var blevet realiseret den 16. januar 2015 og overført til P den 26. januar 2015. Banken bør endvidere betale en erstatning til klageren, hvorved han stilles som om hans ratepensionsdepot først var blevet delvist realiseret i forbindelse med aftalen om deloverførslen, der blev effektueret den 24. marts 2015. Vedrørende alderspensionen skal banken betale en erstatning til klageren, hvorved han stilles som om, alderspensionsdepotet først var blevet delvist realiseret den 17. februar 2015, svarende til ti ekspeditionsdage før den 3. marts 2015, hvor overførslen blev effektueret.

Vi kan ikke tage stilling til, om Sydbank herefter vil kunne gøre et krav gældende mod P.

Vi finder, at det forhold, at klageren ikke har klaget over P, ikke kan føre til, at klageren ikke kan få medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeafgivning. Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.