Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig.

Sagsnummer:394/2015
Dato:15-04-2016
Ankenævn:John Mosegaard, Poul Erik Jensen, Kjeld Gosvig Jensen, Morten Bruun Pedersen, Andreas Moll Årsnes
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for to ikke vedkendte hævninger på i alt 30.000 kr. foretaget henholdsvis den 14. og den 15. oktober 2015 med klagerens betalingskort.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Bank, hvor han havde en konto -395 med et tilhørende betalingskort.

I starten af maj 2015 gjorde klageren over for Nordea indsigelse mod fem hævninger foretaget i perioden fra den 30. april til den 3. maj 2015. Hævningerne på samlet 24.800 kr. var alle sket i Nordeas egne hæveautomater på Enghave Plads 4, Kbh. V, og Vesterbrogade 8, Kbh. V. Klageren oplyste på indsigelsesblanketten, at han havde mistet sit betalingskort, men redegjorde ikke nærmere for omstændighederne herfor og oplyste heller ikke, om forholdet var politianmeldt.

Den 6. juni 2015 indsatte Nordea 23.700 kr. på klagerens konto -395, som udgjorde klagerens tab, med fradrag af selvrisikoen på 1.100 kr., for de ikke vedkendte hævninger. Efter Nordeas overførsel stod der 10.000 kr. på konto -395, der løbende fra den 7. juli 2015 til den 30. juli 2015, hvor der blev hævet 250 kr., blev nedbragt til 1,82 kr.

Den 14. oktober 2015, kl. 14.38, blev der indsat 30.000 kr. på klagerens konto -395. Beløbet blev efter det oplyste indsat via Nordeas pengeautomat på Enghave Plads 4. Betalingskortet tilhørende konto -395 havde på dette tidspunkt ikke været anvendt siden den 4. august 2015. Samme dag kl. 15.20 blev der fra Nordeas pengeautomat på Vesterbrogade 8 hævet 15.000 kr.

Den 15. oktober 2015, kl. 16.10, blev der fra pengeautomaten på Vesterbrogade 8 hævet yderligere 15.000 kr. Der blev, efter det oplyste, ikke registreret yderligere forsøg på at bruge kortet.

Ifølge en oversigt fra Nets blev de to ikke vedkendte hævninger gennemført ved brug af chipaflæsning og ved indtastning af betalingskortets pinkode. Umiddelbart før hævningen den 14. oktober 2015, på 15.000 kr., hvor chip og pinkode blev anvendt, blev der ifølge oversigten fra Nets tastet en forkert pinkode.

Efter det oplyste blev betalingskortet spærret ved 17-18 tiden den 15. oktober 2015.

Den 22. oktober 2015 udfyldte og udskrev klageren en indsigelsesblanket vedrørende to hævninger. Klageren oplyste heri, at han havde fået misbrugt sit kort, at han opbevarede kortet i sin lomme, at pinkoden var destrueret, og at andre ikke havde haft adgang til kort eller pinkode. Det fremgik videre, at klageren opdagede misbruget den 15. oktober 2015 ved 18-19 tiden. Klageren oplyste ikke yderligere omkring misbrugssituationen, eller om forholdet var anmeldt til politiet.

Banken har oplyst, at hævningerne blev korrekt registreret og bogført, og at der ikke var tekniske svigt eller fejl.

Banken afviste klagerens indsigelser.

Parternes påstande

Den 4. december 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale erstatning.

Nordea Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han har fået misbrugt sit kort, og at banken derfor skal erstatte ham tabet på 30.000 kr.

Nordea Bankhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at der foreligger usikkerhed om de fremkomne faktiske oplysninger. Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages, at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv. En vurdering heraf kræver en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet. Sagen bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at betalingstransaktionerne blev korrekt registreret og bogført, og at de ikke var ramt af svigt eller fejl.

Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de ikke vedkendte hævninger skyldes tredjemandsmisbrug som forudsat i betalingstjenestelovens § 62, stk. 1.

Hævningerne den 14. og 15. oktober 2015 blev foretaget ved anvendelse af chip og kode, og klageren har oplyst, at andre ikke har haft adgang til kort eller kode. Klageren skal derfor have fået afluret sin kode, for at hævningerne kunne gennemføres som sket. Det kunne være sket i forbindelse med, at klageren indsatte 30.000 kr. i pengeautomaten på Enghave plads 4, den 14. oktober 2015, kl. 14.38.

I misbrugssituationer vil kortet typisk straks blive anvendt, for at undgå at kortet bliver spærret. I denne sag kunne klagerens kort have været anvendt i en pengeautomat på den anden side af gaden, Enghave Plads 5. Kortet blev imidlertid først anvendt ca. 40 minutter efter og 1,3 km fra pengeautomaten på Enghave Plads 4. Der blev her hævet 15.000 kr. i Nordeas egen pengeautomat på Vesterbrogade 8.

Det er påfaldende, at klageren, samme dag som misbruget begyndte, netop havde indsat 30.000 kr. på kontoen, hvilket også var det beløb, der efterfølgende blev misbrugt. Den eller de personer, der angiveligt misbrugte kortet, forsøgte efter at have hævet de 30.000 kr. ikke at bruge kortet i en butik eller hæve yderligere beløb.

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at klageren ca. 5 måneder før var udsat for et lignende hændelsesforløb. Klageren mistede også dengang, på en uoplyst måde, sit betalingskort umiddelbart efter, at der var indsat 25.000 kr. på klagerens konto. Kortmisbruget skete også her ved brug af bankens pengeautomater på Enghave Plads 4 og Vesterbrogade 8.

Det er således sandsynligt, at transaktionerne på klagerens betalingskort blev foretaget af klageren selv, eller med klagerens samtykke.

Ankenævnets bemærkninger

Der blev ved brug af klagerens betalingskort den 14. og den 15. oktober 2015 hævet samlet 30.000 kr. fra klagerens konto -395, som klageren ikke kan vedkende sig og har gjort indsigelse i mod.

Ankenævnet finder det godtgjort, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller fejl, jf. lov om betalingstjenester § 64, stk. 1. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv et bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til lov om betalingstjenester § 59.

Ankenævnet finder det også godtgjort, at hævningerne blev foretaget ved aflæsning af kortets chip samt anvendelse af kortets pinkode.

Afgørelsen af klagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv. Ankenævnet finder, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, efter afgivelse af mundtlige forklaringer fra parterne, samt efter der er foretaget afhøring af relevante vidner under strafansvar. Dette vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet herefter må afvise sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.