Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte hævninger på en natklub i Sankt Petersborg.

Sagsnummer:354/2014
Dato:25-03-2015
Ankenævn:John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Anders Holkmann Olsen, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte hævninger på en natklub i Sankt Petersborg.
Indklagede:SEB Kort Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte hævninger på en natklub i Sankt Petersborg.

Sagens omstændigheder

SEB Kort Bank Danmark har udstedt et Eurocard til klageren. Kortet var et firmakort med firmahæftelse og var bestilt af et aktieselskab, der drev erhvervsmæssig virksomhed, og hvor klageren var ansat. Kortet var tilknyttet en kortkonto i banken med selskabet som kontohaver.

Af Kortbestemmelser for Eurocard, der var gældende for kortet, fremgår blandt andet:

”…

Firmakort

Et Eurocard, der anvendes til betaling af de udgifter, som kortindehaveren afholder på vegne af sit ansættelsessted/firma. Et firmakort må ikke anvendes til private udgifter…. Se nedenfor pkt. 2.26 vedrørende særlige hæftelsesforhold på firmakort med firmahæftelse.

2.26 Specielt for firmakort med firmahæftelse

Ved firmakort, hvor firmaet hæfter for alle krav som følge af udstedelse og anvendelse af kortet, hæfter kortindehaver dog solidarisk med firmaet for ethvert betalingskrav som følge af udstedelse og anvendelse af kortet,

  1. såfremt kortindehaver eller dennes ægtefælle er anmeldt eller registreret i Erhvervsstyrelsen som medlem af bestyrelse eller direktionen, eller
  2. hvis kortindehaver eller kortindehavers ægtefælle er indehaver/medindehaver af et selskab, herunder et interessentskab, eller
  3. såfremt kortudsteder godtgør, at kortindehaver på tidspunktet for kortets benyttelse vidste eller burde vide, at der var nærliggende fare for, at firmaet ikke ville være i stand til at betale for den herved stiftede gæld til kortudsteder, eller
  4. såfremt kortet benyttes som hævekort til kontanter og/eller køb af rejsechecks, eller
  5. såfremt kortet benyttes til private formål, dvs. når den pågældende vare eller tjenesteydelse ikke kan antages at være erhvervet i firmaets interesse, eller
  6. ved medarbejderens fratrædelse skal firmaet inddrage kortet og sende det til kortudsteder for annullering.

...”

Klageren har oplyst, at han den 17. juli 2014 var på natklub i Sankt Petersborg med en anden person, hvor han under besøget betalte for indgangen og købte en drink for 1.000 rubler (RUB) svarende til ca. 162 DKK og maksimalt to flasker vin til 7.500 RUB (ca. 1.211 DKK) pr. stk. med sit Eurocard. Han har efterfølgende konstateret, at der blev foretaget 14 betalinger med kortet for i alt 36.033,99 DKK svarende til langt over 200.000 RUB, som han ikke har foretaget.

Klageren har oplyst, at han har haft sit kort på sig hele tiden. Han har ikke fået nogen kvitteringer fra natklubben.

Banken har fremlagt en transaktionsaktionsliste over de foretagne og forsøgte hævninger på selskabets konto med kortet på natklubben. Det fremgår heraf, at den første hævning blev foretaget den 17. juli 2014 kl. 21:34 og den sidste hævning blev foretaget den 18. juli 2014 kl. 06:20. Kortet blev sidst forsøgt anvendt den 18. juli 2014 kl. 06:21. Der blev foretaget i alt 16 hævninger på selskabets konto og 15 forsøg på hævninger, hvor hævningen ikke kunne gennemføres, fordi maksimum for, hvad der kunne hæves på kortet på under 24 timer, blev nået.

Banken har oplyst, at alle transaktioner blev foretaget med chip og korrekt PIN-kode.

Banken har fremlagt notakopier, som den i forbindelse med indsigelsen fra klageren har bestilt. På notaerne er anført de ydelser, som transaktionerne vedrører.

Den 3. september 2014 udfyldte klageren et indsigelsesskema, hvor han gjorde indsigelse mod en række af de omtalte betalinger.

Ved en mail af 5. september 2014 afviste banken at tilbageføre betalingerne.

Parternes påstande

Den 29. oktober 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at SEB Kort Bank Danmark skal betale 36.033,99 DKK.

SEB Kort Bank Danmark har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken skal tilbageføre betalingerne på i alt 36.033,99 kr., da disse betalinger ikke er foretaget af ham.

Det er helt umuligt, at han skulle have foretaget alle de betalinger, der er bogført på selskabets konto.

Han ved ikke, hvordan misbruget har fundet sted, da han har haft sit kort på sig hele tiden. Det eneste, han kan gætte på er sket, er, at personalet på natklubben har afluret hans PIN-kode og taget kortet fra hans pung, som han havde på sig, uden at han var opmærksom herpå, og har brugt det.

Han har ikke haft seksuel omgang med nogen, men har alene drukket vin og set på shows.

SEB Kort Bank Danmark har anført, at de omtvistede hævninger foretaget med kortet er foretaget med chip og korrekt PIN-kode over en relativ lang tidsperiode.

Klageren har over for banken oplyst, at han hverken kan huske, hvornår den anden person og han ankom til natklubben eller, hvornår de forlod natklubben.

Klageren har hverken fået stjålet eller mistet sit kort, idet kortet var i hans pung, da han forlod natklubben.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om betalingerne er foretaget af klageren selv. En stillingtagen hertil forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører klagerens indsigelser mod betalinger med et Eurocard, der var udstedt til klageren. Kortet var et firmakort med firmahæftelse og var bestilt til klageren af en erhvervsvirksomhed i selskabsform, hvor klageren var ansat. Kortet var knyttet til en kortkonto med selskabet som kontohaver. Ankenævnet finder herefter, at klagen angår et erhvervsmæssigt forhold, der ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence. Dette gælder uanset om kortet blev anvendt af klageren til privat brug.

Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.