| Sagsnummer: | 284/2023 |
| Dato: | 18-01-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Christina Bryanth Konge, Nanna Vetter Viberg Nielsen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: | Betalingstjenester - Spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner godkendt i MitID |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han blandt andet havde et betalingskort -715 med en tilknyttet konto -380.
Den 20. april 2023 blev der med klagerens betalingskort gennemført to kortbetalinger på 8.000 kr. og 9.000 kr. svarende til i alt 17.000 kr. til en udenlandsk betalingsmodtager D.
Banken har anført, at der i forbindelse med betalingerne blev sendt en godkendelsestekst til klagerens MitID med identifikationsnummer -0257. Banken har fremlagt to udskrifter fra Nets, hvoraf der fremgår, at godkendelsesteksten for betalingerne var:
”Betal 8000,00 DKK til [betalingsmodtager D] fra kort [xxx-715].” og ”Betal 9000,00 DKK til [betalingsmodtager D] fra kort [xxx-715].”
Banken har anført, at betalingerne var korrekt registreret og bogført.
Den 24. april 2023 gjorde klageren indsigelse mod betalingerne i en tro og love-erklæring. Af tro og love-erklæringen fremgår blandt andet:
”…
Har kortet været lånt ud på noget tidspunkt?...
Ja, jeg loggede på netbank med kortet og bankrådgiver vejledte mig og hævede penge til [betalingsmodtager D]
…
Har du på noget tidspunkt bekræftet dine kortoplysninger samt andre personlige oplysninger pr. mail? …
[] Ja (Yes) [X] Nej (No)
Har du mistanke til nogle bestemte personer? …
[X] Ja (Yes) [] Nej (No)
Hvis ja, hvem? …
Engelsk talende rådgiver fra [pengeinstitut P] Bruce (Walker?) overførte beløbet til [betalingsmodtager D]
Øvrige oplysninger? …
Torsdag den 20. apr. 2023 blev jeg ringet op af Western Union, som kom med en forklaring om at der var hævet kr. 11000 på min konto i Bangladesh. Der var tale om en vis hr. [navn på person] som havde modtaget beløbet. Vedkommende fortalte at jeg skulle tage kontakt til min bankrådgiver i den nærmeste bank.
Jeg havde en fornemmelse af at der var en [pengeinstitut P] filial i Hedensted og derfor opgav jeg denne bank som reference og en rådgiver ved navn Bruce W ringede mig op, jeg har en række telefonnummre han har anvendt […]
Western Union havde ikke beløbet på kr. 11.000 og foreslog at de betalte kr. 3.000 og de resterende kr. 8.000 i løbet af 100 dage.
[X] Jeg har hverken deltaget i eller godkendt ovennævnte transaktion(er)
…”
Klageren har oplyst, at han konstaterede, at der var tale om svindel, hvorfor han kontaktede banken og fik kortet og sin netbank spærret. Klageren gjorde samtidig indsigelse mod betalingerne. Klageren har oplyst, at banken meddelte ham, at den afviste hans indsigelse, og at han selv hæftede for 8.000 kr.
Den 29. april 2023 gjorde klageren indsigelse overfor banken mod betalingerne.
Parternes påstande
Den 8. maj 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal godtgøre ham 8.000 kr.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det er korrekt, at han torsdag den 20. april 2023 blev udsat for phishing, og at han til dels selv er skyld i den uautoriserede betaling på 17.000 kr.
Han kontaktede banken en halv time efter konstateringen af, at han var udsat for svindel, og fik sit kort og netbank spærret. Banken udviste en næsten kriminel mangel på handling ved ikke at standse overførslerne, da overførslerne først skete 24. og 25. april 2023. Banken havde derfor rig mulighed for at aflyse overførslerne. Banken hæfter derfor for det fulde beløb.
Bankens manglende handlinger var ansvarspådragende.
Spar Nord Bank har anført, at klageren selv har godkendt transaktionerne med den anførte ordlyd.
Det sker på foranledning af en person, som klageren opfatter som en engelsktalende rådgiver ansat i et pengeinstitut i Hedensted – et andet pengeinstitut end det, hvor klageren har sine kort og sit kundeforhold.
Klageren har ved godkendelserne handlet groft uforsvarligt, da han burde have reageret på teksten i sin MitID om betaling af hhv. 8.000 kr. og 9.000 kr. til en modtager, han ikke kendte til.
Klager hæfter derfor selv for op til 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Det bemærkes, at transaktionerne er gennemførte og endelige allerede ved klagers godkendelse. At de er bogførte senere på klagers konto, er ikke ensbetydende med, at transaktionerne kunne standses. Banken har ikke haft muligheder for at forhindre betalingerne.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han blandt andet havde et betalingskort -715 med en tilknyttet konto -380.
Den 20. april 2023 blev der med klagerens betalingskort gennemført to kortbetalin-ger på 8.000 kr. og 9.000 kr. svarende til i alt 17.000 kr. med betalingskortet -715 til en udenlandsk betalingsmodtager D.
Banken har anført, at der i forbindelse med betalingerne blev sendt en godkendelsestekst til klagerens MitID med identifikationsnummer -0257. Banken har fremlagt to udskrifter fra Nets, hvoraf det fremgår, at godkendelsesteksten var:
”Betal 8000,00 DKK til [betalingsmodtager D] fra kort [xxx-715].” og ”Betal 9000,00 DKK til [betalingsmodtager D] fra kort [xxx-715].”
Banken har anført, at betalingerne var korrekt registreret og bogført.
Klageren har oplyst, at han kort tid efter samme dag konstaterede, at der var tale om svindel, og at han gjorde indsigelse til banken, som afviste hans indsigelse og meddelte ham, at han selv hæftede for 8.000 kr.
Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende ved, at den ikke stoppede betalingerne, idet han lukkede sine kort og netbank den 20. april 2023, og betalingerne først blev gennemført den 24. og 25. april 2023.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingsloven § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder endvidere, at godkendelse af betalingerne i klagerens MitID skete ved anvendelse af personlige sikkerhedsforanstaltninger, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionerne blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet finder, at banken ikke har handlet ansvarspådragende ved ikke at stoppe betalingerne, da det ikke var muligt for banken at stoppe eller tilbagekalde transaktionerne.
Ankenævnet finder det godtgjort, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Tre medlemmer – Henrik Waaben, Christina Bryanth Konge og Nanna Vetter Viberg Nielsen – udtaler:
Vi lægger til grund, at klageren må have godkendt betalingerne på i alt 17.000 kr. med sit MitID. Vi finder det således godtgjort, at teksten i den besked, som klageren modtog i MitID-appen indeholder de oplysninger, som fremgår af den af banken fremlagte udskrift fra Nets, og at klageren således modtog oplysning om beløb og betalingsmodtager.
Vi finder herefter, at banken har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da han burde have reageret på teksten i MitID-appen, hvor han fik oplysninger om beløbene på hhv. 8.000 kr. og 9.000 kr. og beløbsmodtageren, og at klageren som følge heraf hæfter med op til 8.000 kr.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:
Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Vi finder, at der er tale om organiseret professionel svindel.
Forbrugere har forskellige forudsætninger for at gennemskue professionel svindel. Det må aldrig blive utrygt for den almindelige forbruger at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.
Vi finder derfor ikke, at klageren, ved at blive snydt af en professionel svindler, har udvist groft uforsvarlig adfærd. Det må forudsættes, at såfremt klageren havde forudsætninger for at gennemskue svindlen, ville klageren ikke have godkendt transaktionen.
Vi finder ikke, at banken har godtgjort, at betingelserne for at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt.
Vi finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, forbrugerne anvender, er tilstrækkelig sikkert og tydeligt til at hindre svindel.
Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 kr., jf. betalingslovens § 100, stk. 3.
Vi stemmer derfor for, banken skal tilbageføre 7.625 kr. til klageren.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.