Indsigelse mod stiftelse af garanti.

Sagsnummer:205/2002
Dato:02-10-2002
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Udlån - stiftelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Garanti - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod stiftelse af garanti.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger: SD
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod stiftelsen af en garanti, som medførte et krav på ca. 80.000 kr.

Sagens omstændigheder.

Den 10. oktober 2001 indgav klageren en ansøgning til politimesteren i Århus om tilladelse til at opsætte en storskærm udendørs til visning af en WM-boksekamp lørdag den 13. oktober 2001.

Fredag den 12. oktober 2001 kort før lukketid henvendte klageren sig i indklagedes Frederiksbjerg afdeling, Århus, med anmodning om oprettelse af en garanti. Indklagede imødekom anmodningen og etablerede en anfordringsgaranti på 147.000 kr. til fordel for et tv-selskab, T, til sikkerhed for klagerens "opfyldelse af sin forpligtelse i henhold til TV visning af Brian Nielsen vs Mike Tyson". Garantien var gældende til den 18. oktober 2001.

Indklagede gjorde sit tilgodehavende vedrørende garantien gældende over for klageren. Pr. den 14. december 2001 blev kravet opgjort til 81.939,06 kr.

Klageren har fremlagt en erklæring vedrørende sin helbredstilstand på tidspunktet for oprettelsen af garantien. Af erklæringen, der er udarbejdet af en overlæge på psykiatrisk hospital i Risskov den 22. november 2001, fremgår følgende:

"Ovennævnte, [klageren], der blev indlagt her den 19.10.01 og fortsat er indlagt, har bedt om en erklæring, der kan oplyse noget om hans tilstand forud for indlæggelsen.

Aktuelle indlæggelse er hans første her på hospitalet. Hans første kontakt hertil fandt sted den 12.10.01, hvor han henvendte sig i vores skadestue. Man fandt da, at han havde en hypomani, altså en tilstand, hvor stemningen er beliggende mellem neutralt humør og sygelig opstemthed.

Mellem denne henvendelse i psykiatrisk skadestue og indlæggelsen var der overvejelser om, at han måske skulle tvangsindlægges, og der var forslag om, at han skulle have behandling med beroligende og manidæmpende medicin.

[Klageren] har tidligere haft perioder med depression og også med mani.

Ved aktuelle indlæggelse var manien meget tydelig. Denne tilstand har han under indlæggelsen fået medikamentel behandling for."

Parternes påstande.

Den 29. maj 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet på 81.939,06 kr. plus renter.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at aftalen med indklagede om oprettelsen af garantien er ugyldig, idet han var ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, hvilket indklagede indså eller burde have indset.

Som det er dokumenteret ved lægeerklæringen, var han på tidspunktet for indgåelsen af aftalen stærkt manisk. Samme dag blev han af sin chef og en kollega kørt til psykiatrisk hospitals skadestue.

Han var ikke i stand til at kontrollere sine handlinger og har ingen erindring om, hvad der blev aftalt med indklagede, eller om han underskrev lånepapirer eller andet.

Han var ikke kunde hos indklagede, men fik bankgarantien "på sit glatte ansigt" uden sikkerhed, uden nærmere dokumentation og uden at give særlige oplysninger.

Under de givne omstændigheder bør indklagede frafalde kravet, idet det vil være i strid med almindelig hæderlighed/redelig handlemåde at gøre aftalen gældende.

Indklagede har anført, at klageren havde været kunde hos indklagede indtil juni 2001, hvor han på baggrund af familiemæssige relationer flyttede sit engagement til pengeinstituttet P. Baggrunden for henvendelsen til indklagede var, at klagerens bankrådgiver hos P havde ferie og således ikke kunne hjælp ham med bankgarantien.

Afdelingen havde et godt kendskab til klageren, der altid havde overholdt sine forpligtelser og var kendt som en frisk fyr, der havde mange bolde i luften. Projektet var realistisk og blev gennemført mange andre steder i Danmark. Projektet blev således opfattet seriøst, og der var ikke betænkeligheder ved at stille den ønskede garanti.

Indklagede har på intet tidspunkt haft kendskab til, at klageren skulle være psykisk syg, og ved henvendelsen om bankgarantien opførte han sig, som han plejede.

Sagen bør afvises, da en afgørelse vil kræve en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, herunder fra klagerens chef og kollega, som ifølge det oplyste ledsagede klageren til hospitalet, og således havde anledning til at gribe ind.

Såfremt sagen ikke afvises, forbeholdes det at fremkomme med yderligere bemærkninger vedrørende realiteten.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

En stillingtagen til, om aftalen om garantien af 12. oktober 2001 er ugyldig som følge af, at klageren manglede evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46 eller aftalelovens bestemmelser om ugyldighed m.v., forudsætter en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.