Tidspunkt for opsigelse af privat pantebrev, der skulle indfries.

Sagsnummer:483/1994
Dato:31-03-1995
Ankenævn:Niels Waage, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Tidspunkt for opsigelse af privat pantebrev, der skulle indfries.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Efter at klagerne i sommeren 1993 havde rettet henvendelse til indklagede om omprioritering af deres ejendom, og indklagede i de følgende måneder havde foretaget flere beregninger af konsekvenserne af en omprioritering, anmodede klagerne i november måned 1993 indklagede om at indhente et lånetilbud hos Totalkredit.

Den 24. november 1993 modtog indklagede lånetilbud på et kontantlån på 620.000 kr. Provenuet skulle anvendes til indfrielse af tre lån til Realkredit Danmark samt et pantebrevslån med en restgæld i størrelsesordenen 300-350.000 kr.

Det private pantebrev havde kvartårlige terminer, henholdsvis 11. marts, 11. juni, 11. september og 11. december; pantebrevet kunne opsiges med tre måneders varsel til en termin.

Den 1. december 1993 underskrev klagerne pantebrevet til Totalkredit. Klagernes skøde blev indleveret til indklagede den 12. eller 13. s.m., hvorefter pantebrevet blev sendt til tinglysning.

Efter at indklagede medio januar 1994 havde hjemtaget lånet fra Totalkredit samt indfriet eksisterede lån til Realkredit Danmark, opsagde man den 31. januar 1994 det private pantebrev til indfrielse den 11. juni 1994. Beløbet, som skulle anvendes til indfrielse af pantebrevet, ca. 322.000 kr., henstod på en sikringskonto hos indklagede, som forrentedes med 4% p.a. Pantebrevets rente var 11,75% p.a.

For ekspedition af sagen beregnede indklagede sig et gebyr på 5.000 kr.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække deres rentetab ved, at indfrielse af det private pantebrev ikke skete til 11. marts 1994 termin, samt at nedsætte gebyret på 5.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at indklagede burde have opsagt det private pantebrev, således at indfrielse kunne være sket til 11. marts terminen. Indklagede havde ikke gjort opmærksom på, at opsigelse ikke kunne ske, før man havde modtaget deres skøde. Var dette afgørende, burde man have ringet til dem herom. De finder endvidere, at indklagedes gebyr på 5.000 kr. er urimeligt højt i forhold til andre pengeinstitutters gebyr for tilsvarende ekspedition.

Indklagede har anført, at klagerne allerede ved starten af omprioriteringssagen blev anmodet om at medbringe skødet på ejendommen, og dette blev gentaget i forbindelse med, at pantebrevet blev underskrevet den 1. december 1993. Også på det tidspunkt blev klagerne gjort bekendt med vigtigheden af hurtigst muligt at indlevere skødet. Først når dette var sket, havde man vished for, at klagerne ville omprioritere. Indklagede modtog skødet efter den 11. december 1993 og kunne derfor ikke nå at opsige det private pantebrev til indfrielse den 11. marts 1994. Indklagedes gebyr på 5.000 kr. er et standardgebyr, som klagerne var bekendt med.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke, at det kan kritiseres indklagede, at man ikke opsagde det private pantebrev, før det nye pantebrev var tinglyst. Det må antages, at dette ikke kunne være sket inden den 11. december 1993. Som følge heraf, og idet Ankenævnet ikke finder grundlag for at nedsætte indklagedes gebyr,

Den indgivne klage tages ikke til følge.