Værdipapirer, afregningskurs.

Sagsnummer:141/1991
Dato:14-08-1991
Ankenævn:Frank Poulsen, Arnold Kjær Lassen, Peter Møgelvang- Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Værdipapirer, afregningskurs.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede ikke er berettiget til ved afregning af obligationsordrer at fradrage 0,2 kurspoint.

Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han i de forløbne år har foretaget en del obligationshandler gennem indklagede, ialt på 2,5 millioner kr. Sidste gang han havde en pulje på nominelt 1,8 million kr. 9% BRF til salg med mindste kurs på 96,50, blev disse ikke solgt, skønt kursen den dag blev noteret til 96,60. Indklagede oplyste forespurgt, at kursen efter indklagedes praksis skulle være på 96,70, før der ville blive handlet og afregnet til klageren til 96,50. Forskellen på de 0,2 kurspoint beholder indklagede sammen med kurtagen på 1,5 o/oo. Klageren mener, at denne praksis er forkert og ønsker, at indklagede fremover ændrer sin praksis.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren udtrykkelig i sin klage ikke har anmodet om kompensation for de manglende kurspoint, og at der derfor ikke er tale om en formueretlig tvist.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at afregningen af obligationsordrer sker ved kundens salg af obligationer til fondsbørsens officielle kurs med fradrag af 0,15 kurspoint for et salg af den givne størrelse, og med fradrag af sædvanlig kurtage. For at kunne afregne over for klageren til den ønskede kurs, skal fondsbørsens officielle kurs derfor overstige den af klageren ønskede kurs med i dette tilfælde 0,15 kurspoint. Indklagedes regler for kursfastsættelse er ens for limiterede og ulimiterede ordrer, men ved at limitere ordren sikrer klageren sig, at der kun afregnes hvis limitkursen kan gives. I den forbindelse bemærkes, at klageren flere gange tidligere har købt og solgt obligationer gennem indklagede, og i den forbindelse har indklagede orienteret ham om den nævnte forretningspraksis, hvorfor reglerne var klageren bekendt. Indklagede fastholder, at der er afregnet efter indklagedes sædvanlige praksis, og at klageren har været fuldt orienteret om aftalegrundlaget.

Ankenævnets bemærkninger:

En stillingtagen til klagen findes at ville forudsætte en nærmere undersøgelse af, hvorvidt den af indklagede fulgte praksis, hvorefter indklagedes afregning af obligationsordre sker ved kundesalg af obligationer til fondsbørsens officielle kurs "kurs ..." med et fradrag af 0,15% kurspoint for et salg af den givne størrelse er i overensstemmelse med almindelig praksis og i bekræftende fald, hvorvidt denne praksis anses for rimeligt begrundet. En sådan undersøgelse burde formentlig tillige omfatte den praksis, der følges af børsmæglerselskaber, som ikke er datterselskaber af pengeinstitutter. Ankenævnet finder på denne baggrund, at klagen er uegnet til behandling af nævnet, og afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.