Krav om indgåelse af afviklingsaftale vedrørende lån, frafald af beregning af misligholdelsesrente og tilbagekaldelse af sagen fra bankens inkassoafdeling.

Sagsnummer:33/2019
Dato:14-10-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Anita Nedergaard, Kristian Ingemann Peter-sen, Ida Marie Moesby, Søren Geckler.
Klageemne:Udlån - ydelse
Inkasso - rentens størrelse
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Ledetekst:Krav om indgåelse af afviklingsaftale vedrørende lån, frafald af beregning af misligholdelsesrente og tilbagekaldelse af sagen fra bankens inkassoafdeling.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagernes krav om indgåelse af en afviklingsaftale med Jyske Bank og frafald af beregning af misligholdelsesrente samt tilbagekaldelse af sagen fra bankens inkassoafdeling.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Jyske Bank, hvor de oprindelig optog et fælles andelsboliglån, som de afviklede med en månedlig ydelse på 7.000 kr. Renten var variabel på for tiden 5,25 % om året. Til sikkerhed for lånet gav klagerne banken sikkerhed i et ejerpantebrev med pant i andelsboligen. Lånet blev senest genforhandlet i 2015.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt gik andelsboligforeningen konkurs. Boligen blev herefter en lejebolig, og lejen blev forhøjet. Klagerne har oplyst, at andelshaverne i den tidligere andelsboligforening anlagde en retssag vedrørende lejens størrelse, indbetaling af depositum, forudbetalt leje samt pligt til indvendig vedligeholdelse.

Klagerne har endvidere oplyst, at de lånte nogle penge af både M’s og H’s familie for at få økonomien til at hænge sammen.

I 2016 var både M og H på dagpenge, og efter klagernes ønske blev andelsboliglånet ændret til et privatlån med en månedlig ydelse på 1.600 kr. og en variabel rente på 1,5 % om året. Lånet skulle genforhandles efter et år.

I 2017 blev lånet genforhandlet og videreført i yderligere et år. Af et gældsbrev vedrørende lån -731 udskrevet den 5. oktober 2017 fremgik, at klagerne accepterede at skylde banken 1.105.795,91 kr., der skulle tilbagebetales med 11 månedlige ydelser på 1.600 kr., og at den sidste ydelse pr. 1. oktober 2018 udgjorde 1.103.189,28 kr. Lånet skulle genforhandles senest den 1. oktober 2018. Såfremt klagerne ikke indgik en ny aftale med banken om lånets tilbagebetaling, faldt lånet bort, og klagerne skulle indfri restgælden senest den 1. oktober 2018. Renten var uændret variabel på for tiden 1,5 % om året.    

Det fremgik yderligere af gældsbrevet, at hvis lånet kom i restance, beregnede banken en variabel overtræksrente af det beløb, klagerne var i restance med. Overtræksrenten var for tiden 19,00 % om året.

I efteråret 2018 var der forhandlinger mellem klagerne og banken om en afvikling af gælden. Klagerne var i den forbindelse til møde i banken, hvor klagernes økonomiske situation, herunder deres budget, blev drøftet.

Klagerne har oplyst, at banken mente, at der var nogle muligheder for besparelser i deres budget. Banken tilbød to løsninger: 1. At lånet blev videreført i yderligere et år med den tidligere afvikling på 1.600 kr. om måneden samt, at klagerne nedskrev gælden med 37.500 kr. svarende til halvdelen af et beløb, som banken anførte, at de havde ført ud af banken den 6. november 2018. 2. At ydelsen blev sat op til 4.000 kr. pr. måned, således at lånet havde løbetid på ca. 30 år.

Klagerne så sig ikke i stand til at acceptere de af banken tilbudte løsninger og flyttede deres engagement, bortset fra det omhandlede lån og en Totalkonto -413 med et mindre overtræk, til et andet pengeinstitut.

Den 7. januar 2019 opsagde banken klagernes engagement og den stillede sikkerhed til fuld indfrielse på grund af manglende betaling. Klagernes samlede gæld til banken pr. den 7. januar 2019 var 1.106.160,69 kr., herunder en gæld på 1.102.825,85 på lån -731 og en gæld på 3.334,84 kr. på Totalkonto -413. Det fremgik af opsigelsen, at gælden skulle betales senest 10 dage efter den 7. januar 2019, og at gælden blev forrentet med den til enhver tid gældende overtræksrente, for tiden 19 % om året, indtil betaling skete.

Den 16. januar 2019 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.

Den 25. januar 2019 meddelte banken klagerne, at sagen var overgivet til bankens inkassoafdeling og bad dem kontakte banken med henblik på at indgå en afviklingsaftale.

Ved en mail af 11. februar 2019 sendte klagerne et nyt budget til banken og videresendte samtidig en mail fra deres økonomiske rådgiver, hvoraf fremgik, at rådgiveren havde kigget på budgettet og vurderede, at de p.t. ikke havde mulighed for at indgå en ny afviklingsordning. Klagerne bad derfor om, at banken ydede henstand, eller at sagen blev sat i bero, indtil der var klarhed over deres økonomiske situation.

Ved en mail af 13. februar 2019 til klagerne bekræftede banken under henvisning til en telefonsamtale af samme dag, at sagen blev stillet i bero i en periode. Den anførte endvidere: ”Senest september 2019 skal vi forsøge at finde en løsning.”    

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal tilbagekalde sagen fra bankens inkassoafdeling og frafalde beregning af misligholdelsesrente af gælden, samt at banken skal indgå en afviklingsaftale om afvikling af deres gæld, som de har mulighed for at holde.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at der ikke er strid om selve hovedkravet eller dets størrelse, men at klagen vedrører bankens erstatningspådragende behandling af og håndtering af sagen, hvilket har medført en økonomisk strid/et økonomisk tab.

Banken har haft fuld indsigt i deres økonomi, idet de kontinuerligt har ajourført banken om deres økonomiske forhold. På trods af dette forsøgte banken at gennemtvinge en urealistisk forhøjelse af den afdragsordning, som de havde haft indtil nu, ved genforhandling af afdragets størrelse.

Vilkåret om, at lånet faldt bort, hvis der ikke blev indgået en ny aftale om afvikling, fandt ikke anvendelse. De ønskede at indgå en aftale, der afspejlede deres økonomiske formåen samt tilgodeså deres fælles interesse om en fornuftig dialog om en afvikling af lånet på de oprindelige vilkår.

Banken sendte engagementet til inkasso samtidig med, at den mod deres vilje bevilgede et overtræk på deres daværende konto.

Banken udnyttede et bestående afhængighedsforhold til at ville gennemtvinge et højere afdrag, jf. aftaleloven § 31. I den forbindelse bør aftalelovens § 36 benyttes, således at den oprindelige aftale opretholdes, og fordringen trækkes tilbage fra inkasso.

De har lidt en betydelig økonomisk skade ved at banken overgav sagen til inkasso.

For det første skulle de betale et inkassosalær på 6.400 kr. + 1 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr., jf. bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling. Den samlede økonomiske skade beløber sig til 12.432 kr., heri er ikke medregnet rykkergebyr samt inkassoskrivelse i på alt 400 kr., dvs. i alt 12.832 kr.

Endvidere blev den nuværende variable rente på 1,5 % af restgælden, der fremgik af gældsbrevsaftalen, forhøjet til 20,4%. Den samlede økonomiske skade det første år er beregnet som differencen mellem de to rentesatser, hvilket udgør (nuværende rente i kr. pr. år på 16.593 kr. ÷ renteforhøjelsen i kr. pr. år på 226.688 kr.) svarende til en samlet økonomisk skade på 210.095 kr. alene det første år.

Det er bemærkelsesværdigt, at banken satte sagen i bero i syv måneder, hvilket svarer til Ankenævnets gennemsnitsbehandlingstid, idet det i øvrigt ikke er unormalt at sætte en sag i bero, mens en klage behandles i en anden instans.

Jyske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Efter at klagen startede i Ankenævnet og klagerne sendte et nyt budget til banken den 11. februar 2019, blev der på foranledning af banken indgået en aftale mellem banken og klagerne.

Det fremgår af klagen, at der ikke er strid om selve kravet eller dets størrelse. Det eneste uafsluttede forhold mellem banken og klagerne er at indgå en afviklingsaftale, hvilket efter aftale mellem parterne blev udskudt til september 2019. Banken vil gerne indgå en aftale om afvikling af gælden, men det skal være ved forhandlinger mellem banken og klagerne. Ankenævnet er ikke det rette sted at føre sådanne forhandlinger.

Banken var berettiget til at opsige engagementet med klagerne på grund af manglende betaling, og den har overholdt inkassolovens regler på området.

Banken har ikke opkrævet nogen former for inkassogebyrer, da sagen alene er overgivet til bankens egen inkassoafdeling.

Banken har ifølge gældsbrevet ret til at beregne sig en misligholdelsesrente på 19 %.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, var kunder i Jyske Bank, hvor de oprindelig optog et fælles andelsboliglån, der senere blev ændret til et privatlån -731.

Af et gældsbrev vedrørende lån -731 udskrevet den 5. oktober 2017 fremgik, at klagerne accepterede at skylde banken 1.105.795,91 kr., der skulle tilbagebetales med 11 månedlige ydelser på 1.600 kr. og en sidste ydelse pr. 1. oktober 2018 på 1.103.189,28 kr. Lånet skulle genforhandles senest den 1. oktober 2018.

I efteråret 2018 var der forhandlinger mellem klagerne og banken om en afvikling af gælden, men det lykkedes ikke at indgå en afviklingsaftale på daværende tidspunkt.

Den 7. januar 2019 opsagde banken klagernes engagement til fuld indfrielse og overgav efterfølgende sagen til bankens inkassoafdeling med henblik på overgivelse til retslig inkasso. Banken har oplyst, at der ikke blev opkrævet inkassoomkostninger hos klagerne ved overgivelsen til inkassoafdelingen. 

Det blev efter sagens indgivelse til Ankenævnet aftalt mellem klagerne og banken, at sagen blev sat i bero til september 2019.

Ankenævnet finder, at det var i overensstemmelse med vilkårene for lån -731, at banken opsagde lånet til fuld indfrielse i januar 2019 på grund af manglende betaling og oplyste, at banken uden yderligere varsel om nødvendigt ville overgive sagen til retslig inkasso.

Ankenævnet finder endvidere, at det var i overensstemmelse med vilkårene i gældsbrevet, at banken efter opsigelsen af lånet krævede en variabel misligholdelsesrente på 19 % om året af gælden. 

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en bestemt afvikling af gælden, ligesom Ankenævnet heller ikke kan pålægge banken at undlade at inddrive fordringen via retslig inkasso.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen