Krav om tilbageførsel af en kontooverførsel til et udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om manglende levering.

Sagsnummer:350/2020
Dato:26-03-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen, Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af en kontooverførsel til et udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om manglende levering.
Indklagede:Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af en kontooverførsel til et udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om manglende levering.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er bosiddende i Australien, var kunde i Nordjyske Bank (en del af Ringkjøbing Landbobank), hvor hun havde en konto -867 samt netbankadgang.

Den 26. juli 2018 kl. 11:01 oprettede klageren via netbank en kontooverførsel på 7.000 EUR til et udenlandsk selskab, F.

Banken har oplyst, at overførslen blev afvist af banken, idet beløbsmodtagerens konto var blacklistet, hvilket vil sige, at det var en konto, som var blevet anmeldt af et pengeinstitut, som havde en formodning om, at kontoen var blevet brugt til/blev brugt til svindel. Når et pengeinstitut blacklister en konto, slår det igennem hos alle pengeinstitutter i sektoren.

Ved en mail af 26. juli 2018 kl. 15:25 til klageren anførte banken:

”Du forsøger at overføre Euro 7000 til [F].

Den konto du forsøger at overføre til er blacklistet og det vil sige, at betalingen ikke kan gennemføres.

Du må derfor betale/overføre på anden vis.”

Senere den 26. juli 2018 kl. 17:11 oprettede klageren via netbank en kontooverførsel på 7.000 EUR til et udenlandsk selskab, G. Klageren stoppede imidlertid selv overførslen, hvorfor overførslen ikke blev gennemført.

Samme dag kl. 17:21 oprettede klageren via netbank en ny kontooverførsel på 7.000 EUR til G.

Banken har oplyst, at den udenlandske overførsel blev udtaget til manuel kontrol, og at banken den 27. juli 2018 rettede telefonisk henvendelse til klageren for at sikre sig, at hun ønskede at gennemføre overførslen. Klageren bekræftede, at banken skulle overføre beløbet.

Overførslen blev herefter gennemført, og der blev trukket 52.243,10 DKK på klagerens konto.

I april 2019 rettede klageren henvendelse til banken og oplyste, at hun havde været udsat for svindel i forbindelse med en kontooverførsel på 7.000 EUR til selskabet, F, og rejste krav om tilbageførsel af beløbet.

Banken afviste kravet og henviste klageren til at løse sit mellemværende direkte med det firma, som hun havde sendt pengene til.

Af bankens Generelle betingelser for overførsler til og fra udlandet fremgik blandt andet:

1.10 Ansvar for overførslen

Overførsler til udlandet er for afsenders, dvs, din, regning og risiko, herunder udenlandske omkostninger, forsinkelser og fejl begået af modtagers eller evt, formidlende pengeinstitut mv.

1.12 Tilbagekaldelse af overførsler

Du kan under særlige omstændigheder tilbagekalde overførsler. Tilbageførsel kan kun ske efter godkendelse fra beløbsmodtager eller dennes bankforbindelse. Afregning til afsender vil først ske, når banken har modtaget beløbet retur.”

Parternes påstande

Den 18. september 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal tilbageføre 7.000 EUR til hendes konto.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun er blevet udsat for svindel. F påstår at tilbyde investeringstjenester, men der er tale om bedrageri, idet hun ikke har fået leveret nogen modydelse (service eller investering) fra F.

F bruger manipulation og en skræmmende taktik til at trække penge ud af sine investorer. Firmaet har overtrådt mange regler og burde idømmes bøder herfor.

I henhold til lov om finansiel virksomhed og EU-regler er en bank solidarisk ansvarlig for enhver misligholdelse af kontrakten eller vildledning fra betalingsmodtagerens side.

Det følger af SWIFT-reglerne, at der, inden en forretning godkendes som betalingsmodtager, skal foretages en fysisk inspektion af forretningens lokaler. Denne betingelse er ikke opfyldt, idet der ikke er en forretning på den anførte adresse for F.

Da hun fandt ud af, at hun var blevet udsat for svindel, kontaktede hun herefter banken telefonisk og skrev til banken, men den afviste at hjælpe hende. Den ignorerede hendes krav og undersøgte ikke sagen yderligere.

Banken burde havde undersøgt, hvortil overførslen blev foretaget. Banken er ansvarlig for ikke at tjekke firmaet, før banken godkendte overførslen. Banken har udvist fejl og forsømmelser og har pådraget sig et ansvar for transaktionen. Banken er på denne baggrund forpligtet til at tilbageføre transaktionen og indsætte beløbet på hendes konto.

Ringkjøbing Landbobank har anført, at klageren selv oprettede kontooverførslen i netbanken ved anvendelse af NemID. Klageren bekræftede efterfølgende telefonisk over for banken, at overførslen skulle gennemføres. Der er således ikke tale om en uautoriseret betaling.

Kontooverførslen er ikke iværksat ved brug af et betalingsinstrument (kort), hvorfor betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse. En netbankoverførsel er ikke omfattet af betalingslovens § 112.

Det fremgår af bankens systemer, at kontooverførslen er foretaget til et firma, G, selv om klageren i sin klage anfører, at overførslen er foretaget til et firma, F.

Banken har orienteret klageren om, at en kontooverførsel betragtes som en overførsel, der er at sidestille med en kontant betaling.

Bankens kunder bærer selv ansvaret for overførsler til udlandet, jf. punkt 1.10 i Generelle betingelser for overførsler til og fra udlandet.

Det følger endvidere af punkt 1.12 i Generelle betingelser for overførsler til og fra udlandet, at der kun kan ske tilbagekaldelse af en overførsel i særlige tilfælde, hvor der foreligger godkendelse fra beløbsmodtageren eller dennes bankforbindelse.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor hun havde en konto -867 samt netbankadgang. Den 26. juli 2018 oprettede klageren via netbank en kontooverførsel på 7.000 EUR til et selskab, G.

Overførslen blev gennemført den 27. juli 2018 efter, at banken rettede telefonisk henvendelse til klageren, der bekræftede, at overførslen skulle gennemføres.

Ankenævnet finder ikke, at betalingslovens § 112 finder anvendelse på en transaktion, der blev gennemført som en kontooverførsel i klagerens netbank.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren transaktionen.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.