Krav om tilbageførsel af betalinger med Visa/dankort og overførsler foretaget via netbank til investeringsvirksomhed i udlandet, der efterfølgende blev noteret på en advarselsliste fra Finanstilsynet.

Sagsnummer:20/2019
Dato:20-08-2019
Ankenævn:John Mosegaard, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby, Søren Geckler
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af betalinger med Visa/dankort og overførsler foretaget via netbank til investeringsvirksomhed i udlandet, der efterfølgende blev noteret på en advarselsliste fra Finanstilsynet.
Indklagede:Sparekassen Sjælland-Fyn
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører et krav fra klageren om tilbageførsel af betalinger med Visa/dankort og overførsler foretaget via netbank til investeringsvirksomhed i udlandet, der efterfølgende blev noteret på en advarselsliste fra Finanstilsynet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor han havde en konto -493 med en tilknyttet kredit med et maksimum på 25.000 kr. og et tilknyttet Visa/dankort samt adgang til netbank.

I starten af januar 2018 kontaktede klageren banken telefonisk og gjorde indsigelse mod tre transaktioner foretaget med hans Visa/dankort i banken. Den første transaktion blev foretaget med et Visa/dankort, der efterfølgende blev spærret, og de efterfølgende transaktioner blev foretaget med et andet Visa/dankort. Af en transaktionsliste indhentet via Nets og af kontoudtog for klagerens konto i sparekassen fremgik blandt andet følgende:

Købsdato

Klokkeslæt

Forretning

Transaktions-beløb

Bogført beløb på konto -493 i DKK

Sikkerhed

Status

25-10-2017

12:07

F1

302,84 USD

1.965,21

3D Secure

Gennemført

9-11-2017

09:29

F1

2.387,54 USD

15.517,40

3D Secure

Gennemført

9-11-2017

16:16

F1

1.193,77 USD

7.758,70

3D Secure

Gennemført

Sparekassen har oplyst, at der i forbindelse med de tre transaktioner blev sendt SMS-engangskoder til klagerens telefonnummer, og betalingerne blev herefter gennemført med 3D Secure.

Sparekassen har endvidere oplyst, at klageren i forbindelse med indsigelsen pr. telefon forklarede hændelsesforløbet og erkendte selv at have foretaget transaktionerne.

Ved en mail af 22. januar 2018 til klageren afviste sparekassen klagerens indsigelse, idet den anførte, at klageren selv havde foretaget transaktionerne og indgået en aftale med forretningen.

Ved en efterfølgende mail af 28. oktober 2018 til sparekassens klageansvarlige anførte klageren:

”Min anke går på at sparekassen, efter afslag på min indsigelse, ikke har forsøgt at hjælpe mig at tilbagefører (withdrawal) mine penge, der er tilsyn[e]ladende VISA-regler der kan bruges når firmaer svindler, og fortæller at de kan handle for folk på børsen, uden de lovpligtige tilladelser.

Det startede med at et engelsk investeringsfirma [F] kontakter mig, fortæller mig at de har et god investerings tilbud, de siger investerings indskuddet er forsikret så der ikke kan forekomme tab på indskuddet. For at investerer og for at bevise at jeg er den person jeg udgiver mig for at værer kræver [F] et engangsnr. fra Nets og bank oplysninger, det viser sig at de trækker flere penge ud af mit Visa Dankort end aftalt, jeg prøver at få dem til at sende penge retur, de siger at de har sendt 4000€ men pengene kommer aldrig og kontrakten ophører kort efter, jeg har stadig 5800€ stående på en konto hos dem.”

Sparekassen fastholdt afvisningen af klagerens indsigelse, idet den anførte, at betalingerne var godkendt af klageren via 3D Secure, samt at klageren selv havde indgået en aftale med F.

Den 10. januar 2019 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Han oplyste blandt andet følgende om sagsforløbet:

”Det hele startede med at jeg modtager reklame på email for investering i bitcoin, jeg giver dem mit telefonnummer og email, straks er der en del investeringsselskaber der ringer, deriblandt [F]. De lover investering med lav risiko, jeg opretter en konto. D. 27-10-2017 indskyder jeg 1607,29 kr. Jeg bliver lidt nervøs og beder dem sende beløbet retur. D. 30-10-2017 modtager jeg beløbet retur, jeg tænker at firmaet må være godt nok når de hurtigt sender penge retur.

D. 30-10-2017 starter jeg igen og indskyder 1965,21 kr. Derefter er der lidt snak om hvordan de skal investerer 1965 kr. valuta, guld, bitcoin osv.

Han beder om nøglekort nr. for at verificerer mig og nøglekort nr. for at foretage de enkelte handler på Stock Marked.

D. 13-11-2017 bliver der trukket 37279,75 kr. fra Sparekassen Sjælland til [F2].

D. 14-11-2017 bliver der trukket 7.758,70 kr. til [F1]

D. 14-11-2017 bliver der trukket 15.517,40 kr. til [F1]

D. 15-11-2017 bliver der trukket 29821,80 kr. til [F2]

Di 4 sidste træk fra min konto i sparekassen skete så hurtigt og uden mit samtykke. På min konto hos [F] kunne jeg se alle indbetalinger og handler. Jeg kontakter [F] og beklager mig til Senior broker [navn], han lover mig at sende penge retur.

Da jeg ikke modtager nogle penge og kontakten på telefon og email ophører, det går nu op for mig at det er et svindel firma og deres hjemmeside og min konto oversigt er ren computer fiktion.

Nu kontakter jeg Sparekassen Sjælland og beder dem hjælpe mig med at trække pengene retur, de siger at de hverken kan eller vil hjælpe mig, da det er min egen sag. Og derpå er der afslag på min indsigelse som har nr. […kortindsigelse].

Jeg indgiver politianmeldelse mod [F], men politiet kan ikke gøre noget da [F’s] moderselskab [G] er registreret på Republikken Vanuatu en ø i stillehavet og der er ikke noget Interpol samarbejde.

Jeg kontakter desuden den danske ambassade i London og det Engelske finanstilsyn, men jeg får ikke noget ud af disse henvendelser.

Jeg sender email til de 2 banker der har modtaget mine penge [mailadresse 1] og [mailadresse 2] og beder dem sende penge retur, men der bliver slet ingen kontakt.

Jeg booker derefter det Engelsk firma [navn], da de reklamer med at de har gode chancer for at få bankerne til at betale penge retur, de henviser til nogle Visa regler, men efter ihærdige forsøg må de opgive, og jeg får afslag fra sparekassen D. 12-12-2018.

Det undrer mig at Sparekassen ikke blev opmærksom på at de 4 transaktioner var mistænkelige, da pengene blev overført til mistænkelige lande (Aserbadsjan). Transaktionerne havde forbindelse til [F] og [G] begge firmaer har jeg læst at finanstilsynet i Danmark har advaret bankerne imod.

…”

Ved et brev af 30. april 2019 bad Ankenævnets sekretariat klageren præcisere, hvilke betalinger hans klage vedrørte, samt hvilke af disse betalinger han tidligere havde gjort indsigelse mod over for sparekassen.

Klageren oplyste den 6. maj 2019, at klagen vedrørte følgende fire transaktioner: 1. 37.279,75 kr. til F2 trukket den 13. november 2017, 2. 7.758,70 kr. til F1 trukket den 14. november 2017, 3. 15.517,40 kr. til F1 trukket den 14. november 2017 og 4. 29.821,80 til F2 trukket den 15. november 2017. Han oplyste, at han alene havde gjort indsigelse mod transaktion nr. 2 og 3 over for sparekassen (se ovenfor). Han havde på grund af en fejl ikke tidligere gjort indsigelse mod transaktion nr. 1 og 4.

Sparekassen har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst følgende om transaktion 1 og 4:

  1. Netbankoverførsel på 5.000 EUR

Den 13. november 2017 overførte klageren via sin netbank ved brug af sine Nem- ID-oplysninger et beløb på 5.000 EUR svarende til 37.279,75 DKK til F2.

4. Netbankoverførsel på 4.000 EUR

Den 15. november 2017 overførte klageren via sin netbank ved brug af sine Nem- ID- oplysninger et beløb på 4.000 EUR svarende til 29.821,80 DKK til F2.

Forinden både netbankoverførsel nr. 1 og 4 blev gennemført, modtog klageren en SMS fra sparekassen med en engangskode sendt til klagerens telefonnummer. Overførslerne blev herefter gennemført efter indtastning af disse engangskoder.

Sparekassen har oplyst, at der i tidsmæssig sammenhæng med netbankoverførsel nr. 1 og 4 den 13. november 2017 blev overført 40.000 kr. fra klagerens konto i et andet pengeinstitut til konto -493 i sparekassen, og den 15. november 2017 blev overført 31.000 kr. til klagerens konto -493 i sparekassen.   

Af Finanstilsynets hjemmeside fremgår følgende:

F blev den 27. november 2017 anført på en advarselsliste fra Finanstilsynet over virksomheder, som Finanstilsynet advarer mod, ”fordi Finanstilsynet har eller har haft mistanke om at de bedrager forbrugerne”. Under F var anført:

”Finanstilsynet har fået oplyst, at [F] formidler finansielle tjenesteydelser. Selskabets adresse er angiveligt …London, … Storbritannien, og selskabets hjemmeside er ...

[F] har ikke tilladelse til i Danmark at tilbyde tjenesteydelser omfattet af lov om finansiel virksomhed. Selskabet er ikke under tilsyn af Finanstilsynet.

Selskabet er ikke notificeret over for Danmark af udenlandske tilsynsmyndigheder.”

G blev den 13. april 2018 anført på en liste fra Finanstilsynet om ”Advarsler fra andre tilsynsmyndigheder”. Af listen fremgår, at advarslen stammer fra Østrig.

Parternes påstande

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal tilbageføre 90.377,65 kr. til ham.

Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke vidste, at F foretog de fire omtvistede transaktioner fra hans konto, og han har ikke givet samtykke til transaktionerne. F trak flere penge ud af hans Visa/dankort end aftalt.

Sparekassen burde have reageret, advaret og stoppet transaktioner, der gik til mistænkelige lande som Aserbajdsjan. Transaktionerne havde forbindelse til de to selskaber F og G, som Finanstilsynet i Danmark har advaret mod.

Sparekassen har ikke forsøgt at hjælpe ham med at få tilbageført de omtvistede beløb. Der er muligvis Visa regler, der kan bruges, når firmaer svindler og fortæller, at de kan handle på børserne uden lovpligtige tilladelser, som F gjorde.

Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at der ikke er tale om uautoriserede transaktioner. Klageren har i forbindelse med kortindsigelsen over for sparekassen erkendt at have foretaget betalingerne til F til køb af investeringsydelser. Klageren har herved modtaget en vare/ydelse.

Klageren har selv ved aktiv handling autoriseret alle de fire betalinger blandt andet ved indtastning af koder, som er sendt til hans telefonnummer.

Idet der ikke er tale om uautoriserede betalinger, finder betalingstjenestelovens (nu betalingslovens) hæftelses- og ansvarsregler for tredjemandsmisbrug ikke anvendelse.

For så vidt angår indsigelsen mod netbankoverførslerne, som klageren har indgivet i forbindelse med klagen til Ankenævnet, er der indgået modsvarende beløb på konto -493 de samme dage, som overførslerne fandt sted, blandt andet fra klagerens konto i et andet pengeinstitut.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren gjorde i januar 2018 telefonisk indsigelse over for Sparekassen Sjælland-Fyn mod to korttransaktioner, en betaling på 1.193,77 USD svarende til 7.758,70 DKK trukket på hans konto i sparekassen den 14. november 2017 og en betaling på 2.387,54 USD svarende til 15.517,40 DKK trukket på hans konto den 14. november 2017.

Sparekassen har oplyst, at klageren i forbindelse med indsigelsen forklarede hændelsesforløbet og erkendte selv at have foretaget transaktionerne.

Klageren har oplyst, at han blev kontaktet af en investeringsvirksomhed, F, der blandt andet investerede i bitcoins, og lovede investering med lav risiko. Han oprettede herefter en konto hos F og indskød et mindre beløb, som han herefter bad om at få retur. Han modtog beløbet retur og tænkte, at firmaet måtte være godt nok. Han indbetalte herefter flere penge til F. F bad ham om et engangsnummer fra Nets og bankoplysninger for at investere og for at verificere ham. F trak flere penge ud af hans Visa/dankort end aftalt, og han har ikke givet samtykke til transaktionerne.

I forbindelse med indgivelsen af klagen til Ankenævnet i 2019 har klageren endvidere gjort indsigelse mod en netbankoverførsel på 5.000 EUR svarende til 37.279,75 DKK til F2 foretaget den 13. november 2017 og en netbankoverførsel på 4.000 EUR svarende til 29.821,80 DKK foretaget den 15. november 2017.

Vedrørende netbankoverførslerne er det ikke nærmere oplyst, hvorledes klagerens netbank og klagerens NemID-oplysninger eventuelt skulle være blevet misbrugt af F. Hertil kommer, at der i tidsmæssig sammenhæng med de to netbankoverførsler blev overført to tilsvarende beløb til klagerens konto i sparekassen.

Vedrørende kortbetalingerne lægger Ankenævnet til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1 (nu lov om betalinger § 98). Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 59 (nu lov om betalinger § 93).

Ankenævnet finder, at der i sagen på flere afgørende punkter er modstridende oplysninger om sagsforløbet mellem klageren og sparekassen og/eller mangler oplysninger om sagsforløbet.

Der er modstridende oplysninger om, hvorvidt klageren telefonisk i forbindelse med indsigelsen over for sparekassen i januar 2018 erkendte selv at have foretaget betalingerne.

Tidspunkterne for gennemførelsen af de omstridte transaktioner, som fremgår af transaktionslisten indhentet via Nets og det af klageren oplyste om, at trækkene skete meget hurtigt, stemmer ikke overens.

Der mangler endvidere oplysninger om, hvorvidt klageren rent faktisk foretog nogle investeringer hos F, og om klageren fortsat har en konto hos F med indestående midler.

Ankenævnet finder ikke, at det på det foreliggende grundlag er muligt af afgøre, om klageren forud for de omtvistede betalinger indgik en investeringsaftale med F og efterfølgende må anses for at have autoriseret en eller flere af de foretagne betalinger ved at indvilge i at afgive en række fortrolige oplysninger til F til brug for betalingerne, eller om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnet har ikke taget stilling til, om klageren ved først at gøre indsigelse mod netbankoverførslerne i januar 2019 har udvist en sådan passivitet, at klageren på nuværende tidspunkt er afskåret fra at fremkomme med indsigelse mod disse betalinger, jf. 13 måneders fristen i den dagældende § 63 i lov om betalingstjenester (nu lov om betalinger § 97).   

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.