Spørgsmål om ansvar i forbindelse med ikke gennemført købsordre på udenlandske aktier.

Sagsnummer:169/2005
Dato:07-11-2005
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - ikke-effektueret ordre
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar i forbindelse med ikke gennemført købsordre på udenlandske aktier.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører, om klagerne kan gøre krav gældende mod indklagede i anledning af, at en fondsordre afgivet til indklagede ikke blev gennemført.

Sagens omstændigheder.

Den 5. januar 2005 om formiddagen kontaktede klager M på vegne sin samlever klager H telefonisk indklagedes Vesterbro afdeling, Århus, med anmodning om køb af 15.000 stk. Aflease aktier limiteret til kurs 1,79 ZAR på Johannesburg Stock Exchange. Indklagedes medarbejder J modtog ordren.

Indklagede har anført, at J kontaktede indklagedes Markets afdeling for at søge afklaret, om købsordren kunne efterkommes. Markets afdelingen meddelte J, at man ikke havde kendskab til en aftale med den sydafrikanske børs og derfor ville vende tilbage med et svar. M blev telefonisk orienteret herom.

I tidsrummet frem til kl. 15.00 den 5. januar 2005 var der flere gange telefonisk kontakt mellem J og M om ordrens mulige gennemførelse. Ifølge indklagede blev det i denne forbindelse aftalt med M, at hvis M ikke havde hørt fra indklagede samme dag kl. 15, ville M kontakte pengeinstituttet P for at lade dette gennemføre handlen. M bestrider en sådan aftale.

Den 6. januar 2005 afgav M via indklagedes investeringsafdeling i Århus ordre om køb af 14.000 stk. Aflease aktier på Nasdaq børsen. Ordren var limiteret til kurs 0,32 USD. Handlen blev ikke gennemført. Ifølge indklagede var baggrunden herfor, at limiteringen var for lav.

Den 17. januar 2005 afgav M via indklagedes investeringsafdeling i Århus ordre om køb af 10.000 stk. Aflease aktier via Johannesburg Stock Exchange. M har anført, at handlen blev gennemført samme dag til kurs 3,3 ZAR.

Den 21. januar 2005 blev der afholdt et møde hos indklagede med deltagelse af bl.a. M og J. På mødet blev klagerens kundeforhold diskuteret, herunder navnlig muligheden for at etablere en egentlig investeringsaftale mellem M og indklagedes investeringsafdeling.

Ved skrivelse af 30. januar 2005 stillede H krav om, at indklagede leverede hende 15.000 stk. aktier i Aflease til kurs 1,79 ZAR. Ved e-mail af 4. februar 2005 meddelte J, at H ville modtage svar "i den kommende uge".

Ved skrivelse af 21. februar 2005 rettede H henvendelse til indklagedes direktion, idet hun fremsendte kopi af sin skrivelse af 30. januar 2005. H oplyste samtidig, at hun ikke havde modtaget svar fra J.

Ved skrivelse af 2. marts 2005 meddelte indklagedes områdedirektør, til hvem indklagedes direktion havde overgivet besvarelsen af H's henvendelse, at indklagede ikke anså sig for erstatningspligtig. Indklagede henviste bl.a. til, at det med M var aftalt, at såfremt indklagede ikke inden kl. 15. den 5. januar 2005 havde bekræftet ordrens gennemførelse, ville M lade pengeinstituttet P gennemføre ordren.

Under en yderligere korrespondance parterne imellem meddelte klagerne indklagede, at de ønskede deres engagement overført til pengeinstituttet P, hvilket de forventede ville ske uden omkostninger for dem. Som svar herpå meddelte indklagede i skrivelse af 18. s.m., at det var forbundet med ekstraordinære omkostninger at have udenlandske værdipapirer i depot, herunder også at overføre papirerne til et andet pengeinstitut.

I en skrivelse af 20. marts 2005 anførte M bl.a., at grundet indklagedes håndtering af sagen fandt han det rimeligt, at flytteomkostningerne til et andet pengeinstitut blev dækket af indklagede. Ved skrivelse af 29. s.m. henviste indklagede til skrivelsen af 18. s.m. samt klagerens telefonsamtale med J den 22. s.m.

I maj og juni måned 2005 overførte klagerne deres depoter til P. I denne forbindelse opkrævede indklagede over for M omkostninger på i alt 6.857,55 kr. Heraf udgjorde 857,55 kr. udenlandske omkostninger, depotgebyrer inkl. moms 1.495,50 kr. samt 6.000 kr. gebyr for overførsel af 12 værdipapirer. For H's vedkommende udgjorde omkostningerne 527,16 kr. vedrørende overførsel af et udenlandsk værdipapir.

Af indklagedes forretningsbetingelser vedrørende værdipapirer fremgår, at for udenlandske værdipapirer, der ikke er registreret i Værdipapircentralen, udgør gebyret for overførsel til et andet pengeinstitut 500 kr. pr. fondskode plus udenlandske omkostninger.

Parternes påstande.

Klagerne har den 13. juni 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at levere H 15.000 stk. Aflease aktier til kurs 1,79 ZAR samt at betale 7.384,71 kr. (6.857,55 kr. + 527,16 kr.).

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at M mange gange forud for afgivelsen af ordren den 5. januar 2005 har placeret ordrer via Vesterbro afdeling uden problemer. Handlerne har også vedrørt udenlandske aktier.

Efter at have afgivet den omstridte ordre til medarbejderen J ved middagstid kontaktede M senere J for at få bekræftet, at ordren var udført. M nævnte i denne forbindelse over for J, at H's private aktierådgiver p.t. handlede samme aktie via pengeinstituttet P, hvorfor H's ordre også burde være handlet. J kom med en bemærkning om, at så kunne H købe via P. M understregede, at ingen af klagerne havde konto eller depot hos P, hvorfor dette ikke kunne lade sig gøre. J lovede at rykke internt for handlen.

M havde sidst telefonisk kontakt med J ca. kl. 14.30 den pågældende dag, og J kunne stadigvæk ikke bekræfte, at handlen var gennemført. M foreslog derfor at gennemføre handlen eventuelt via Nasdaq børsen som følge af, at indklagede i så lang tid ikke havde kunnet handle via børsen i Sydafrika.

Det bestrides, at det med J blev aftalt, at M i stedet skulle søge ordren ekspederet via pengeinstituttet P.

M har tidligere forgæves foreslået indklagedes Vesterbro afdeling, at M fik direkte kontakt til den afdeling, som Vesterbro afdeling videreekspederede ordrerne til. Dette blev imidlertid afslået.

Den 6. januar 2005 kontaktede M medarbejderen O i indklagedes Skt. Clemens afdeling, som M kendte fra et møde hos indklagede i november 2004. O modtog uden problemer en ordre om på H's vegne at købe 14.000 stk. Aflease aktier limiteret til 0,32 USD på Nasdaq børsen. Ordren blev dog ikke gennemført, fordi limiteringen ifølge indklagede var for lav.

Det bør ikke komme H til skade, at J den 5. januar 2005 ikke var i stand til at aktivere indklagedes interne system. Forholdet er et internt anliggende. Det kan ikke være kundens opgave at vide, hvad den enkelte medarbejder kan og ikke kan, hvorved bemærkes, at J var afdelingens chef.

Som følge af indklagedes useriøse behandling af H fandt de det nødvendigt at flytte deres engagement til pengeinstituttet P. Omkostningerne opkrævet i denne forbindelse vedrørende overflytning af værdipapirer på i alt 7.384,71 kr. bør indklagede dække.

Det bestrides, at M flere gange har afvist at blive tilknyttet indklagedes investeringsafdeling, men spørgsmålet har i øvrigt ikke betydning for sagen.

Indklagede har anført, at der ikke blev indgået aftale om H's køb af de omstridte aktier den 5. januar 2005. Indklagede meddelte alene M, at det ville blive undersøgt, hvorvidt man kunne gennemføre en sådan handel. Senere samme dag blev det med M aftalt, at hvis M ikke havde hørt fra indklagede inden kl. 15, ville M kontakte pengeinstituttet P for at lade dette pengeinstitut gennemføre handlen. Det var klageren selv, som nævnte muligheden for at gennemføre handlen via P.

Indklagede er ikke erstatningsansvarlig for det manglende køb.

Indklagede har i flere år anbefalet, at M blev tilkoblet indklagedes investeringsafdeling i Århus med henblik på assistance til mere specielle investeringsopgaver. Baggrunden herfor er, at indklagedes almindelige afdelinger kun kan servicere kunderne vedrørende almindelige investeringer, mens mere specielle investeringer varetages af indklagedes investeringsafdelinger. M har afvist forslaget, da M ikke har villet betale omkostningerne forbundet med en investeringsaftale.

Handlen den 17. januar 2005 blev alene gennemført som følge af, at M på baggrund af mødet i 2004 var kendt af investeringsafdelingen og med henblik på, at der ved afholdelsen af mødet den 21. januar 2005 ville blive indgået aftale om tilknytning til investeringsafdelingen.

Klagerne har ikke krav på godtgørelse af overførselsgebyret. Overførslerne skete på klagernes eget initiativ. Gebyrerne er sædvanlige.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at indklagede påtog sig at udføre formidling af køb af en aktiepost, mens indklagede har bestridt dette.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til, om en aftale med det nævnte indhold blev indgået, forudsætter en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne sag. Klagegebyret tilbagebetales klageren.