Køb af ejerlejlighed.

Sagsnummer:359/1991
Dato:20-11-1991
Ankenævn:Frank Poulsen, Søren Geckler, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom
Ledetekst:Køb af ejerlejlighed.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Efter et udlandsophold på 3 år vendte klageren i november 1979 tilbage til Danmark. I februar 1980 rettede klageren henvendelse til indklagedes Værnedams afdeling med henblik på at opnå et lån på 110.000 kr. til køb af en andelsbolig. Afdelingen afslog at yde det ønskede lån. Afdelingen satte herefter klageren i forbindelse med en af afdelingens kunder, som afdelingen bekendt ønskede at sælge en ejerlejlighed.

Klageren traf herefter aftale med pågældende trediemand om køb af dennes ejerlejlighed, og afdelingen ydede herefter klageren et lån på 45.000 kr. mod sikkerhed i nogle pantebreve med en restgæld på 108.500,49 kr.

I forbindelse med misligholdelse af lånet til indklagede realiseredes de håndpantsatte pantebreve, idet klageren selv fremskaffede en køber, da indklagedes pantebrevsafdeling ikke ønskede at aftage pantebrevene. Provenuet ved salget af pantebrevene, i alt 53.711,75 kr., anvendtes herefter til indfrielse af det af indklagede ydede lån.

Ifølge klageren flyttede han ind i den omhandlede ejerlejlighed den 1. februar 1980 og modtog efter ca. et halvt år oplysning om, at der verserede retssag vedrørende ejerlejligheden. Klageren ophørte herefter med at betale terminsydelser på et lån til Kreditforeningen Danmark, som på et ikke nærmere oplyst tidspunkt overtog ejerlejligheden på tvangsauktion. I 1987 blev lejligheden omdannet til en andelsbolig, i hvilken forbindelse klageren måtte låne 15.000 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en ikke nærmere opgjort erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at det må antages, at der var en sammensværgelse imellem indklagedes medarbejder, den advokat, som berigtigede købet af lejligheden, den medvirkende ejendomsmægler, som var sælgers bror, samt sælgeren. Han mener, at indklagede i forbindelse med købet af lejligheden ikke har orienteret ham om lejlighedens forhold.

Indklagede har anført, at afdelingen i forbindelse med, at man satte klageren i kontakt med sælgeren af lejligheden, gjorde opmærksom på, at man intet kendskab havde til de økonomiske forhold omkring lejligheden. Indklagede har endvidere ikke henvist klageren til advokat, ligesom afdelingen ikke på noget tidspunkt har haft kendskab til retssagen om lejligheden. Indklagede har endvidere anført, at afdelingens sagsbehandling ikke har været forbundet med fejl eller forsømmelser, hvorfor der ikke er noget grundlag for klagerens erstatningskrav, som på. ingen made er dokumenteret. Klagerens eventuelle krav må endvidere anses for forældet efter lov nr. 274 af 22. december 1908, idet det må antages, at klageren blev bekendt med de omstændigheder, der efter klagerens opfattelse skulle begrunde erstatningskravet, allerede i 1980/1981. Hertil kommer, at klageren har udvist passivitet, idet han ikke i perioden fra 1980 til januar 1991 har reageret overfor indklagede.

Ankenævnets bemærkninger:

Således om sagen er oplyst, findes det ikke godtgjort, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren. Ankenævnet har herved bemærket, at klageren ved købet af ejerlejligheden må antages at have været repræsenteret ved advokat.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.