Sagsnummer: | 37/2025 |
Dato: | 20-06-2025 |
Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
Klageemne: | Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner foretaget i hæveautomater. |
Indklagede: | Ringkjøbing Landbobank |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner foretaget i hæveautomater.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor hun havde et VisaDankort -693.
Den 16. december 2024 blev der foretaget følgende tre kontanthævninger med klagerens VisaDankort -693 på i alt 11.134,11 DKK:
Tidspunkt |
Beløb i DKK |
Terminal |
16. december 2024, kl. 14:14:26 |
455,51 |
-09 |
16. december 2024, kl. 14:15:35 |
9.489,81 |
-09 |
16. december 2024, kl. 14:16:55 |
1.188,79 |
-77 |
Banken har fremlagt en hændelseslog og har med henvisning hertil oplyst, at klagerens ægtefælle loggede på netbank den 16. december 2024 kl. 18:16, og at der blev registreret aktivitet i netbanken i tidsrummet mellem kl. 18:16 og kl. 19:31.
Banken har endvidere oplyst, at klageren den 17. december 2024 kontaktede banken og meldte sit VisaDankort -693 bortkommet, hvorefter banken spærrede kortet. Banken har fremlagt en udskrift, hvoraf fremgår, at et kort blev spærret den 17. december 2024 kl. 10.
Ved indsigelsesblanket af 19. december 2024 gjorde klageren indsigelse mod de tre kontanthævninger over for banken. Af tro og love-erklæringen fremgår blandt andet, at klageren ikke havde oplyst PIN-kode til tredjemand og ikke havde opbevaret PIN-kode sammen med kortet. Endvidere fremgår:
”Vi var ved at kigge på negleklipper i Superbrugsen. Jeg satte min indkøbskurv ved siden af. Min taske var i denne. Havde åbnet den for at tage briller på. Da vi var i gang med at kigge så jeg en mand som virkede mistænkelig, men tænkte ikke over det. Da vi (min mand og jeg) var færdige gik vi til kassen. Først da vi kom hjem opdagede jeg at min pung var væk. I pungen var der 6000 kr. Er politianmeldt. Om aftenen så vi at der var hævet på kortet og fik begge kort spærret.”
Ved brev af 19. december 2024 til klageren oplyste banken, at den godtgjorde klageren beløbet fratrukket 8.000 DKK. Af brevet fremgår endvidere blandt andet:
”…
• Du har ikke anvendt din PIN-kode på dagen, eller dagene op til, hvor kortet bliver stjålet.
• Du oplyser ikke hvordan svindleren er kommet i besiddelse af PIN-koden.
Det er derfor vores vurdering, at det har formodningen imod sig, at der er sket afluring af din PINkode. At svindleren har ramt den rigtige PIN-kode i første indtastningsforsøg, er meget lav, nærmere bestemt 1 til 9999 – eller 0,1 promille.”
Banken har fremlagt et skærmprint med oplysninger om klagerens VisaDankort -693. Med henvisning hertil har banken oplyst, at kortet i perioden fra den 30. juni til den 16. december 2024 alene er blevet benyttet til onlinekøb.
Parternes påstande
Den 20. januar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal tilbageføre 7.625 DKK til hende.
Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hendes kort er blevet misbrugt.
Banken har taget en selvrisiko på 8.000 DKK på trods af, at den skriver i sin afgørelse, at der er sket afluring af PIN-koden, samt at PIN-koden ikke er anvendt på dagen eller dagene op til, at kortet blev stjålet.
Hun kontaktede banken dagen efter og fik spærret kortet.
Bankens afgørelse er modsigende.
Hun er med på at dække op til 375 DKK, da dette er selvrisikoen, som Forbrugerombudsmanden anfører på sin hjemmeside. Heraf fremgår, at der dækkes op til 8.000 DKK, hvis PIN-koden er anvendt, og der ikke er givet besked til banken snarest muligt. Hun kontaktede banken dagen efter, hvilket er snarest muligt. Derudover oplyste hun ikke koden til andre og opførte sig ikke uansvarligt.
Hun har ikke gjort noget forkert.
Betalingskortet er brugt til betaling af mobilabonnement online og intet andet.
Ringkjøbing Landbobank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at betaleren efter betalingslovens § 100, stk. 4, hæfter med op til 8.000 DKK af tabet, blandt andet hvis en betaler ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
Ved de tre ikke-vedkendte kontanthævninger den 16. december 2024 blev der anvendt chip og PIN-kode, som alle blev indtastet korrekt første gang. Klageren havde ikke anvendt sit betalingskort med tilhørende PIN-kode som sikkerhedsforanstaltning forud for de tre ikke-vedkendte kontanthævninger. Forud for de tre ikke-vedkendte kontanthævninger blev klagerens betalingskort udelukkende anvendt til onlinekøb.
Klageren har i sin tro og love-erklæring anført, at hun hverken havde videregivet sin PIN-kode til tredjemand eller opbevaret PIN-koden sammen med det pågældende betalingskort. Klageren har ikke oplyst, hvordan tredjemand skulle være kommet i besiddelse af PIN-koden.
Klageren har i sin tro og love-erklæring anført, at klageren om aftenen den 16. december 2024 opdagede de tre ikke-vedkendte transaktioner, men valgte først at spærre betalingskortet den 17. december 2024, klokken 10:15. Klageren spærrede ikke snarest muligt betalingskortet efter at have fået kendskab til de ikke-vedkendte kontanthævninger.
Da klageren og klagerens ægtefælle har et fælles engagement i banken, må det antages, at klageren blev bekendt med de ikke-vedkendte kontanthævninger i tidsrummet mellem kl. 18:16 og kl. 19:31. Tidsrummet forekommer ligeledes i overensstemmelse med klagerens udsagn i sin tro og love-erklæring.
Idet klageren ikke havde anvendt sit betalingskort med tilhørende PIN-kode som sikkerhedsforanstaltning forud for de tre ikke-vedkendte kontanthævninger, er det nærmest umuligt, at der skulle være sket afluring af klagerens PIN-kode, eftersom klageren ikke havde anvendt sin PIN-kode i over fem måneder inden det påståede misbrug. Det må have formodningen imod sig, at der kan foretages en korrekt førstegangsindtastning af en PIN-kode uden overhovedet at have et kendskab til denne eller dele af denne.
Klageren har udvist en adfærd, som kan betegnes som værende groft uforsvarlig adfærd, og som muliggjorde gennemførsel af de kontanthævninger, som klageren har gjort indsigelse imod. Banken er derfor berettiget til vurdere, at klageren selv hæfter med 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet bør afvise at behandle klagen, idet dette forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor hun havde et VisaDankort -693.
Den 16. december 2024 blev der foretaget tre kontanthævninger med klagerens VisaDankort -693 på i alt 11.134,11 DKK.
Ved indsigelsesblanket af 19. december 2024 gjorde klageren indsigelse mod de tre kontanthævninger over for banken. Af tro og love-erklæringen fremgår blandt andet, at klageren ikke havde oplyst PIN-kode til tredjemand og ikke havde opbevaret PIN-kode sammen med kortet. Endvidere beskrev klageren, at hun havde mistet sin pung under et indkøb i en fysisk butik.
Banken godtgjorde klageren beløbet fratrukket 8.000 DKK.
Ankenævnet lægger som oplyst af banken til grund, at hævningerne skete ved brug af kortets chip og PIN-kode. Ved hævningerne blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.