Bog, frigørende udbetaling. Rådgivning.

Sagsnummer:174/1991
Dato:12-11-1991
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Bog, frigørende udbetaling. Rådgivning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 8. oktober 1990 henvendte klageren sig i en af indklagedes afdelinger i Lyngby og oplyste, at han havde mistet sin tegnebog, hvori han bl.a. opbevarede sit til en økonomikonto hos indklagede knyttede dankort og en huskeseddel med kontonumrene på en bogløs aktionærkonto og en sæsonkonto, hvortil der var knyttet en bankbog uden mærke. Til sikring af økonomikontoen blev klagerens dankort spærret, men derudover blev der ikke foretaget yderligere.

I forbindelse med, at klageren den 9. november 1990 henvendte sig i indklagedes Gladsaxe Møllevej afdeling, blev han opmærksom på, at der uberettiget var hævet beløb på såvel sæsonkontoen som aktionærkontoen. Det viste sig, at der den 1. november 1990 var hævet 1.800 kr. på aktionærkontoen i indklagedes Algade afdeling i Roskilde, og at der den 2. november 1990 i indklagedes Vesterbrogade afdeling, København, var hævet 2.500 kr. på samme konto, i begge tilfælde uden forevisning af behørig legitimation eller kontrolopringning.

På klagerens sæsonkonto blev der den 5. november 1990 hævet 25.000 kr. i indklagedes Vesterbrogade afdeling, København, den 6. november 1990 15.000 kr. i indklagedes Kultorvet afdeling, København, og den 7. november 1990 1.563,68 kr. i indklagedes Alsgade afdeling, Sønderborg. Alle tre udbetalinger var sket mod forevisning af bankbogen og med oplysning om klagerens for- og efternavn. Den pågældende havde endvidere kvitteret for udbetalingen ved underskrift med klagerens navn.

En person, som klageren netop havde fremlejet en lejlighed sammen med, har efterfølgende tilstået tyveriet af klagerens bankbog og oplyst, at han stjal bankbogen den 2. november 1990 fra en flyttekasse i den nye lejlighed, hvortil han havde fri adgang.

Indklagede har efterfølgende godtgjort klageren de 4.300 kr. hævet på klagerens aktionærkonto under henvisning til, at hævningerne er sket i strid med de gældende regler, men har afvist at godtgøre klageren de 41.563,68 kr. hævet på sæsonkontoen.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren 41.563,68 kr. med procesrente af 25.000 kr. fra 5. november 1990, af 15.000 kr. fra 6. november 1990 og af 1.563,68 kr. fra den 7. november 1990.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ved sin henvendelse i Lyngby afdeling den 8. oktober 1990 meddelte, at han ønskede sine konti spærret og af en navngiven medarbejder i afdelingen fik oplyst, at indklagede ville spærre dankortet, men at klageren ikke skulle spekulere på de øvrige konti, idet indklagede ville hæfte, såfremt der skete uberettigede hævninger på kontiene. Klageren forlod herefter afdelingen med den opfattelse, at ingen uvedkommende kunne hæve på de pågældende konti til skade for ham. Det bestrides, at det aftaltes, at han selv skulle undersøge, om den til sæsonkontoen hørende bankbog befandt sig i hans hjem. Klageren fik derimod den opfattelse, at det var uden betydning, om der var tale om en bogløs konto eller en konto med bog. Såfremt indklagede den 8. oktober 1990 havde spærret samtlige konti og oprettet nye i overensstemmelse med klagerens begæring, var tabet ikke opstået. Det bør være indklagedes ansvar som den sagkyndige at foretage de nødvendige skridt til sikring mod misbrug, ligesom det er indklagedes ansvar, at der gives korrekt og tydelig rådgivning i det konkrete tilfælde. Hertil kommer, at to af indklagedes afdelinger ubestridt har handlet uforsvarligt ved i to tilfælde henholdsvis den 1. november og den 2. november 1990 at udbetale på aktionærkontoen uden forevisning af behørig legitimation og uden kontrolringning som foreskrevet. Såfremt de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger var foretaget på disse tidspunkter, ville misbruget af sæsonkontoen nogle dage senere den 5. november og den 7. november 1990 efter al sandsynlighed have været afværget, idet klageren herved var blevet klar over de uberettigede dispositioner over hans konti og kunne have truffet yderligere forholdsregler.

Indklagede har anført, at klageren ved sin henvendelse i Lyngby afdeling den 8. oktober 1990 ikke var klar over, om den til sæsonkontoen knyttede bankbog befandt sig i klagerens bortkomne tegnebog eller et andet sted. På denne baggrund blev det aftalt mellem klageren og den ekspederende medarbejder, at klageren skulle undersøge, om bogen befandt sig i klagerens hjem og i benægtende fald rette henvendelse til indklagede med henblik på spærring af kontoen. Indklagede bestrider, at den ekspederende medarbejder overfor klageren har oplyst, at det var unødvendigt at spærre kontoen med den begrundelse, at indklagede under alle omstændigheder hæftede. Da klageren ikke efterfølgende rettede henvendelse til indklagede, måtte indklagede på baggrund af den indgåede aftale gå ud fra, at klageren havde fundet sin bankbog og derfor ikke ønskede kontoen spærret. Alle udbetalinger på sæsonkontoen er sket mod forevisning af bankbogen og med oplysning om klagerens for og efternavn. Klageren har endvidere udvist betydelig uforsigtighed ved at opbevare bankbogen i en flyttekasse i sin lejlighed, hvortil den person, der stjal bankbogen og hævede det af klageren krævede beløb, som medlejer havde fri adgang.

Ankenævnets bemærkninger:

Det forhold, at indklagede begik fejl ved udbetalingerne fra klagerens aktionærkonto, findes ikke at kunne medføre, at indklagede tillige er ansvarlig for udbetalingerne fra sæsonkontoen, idet de sidstnævnte udbetalinger ikke kan anses for en påregnelig følge af de nævnte fejl.

Der foreligger ingen direkte sammenhæng mellem klagerens tab af sin pung i begyndelsen af oktober 1990 og misbruget af sæsonkontoen, idet dette misbrug først blev muliggjort ved tyveriet af bankbogen i begyndelsen af november 1990, og idet misbruget kunne være sket under samme omstændigheder, selvom kontonummeret var blevet ændret i forbindelse med klagerens henvendelse den 8. oktober 1990 vedrørende tabet af pungen.

Imidlertid gør klageren gældende, at han ved denne henvendelse fik fejlagtige eller mangelfulde oplysninger vedrørende reglerne om udbetaling med frigørende virkning fra en konto med bankbog, medens indklagede bestrider dette. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til, om der på dette grundlag måtte påhvile indklagede ansvar, ville forudsætte en bevisførelse i form af parts og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.