Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med lånefi-nansierede investeringer i bl.a. BankInvest Højrentelande og valutaterminsforretninger.

Sagsnummer:495/2009
Dato:14-03-2011
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Maria Hyldahl
Klageemne:Terminsforretninger - rådgivning
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst:Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med lånefi-nansierede investeringer i bl.a. BankInvest Højrentelande og valutaterminsforretninger.
Indklagede:Max Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter


Indledning.

Denne sag vedrører om Max Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning om lånefinansierede investeringer i BankInvest Højrentelande, aktier og valutaterminsforretninger.

Sagens omstændigheder.

Klageren blev kunde i Max Bank i 2003. Klageren driver ejendomsmæglervirksomhed sammen med sin ægtefælle H.

Den 14. september 2007 underskrev klageren to garantirekvisitioner om optagelse af to udlandslån på henholdsvis 1 mio. kr. (lån nr. -013/-429) og 9 mio. kr. (lån nr. -973/-445). Lånene skulle ifølge garantirekvisitionerne hjemtages i danske kroner. Rubrik om erhvervsmæssig anvendelse af lånene var ikke afkrydset. Garantirekvisitionernes vilkår indeholdt bl.a. følgende:

"…

STOP LOSS

Såfremt kursændringer, gebyrer, rentetilskrivninger m.v. medfører, at modværdien af lånet stiger med 10 % eller mere end den til enhver tid aftalte hovedstol i danske kr., er Max Bank berettiget, men ikke forpligtet til at kræve, at Garantirekvirenten straks (indenfor samme dag) indbetaler et beløb, således at modværdien af lånet igen udgør mindre end den aftalte hovedstol i danske kr. + 10%.

Den aftalte hovedstol beregnes med udgangspunkt i kursen den dag lånet etableres.

…"

Ifølge allonger af 14. september 2007 skulle lånene indtil videre ydes af Max Bank, men kunne senere hjemtages som valutalån hos en udenlandsk bank.

Ved pantsætningserklæringer af 14. september 2007 gav klageren banken håndpant i de til enhver tid beroende effekter i klagerens depot nr. -325 til sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til garantirekvisitionerne samt enhver forpligtelse, som klageren havde eller senere måtte få overfor banken.

Klageren underskrev samtidig en "Aftale om stoploss for udlandslån [-]973/[-]445". Formålet med aftalen var, at "fastlægge risikorammerne for ovennævnte udlandslån samt at begrænse et eventuelt tab i forbindelse med investering for lånte midler". Udlandslån -973/-445 kunne alene anvendes til køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til indlæggelse i depot -325. I øvrigt fremgik bl.a.:

" …

Værdien af investeringsdepotet, eget-indskud og indestående på sikringskonto/kredit skal til enhver tid kunne dække værdien af gælden på udlandslånet med 100 % (stoploss-grænsen).

Udviklingen i forholdet mellem kursværdien af udlandslånet og sikkerhederne følges løbende af banken, og udlandslånets aktuelle status beskrives i grøn, gul og rød zone jf. nedenfor.

I grøn zone er afstanden til stoploss-grænsen større end 5 %. Det betyder, at udlandslånet er i grøn zone, når værdien af sikkerhederne overstiger 105 % af gælden.

I gul zone er afstanden til stoploss-grænsen mellem 0 og 5 %. Det betyder, at udlandslånet er i gul zone, hvis kursværdierne ændres til mellem 100 % og 105 % af gælden. I gul zone vil vi kontakte dig, for at aftale tiltag – så udlandslånet igen kommer i grøn zone f.eks. ved yderligere indskud.

I rød zone er stoploss-grænsen overskredet. I rød zone skal der straks indskydes yderligere sikkerhed. Kan vi ikke opnå kontakt med dig eller kan sikkerheden ikke reetableres straks er banken berettiget til – men ikke forpligtet til at sælge værdipapirerne helt eller delvist for at nedbringe udlandslånet.

Foretager banken realisation, er dette gjort for at minimere risikoen for yderligere tab. Banken kan derfor ikke gøres ansvarlig for de konstaterede tab – ej heller hvis det efterfølgende viser sig, at realisationen på et senere tidspunkt kunne have været gennemført til en bedre kurs.

Alle investeringer sker på eget ansvar og risiko. Max Bank har orienteret om, at investeringerne kan medføre tab for hele eller dele af investeringen. Da der er tale om gearet forretning, kan tabet være større end egenbetalingen."

Den 14. september 2007 oprettede klageren depot nr. -325. Af aftale om depotoprettelsen fremgik bl.a.:

"…

Investeringsprofil

Max Bank vil i forbindelse med denne aftales etablering udarbejde Deres investeringsprofil, der ud fra Deres forudsætninger matcher Deres investeringshorisont og risikovillighed. Når De fremover modtager investeringsrådgivning, vil Max Bank tage udgangspunkt i den fastlagte investeringsprofil. Sker der ændringer i de oplysninger, der ligger til grund for investeringsprofilen, opfordres De til at rette henvendelse til Max Bank og få ajourført Deres oplysninger og opdateret Deres investeringsprofil. De er selv ansvarlig for at holde investeringsprofilen ajour.

…"

Den 19. september 2007 købte klageren til sit depot -325 i alt 103.626 stk. BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til kurs 96,5 svarende til en kursværdi på ca. 10 mio. kr.

Den 15. oktober 2007 underskrev klageren en rammeaftale med banken vedrørende valutaterminsforretninger op til 4 mio. kr. Rammeaftalen indeholdt bl.a. følgende:

"…

2. Nettotabspositionen er en opgørelse over de samlede kursgevinster og kurstab på enkeltforretninger indgået under nærværende rammeaftale. Nettotabspositionen opgøres som summen af de enkelte forretningers valutakurstab/-gevinst. For åbne positioner opgøres valutakurstab/-gevinst som forskellen mellem kursværdierne af henholdsvis den aftalte terminskurs og den tilsvarende terminskurs for en modforretning på opgørelsestidspunktet.

3. Nettotabspositionen under nærværende rammeaftale må maksimalt udgøre:

Kr. 400.000,00

Idet banken dog er uden ansvar for, at nettotabspositionen evt. måtte overstige det anførte beløb.

4. Såfremt nettotabspositionen overstiger det i punkt 3 nævnte maksimum, er banken uden forudgående henvendelse til dig/selskabet berettiget til at lukke enkelte forretninger bedst muligt efter bankens valg. Du/selskabet afholder samtlige omkostninger, der måtte være forbundet hermed.

Såfremt nettotabspositionen overstiger det i punkt 3 nævnte maksimum, forpligter du/selskabet dig/sig til på anfordring at stille sikkerhed herfor i form af værdipapirer eller anden fuldgod sikkerhed efter bankens godkendelse.

5. …

Til sikkerhed for dine/selskabets forpligtelser i henhold til nærværende aftale har du/selskabet indlagt effekter i sikkerhedsdepoter nr. [-]325, [-]856, [-]437, [-]155 og [-]163.

6. Nærværende aftale genforhandles årligt, første gang den 01.06. 2008.

7. Nærværende aftale kan af begge parter opsiges med et varsel på 14 dage.

…"

Af de "Almindelige betingelser for valutaterminsforretninger" fremgik blandt andet:

"4.

En terminsforretning skal opfyldes på valørdagen (=forfalds­dagen), medmindre kunden træffer aftale med banken om terminsforretningens forlængelse. Det påhviler kunden senest 2 bankdage før valørdagen at meddele banken, om terminsforretningen vil blive opfyldt eller ønskes forlænget. Hvis der ikke indgåes aftale om forlængelse af terminsforretningen, eller hvis kunden ikke meddeler, at terminsforretningen bliver opfyldt, har banken ret til at afvikle denne til kursen 2 bankdage før valørdagen."

Banken har oplyst, at valutaterminsforretningen efter klagerens valg blev hjemtaget i schweizerfranc (CHF).

Den 15. oktober 2007 oprettede klageren endvidere depot nr. -856. Depotaftalen indeholdt tilsvarende bestemmelse om etablering af investeringsprofil som aftale af 14. september 2007 om depot nr. -325.

Banken har oplyst, at investeringsprofil for klageren blev udfærdiget og udsendt til klageren ultimo oktober 2007, samtidig med udsendelse af investeringsprofiler til bankens øvrige kunder. Investeringsprofilen er ikke underskrevet af klageren. Profilen vedrørte opsparing af frie midler med en tidshorisont på 6 år. Af den fremlagte profil fremgik, at klagerens risikovillighed var høj (10 ud af 10), at klageren var godkendt til samtlige produkttyper herunder aktier, strukturerede produkter med garanteret hovedstol og øvrige strukturerede produkter, futures og terminer, optioner, FRA’er, swaps mv., at klageren havde både kendskab og erfaring med obligationer, aktier, investeringsbeviser og strukturerede produkter, og at disse 4 produkttyper var gennemgået. Endvidere fremgik, at klageren selvstændigt kunne handle med værdipapirer og ikke ønskede rådgivning. Under punktet ’Underskrift ’ var følgende anført:

"Vi har udarbejdet din investeringsprofil, der er baseret på en vurdering af din finansielle situation, investeringserfaring, risikovillighed og investeringsformål. Investeringsprofilen anvendes kun i forbindelse med vores rådgivning om dine investeringer i finansielle instrumenter, og du træffer selv den endelige beslutning om investeringen.

Investeringsprofilen er udarbejdet på baggrund af de oplysninger, vi har modtaget fra dig. Hvis der sker ændringer i de oplysninger, der ligger til grund for investeringsprofilen bedes du kontakte os, så vi kan ajourføre din investeringsprofil for at sikre, at vi til enhver tid kan yde dig optimal rådgivning.

Du bekræfter at være blevet gjort opmærksom på, at der altid er risiko forbundet med at investere i finansielle instrumenter, og at banken ikke påtager sig at indestå for, at det forventede afkast rent faktisk kan realiseres eller tab kan undgås.

Dine egne handler foretaget i NetBank eller handler gennemført på dit initiativ uden bankens viden er ikke omfattet af investeringsprofilen."

Den 25. januar 2008 underskrev klageren en aftale om investeringskredit (-277), hvorved en eksisterende kredit på 2 mio. kr. blev forhøjet med yderligere 2 mio. kr. til i alt 4 mio. kr. Udlånsrenten var variabel og udgjorde for tiden 6,6 % p.a., mens overtræksprovision og provision af bevilget overtræk for tiden udgjorde henholdsvis 6 % og 3 % p.a. Ifølge kreditaftalen var kreditten til erhvervsmæssigt formål og skulle afvikles den 19. december 2008. Til sikkerhed for sine forpligtelser efter kreditaftalen deponerede klageren effekter beroende i sikkerhedsdepoterne -325, -856, og -437.

Samme dag underskrev klageren en "Aftale om stoploss" for investeringskredit (-277). Formålet med aftalen var, at "fastlægge risikorammerne for ovennævnte investeringskredit samt at begrænse et eventuelt tab i forbindelse med investering for lånte midler". I øvrigt fremgik bl.a.:

"…

… Kreditfaciliteten kan alene anvendes til handel med værdipapirer, ud fra den aftalte investeringsprofil, og der kan ikke disponeres til andre formål.

Købte værdipapirer skal indlægges i det tilhørende investeringsdepot [-] 856, som er lagt til sikkerhed for kreditten.

Følgende investeringsprofil er aftalt:

Værdipapirerne skal bestå af børsnoterede letomsættelige papirer. Andelen af aktier må højest udgøre 100 %, Dog må en enkelt aktie eller kreditobligation højest udgøre 25 % af kreditten.

Værdien af investeringsdepotet, eget-indskud og indestående på sikringskonto/kredit skal til enhver tid kunne dække værdien af gælden på investeringskreditten med 100 % (stoploss-grænsen).

Udviklingen i forholdet mellem kursværdien af kreditten og sikkerhederne følges løbende af banken, og kredittens aktuelle status beskrives i grøn, gul og rød zone jf. nedenfor.

I grøn zone er afstanden til stoploss-grænsen større end 5 %. Det betyder, at kreditten er i grøn zone, når værdien af sikkerhederne overstiger 105 % af gælden.

I gul zone er afstanden til stoploss-grænsen mellem 0 og 5 %. Det betyder, at kreditten er i gul zone, hvis kursværdierne ændres til mellem 100 % og 105 % af gælden. I gul zone vil vi kontakte dig, for at aftale tiltag – så udlandslånet igen kommer i grøn zone f.eks. ved yderligere indskud.

I rød zone er stoploss-grænsen overskredet. I rød zone skal der straks indskydes yderligere sikkerhed. Kan vi ikke opnå kontakt med dig eller kan sikkerheden ikke reetableres straks er banken berettiget til – men ikke forpligtet til at sælge værdipapirerne helt eller delvist for at nedbringe kreditten.

Foretager banken realisation, er dette gjort for at minimere risikoen for yderligere tab. Banken kan derfor ikke gøres erstatningsansvarlig for de konstaterede tab – ej heller hvis det efterfølgende viser sig, at realisationen på et senere tidspunkt kunne have været gennemført til en bedre kurs.

Alle investeringer sker på eget ansvar og risiko. Max Bank har orienteret om, at investeringerne kan medføre tab for hele eller dele af investeringen. Da der er tale om gearet forretning, kan tabet være tørre end egenbetalingen."

Banken har under sagen fremlagt indkomst- og formueopgørelse for 2007 for klageren og H hvoraf fremgår, at klagerens personlige indkomst for 2006 og 2007 var henholdsvis 41.516 kr. (negativ) og 133.454 kr., og at klagerens og H’s egenkapital for 2006 og 2007 udgjorde henholdsvis 268.673 kr. (negativ) og ca. 8,2 mio. kr.

Klageren indbetalte 940.000 kr. ved 9 indskud på investeringskreditten -277 i perioden 8. januar 2008 til 1. oktober 2008, og fik udbetalt 230.000 kr. fra investeringskreditten. Banken har oplyst, at 8 af indskuddene, i alt 740.000 kr. blev foretaget efter bankens meddelelse til klageren om, at stop loss aftalen var i rød zone.

Efter det oplyste købte klageren i januar 2008 islandske kroner (ISK) for ca. 2 mio. kr. til sine valutaterminsforretninger. Klageren har oplyst, at købet skete efter anbefaling fra banken. Investeringen blev på klagerens initiativ omlagt til tyrkiske lira (TRY) ultimo juni 2008.

Ved brev af 8. april 2008 rettede klageren henvendelse til banken og gjorde indsigelse over, at bankens medarbejder L samme dag havde oplyst, at klageren p.g.a. kursfald på BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til kurs 83,24 skulle indbetale 469.000 kr., mens han af en anden medarbejder fra banken, D, havde fået at vide, at han ville få udbetalt udbytte på ca. 900.000 kr. efter fradrag af rente på lånet til banken. Klageren anmodede banken om at sælge alle hans BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, aktier og valutaforretninger og anførte, at han tidligere havde søgt at komme ud af BankInvest Højrentelande, men var blevet overtalt af D til blive.

Ved e-mail af 8. april 2008 sendte banken en opgørelse over BankInvest Højrentelande investeringsbeviserne. Det fremgik heraf, at klageren skulle betale 469.000 kr. for at lukke engagementet. Beløbet fremkom som differencen mellem klagerens gæld og renter for udlandslånene med fradrag af kursværdi og udbytte af investeringsbeviserne samt kontant indestående på sikringskontoen. Alternativt kunne klageren vælge at forlænge engagementet og få udbetalt ca. 50.000 kr., således at indeståendet på sikringskonto og kursværdien af investeringsbeviserne svarede til 9.450.000 kr. (9 mio. kr. + 5 %, jf. stop loss aftalen).

I e-mail af 9. april 2008 forespurgte klageren om bankens rente på udlandslånene, såfremt han valgte at fortsætte engagementet en tid endnu i håb om kursstigninger. I e-mail af samme dag oplyste banken, at renten ved rentebetaling om et år for tiden udgjorde 6,9 % p.a., og at der skulle betales en tillægsrente ved ekstraordinær indfrielse før aftalt termin. Endvidere oplyste banken om anvendt kurs ved opgørelse af stop loss værdier.

Efter det oplyste blev der den 10. april 2008 udbetalt udbytte på klagerens BankInvest Højrentelande investeringsbeviser på i alt 1.269.000 kr.

Klageren og banken holdt møde den 17. april 2008. I e-mail af 21. april 2008 anførte banken:

"…

Jeg vil lige for en god ordens skyld bekræfte de aftaler vi lavede på mødet.

1) Bolden om hvorvidt jeres investering ca. 10 mill i Bankinvest højrente lande skal fortsætte i yderligere en periode eller om den skal realiseres nu ligger hos jer. Vi gør ikke noget før vi får besked fra jer – dog skal der tages stilling til en evt. låneforlængelse senest 01.05.2008 hvor lånet forfalder til indfrielse eller forlængelse.

2) Overtrækstilladelsen på jeres drift konto kr. 550.000 er gældende til 08.05.2008. Vores anbefaling er at i udarbejder et likviditets budget for at få kortlagt jeres muligheder for at betale renten på en evt. permanent forhøjelse af driftkreditten.

3) Vi anbefaler jer at tage stilling til hvor stor en del af jeres oparbejdede EK i er villig til at "satse" på investeringforretningerne hvis disse skulle falde yderligere. Samt som nævnt i punkt 2 vurderer hvor stor en gæld i er i stand til servicere via den ordinære drift.

Vi håber i er enige i konklusionerne ellers lad mig høre fra jer. "

I e-mail af 23. april 2008 anførte klageren, at han endnu ikke kunne tage stilling til engagementet, da han var i tvivl om risikoen ved en forlængelse. Klageren anmodede samtidig om at få oplyst sin tabsrisiko. Klageren henviste til, at banken ved indgåelse af aftalen havde oplyst, at han højest kunne tabe 10 %, men at han ikke var klar over, hvad de 10 % skulle beregnes af. I brev af 25. april 2008 oplyste banken om sammenhængen med udbetaling af udbytte og kursfald for BankInvest Højrentelande, samt at stop loss aftalen indebar, at banken ville kontakte klageren, såfremt værdien af investeringsbeviserne faldt til 9 mio. kr.

I e-mail af 28. april 2008 anførte banken:

"Som aftalt på mødet skal jeg have en tilbagemelding på om i ønsker at fortsætte Bankinvest Højrentelande eller ej – hvis vi ikke hører fra jer senest i morgen den 29.04.2008 kl. 16.00 er vi nødt til at sælge investeringsbeviserne og trække differencen på jeres løbende konto. …"

Banken har oplyst, at 890.000 kr. af udbyttebetalingen blev anvendt som afdrag på klagerens gæld for udlandslånet på 9 mio. kr., hvorefter lånet udgjorde 8.110.000 kr. Det resterende beløb på 379.000 kr. blev anvendt til betaling af renter på udlandslånene.

I e-mail af 18. september 2008 anførte banken:

"… I henhold til stop loss aftale underskrevet den 14.09.2007 skal jeg oplyse at investeringen i Bankinvest Højrentelande som tidligere oplyst er i rød zone.

Det betyder at der skal inddækkes med 170.000 kr. senest kl. 15.30.

Såfremt dette ikke sker, vil vi påbegynde tvangssalg af papirerne.

Eventuel restgæld på lånene vil efterfølgende blive opkrævet hos dig."

Ifølge banken meddelte klageren herefter, at han ønskede at sælge BankInvest Højrentelande. Efter det oplyste blev klagerens BankInvest Højrentelande solgt den 19. september 2008 for 8.001.000 kr.

Banken har oplyst, at klageren selv foranledigede sine valutaterminsforretninger forlænget til den 3. oktober 2008.

Efter det oplyste blev investeringskreditten -277 indfriet den 8. oktober 2008.

Banken har fremlagt transaktionsliste over ca. 170 aktiehandler i perioden 15. oktober 2007 til 3. oktober 2008 foretaget til klagerens depot nr. -856.

I brev af 9. oktober 2008 opgjorde klageren sit tab på investeringerne, ekskl. valutaterminsforretningen, der var forlænget, til ca. 2,6 mio. kr.

Ved e-mail af 24. oktober 2008 gjorde klageren indsigelse over, at banken samme dag telefonisk havde anmodet ham om at indbetale 170.000 kr. til inddækning af negativ saldo vedrørende valutaterminsforretningerne, hvorefter banken fem minutter efter meddelte, at valutaterminsforretningen blev lukket. Banken burde have kontaktet ham i gul zone for at aftale evt. tiltag.

Banken har oplyst, at valutaterminsforretningerne blev lukket pr. 24. oktober 2008 med valør den 7. januar 2009.

Ved e-mail af 31. oktober 2008 anførte banken, at der ikke var en indbygget stop loss aftale i valutaterminsforretningen, og dermed ingen forpligtelse til løbende underretning.

Ved e-mail af 1. december 2008 gjorde klageren indsigelse over, at han samme dag havde erfaret, at valutaterminsforretningen endnu ikke var lukket. Klageren henviste til, at han på møde med banken den foregående uge gav udtryk for, at valutaterminsforretningen var lukket ned, uden at banken gjorde ham opmærksom på, at det ikke var tilfældet.

Under sagen er fremlagt et faktaark vedrørende BankInvest Højrentelande dateret 11. december 2008, hvoraf det fremgår, at der var tale om et produkt med lav risiko. I øvrigt fremgår bl.a.:

"BankInvest Højrentelande går efter at give et attraktivt afkast ved at investere i stats- og virksomhedsobligationer udstedt i euro eller dollar fra lande, hvor renteniveauet er højere end i Danmark. Dollarrisikoen afdækkes.

Årligt udbytte

Det årlige udbytte i afdelingen er ifølge vedtægterne fastsat til mindst 7 kroner pr. bevis. Dermed er investor sikret en løbende udbetaling i stil med traditionelle obligationer. Målet er, at årets afkast kan dække minimumsudlodningen. I de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kroner pr. bevis, vil det være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue."

Ved brev af 20. april 2009 opsagde banken klagerens samlede engagement med banken bestående af konti med saldi på i alt ca. 3 mio. kr. (negativ), hvortil kom renter.

Klageren har opgjort sit tab som følger:

Tab på valuta

957.920 kr.

Aktier

1.300.000 kr.

BankInvest Højrentelande

1.327.549 kr.

Skat af udbytte

500.000 kr.

I alt

4.085.469 kr.

Klageren har anført, at han ikke kræver indbetalte beløb tilbage, men at han frigøres for hæftelsen overfor banken.

Parternes påstande.

Klageren har den 11. maj 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Max Bank skal anerkende, at han ikke skal betale mere til banken, subsidiært at hans gæld til banken skal nedsættes.

Max Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at han aldrig tidligere havde ejet aktier, obligationer eller investeringsbeviser.

Investeringerne skete på bankens initiativ og anbefaling, uden at der blev lavet en aftale om eller beskrivelse af hans risikovillighed. Der blev ikke udarbejdet en investeringsprofil. Mifid reglerne var kendte, da han foretog sine investeringer i september/oktober 2007. Banken handlede i strid med god skik ved ikke at udarbejde en investeringsprofil for ham inden investeringen på 10 mio. kr. i BankInvest Højrentelande, investeringen i valuta med en kredit på 4 mio. kr. og yderligere aktiekøb indenfor en ramme på 4 mio. kr. Han modtog ikke investeringsprofilen. Det bør komme banken til skade, at der ikke foreligger en underskreven investeringsprofil.

Banken havde ikke i 2007 et grundlag for at vurdere hans økonomi. Banken fejlvurderede hans økonomi. Han havde ikke likvider for mere end 3 mio. kr. Han fik et provenu på 3,6 mio. kr. ved salg af en ejendom, men anvendte 2 mio. kr. heraf til indfrielse af lån til grundkøb i udlandet. Det resterende beløb skulle delvist anvendes til ejendomsavanceskat. Regnskabet for 2007 forelå først i 2008. I 2006 havde han en negativ egenkapital på ca. 269.000 kr. I 2007 havde han en indtægt på 133.000 kr. og en aktieindkomst på ca. 68.000 kr. Hans forventede indtægt for 2010 baseret på afkast af ejendomme er 178.000 kr.

Han havde ikke økonomi til de kreditfaciliteter, som banken stillede til rådighed for spekulation. Banken burde have gjort det klart for ham, at han risikerede at miste både sin formue og sin indtægt. Han fik på intet tidspunkt information om, at han var gået ind i investeringer med meget høj risiko. Såvel den manglende investeringsprofil som bankens fejlopfattelse af hans økonomi bør føre til et ansvar for banken.

Han forstod ikke risikoen ved købet af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, at kurssikringen var begrænset til lokalvalutaer, eller at det garanterede mindste udbytte betød, at kapitalen ville blive spist op.

Han modtog ikke den fornødne rådgivning fra banken. Banken kan ikke blot henvise til udbyderens oplysninger om, at der var tale om papirer med lav risiko. Den manglende rådgivning og den fejlagtige vurdering af hans likvide beholdning bør føre til et ansvar for banken.

Han ønskede kort efter købet at komme ud af investeringen, men fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre.

I forbindelse med udbyttebetaling i foråret 2008 faldt kursen med 12 % svarende til udbyttet. Banken burde have rådet ham til at sælge investeringsbeviserne med udbytte og genkøbe uden udbytte. Hans salg efter udbetaling af udbytte udløste en unødvendig udbytteskat på ca. 500.000 kr.

Han fik ikke forklaret, at lånet på 1 mio. kr. blev betragtet som eget-indskud/egenkapital i forhold til stop loss klausulen. Han kunne ikke gennemskue og fik ikke forklaret, at stop loss aftalen først begyndte at virke, når han havde tabt 1 mio. kr. Han blev ikke gjort opmærksom på, at aftalen om stop loss var anderledes end klausulerne i garantirekvisitionerne. Han fik heller ikke at vide, at han ud over stop loss tab på 10 % skulle betale renter.

Han forstod, hvad investeringerne i aktier gik ud på. Han ville ikke have klaget, såfremt han alene havde haft tab på aktierne. Rådene var banken var ikke gode. Han har tabt ca. 1,3 mio. kr. på aktier. Aktiekøbene blev påbegyndt den 15. oktober 2007, inden aftalerne om investeringskredit mv. blev oprettet. Stop loss aftalen vedrørende aktieinvesteringer blev først underskrevet i januar 2008, hvor han allerede havde indskudt 565.000 kr.

I 2006 spekulerede han i kursudviklingen mellem TRY og CHF efter råd fra sin svoger, der arbejdede i banken. Han fik herved et udbytte på 100.000 kr. Han havde ikke selv forstand på spekulationerne.

Banken kontaktede ham telefonisk og anbefalede ham at købe ISK for 2 mio. kr. Tabet herpå var 1.061.920 kr. Han tog på et tidspunkt investeringerne i egen hånd og indskød yderligere 296.000 kr. Han har tabt i alt 1.357.920 kr. på valuta. Han var nødt til at acceptere forlængelserne af terminskontrakterne, da han ikke kunne overskue tabet ved at udtræde.

Havde banken givet ham besked de to gange, stop loss aftalen blev overskredet, ville tabet på valutaterminsforretningerne være begrænset til 957.920 kr. Banken har ikke kunnet forklare, hvorfor tabet har oversteget stop loss begrænsningen, og banken må bære tabet ud over stop loss begrænsningen på 400.000 kr.

Banken har taget forbehold om, at banken ikke var ansvarlig for overskridelse af stop loss aftalerne. Han havde forventet, at banken i egen interesse havde standset ham. Banken overvågede ikke stop loss aftalerne og advarede ham ikke i tide ved overskridelse.

Banken burde have sagt fra, da han tog investeringerne i investeringsbeviser, valuta og aktier i egen hånd og ikke længere lod sig rådgive af banken. Banken medvirkede til rent hasard spil.

Allerede i april 2008 havde han et overtræk på ca. 550.000 kr., og havde tabt 7-800.000 kr. på BankInvest Højrentelande investeringsbeviserne. Han stod i en uløselig likviditetsmæssig situation. Hans tab var så store, at han ikke så anden udvej end at fortsætte.

En stor del af tabene var opstået inden finanskrisen og skyldtes således ikke finanskrisen.

Han går ud fra, at bankens sælgere modtog bonus for salgene til ham.

Der var tale om private investeringer, der skulle supplere hans investeringer i udlejningsejendomme.

Max Bank har bl.a. til støtte for frifindelsespåstanden anført, at investeringsprofilen blev udarbejdet med udgangspunkt i klagerens valgte investeringsstrategi ved ikrafttræden af Mifid reglerne. Investeringsprofilen blev udsendt til klageren ultimo oktober 2007 i lighed med samtlige andre af bankens kunder. Der er ikke krav om, at klageren skulle underskrive investeringsprofilaftalen.

Risikoen ved investeringerne stod i rimeligt forhold til formuen.

Lånene på 10 mio. kr. til brug for køb af BankInvest Højrentelande blev bevilget med udgangspunkt i oplysninger fra klageren og klagerens revisor, herunder at klageren havde likvider på mere end 3 mio. kr. vedrørende provenu for klagerens salg af ejendom i 2007. Indkomst- og formueopgørelsen for 2007 viste en formue på over 8 mio. kr. ved udgangen af 2007. Klagerens ejendomme blev løbende vurderet af DLR kredit bl.a. i 2007. Klageren opgjorde selv primo 2008 sin friværdi i ejendomme til ca. 18 mio. kr. Banken bekendt var disse ejendomme også i klagerens eje i september 2007. Der foreligger ikke dokumentation for, at klagerens formue blev væsentligt ændret fra ultimo 2007 til primo 2008. Klagerens budget for 2010 viser en formue på 4.370.000 kr.

Klageren modtog nødvendig rådgivning og information inden købet af BankInvest Højrentelande. Købet blev foretaget inden ikrafttrædelse af Mifid reglerne. Aftalerne blev underskrevet af klageren og modtaget i banken inden købet af investeringsbeviserne.

På købstidspunktet var BankInvest Højrentelande kategoriseret som lav risiko. Faktaark fra BankInvest blev udleveret til klageren. På faktaark af 11. december 2008 var risikoen fortsat vurderet som lav.

Efter købet anmodede klageren om at få fordoblet investeringen, hvilket banken afslog af hensyn til risikospredning. Der var indbygget en maksimal risiko med den aftalte stop loss aftale. Klageren blev ikke påført en væsentlig yderligere risiko end den kendte på etableringstidspunktet, svarende til eget indskuddet på 1 mio. kr.

Stop loss aftalen omfattede alene lånet på 9 mio. kr. men ikke lån til eget indskud på 1 mio. kr. Ved indgåelse af aftalen oplyste banken, at klagerens maksimale tab i forhold til stop loss aftalen udgjorde 10 %, hvilket svarede til eget indskuddet på 1 mio. kr. Det fremgår af klagerens egne bilag, at han var bekendt med tabsrisikoen på 10 %.

Kursfaldet blev udløst af finanskrisen.

Banken overholdt stop loss aftalen. Kursfaldet blev straks fanget af stop loss aftalen, og klageren blev orienteret omgående. Efter mødet den 17. april 2008 blev 890.000 kr. af det samlede udbytte på 1.269.000 kr. anvendt som afdrag på gælden. Restgælden udgjorde herefter 8.110.000 kr. og værdien af investeringsdepotet udgjorde 8.741.000 kr. beregnet med kursen den 17. april 2008. Værdipapirerne holdt sig indenfor stop loss rammen frem til den 28. september 2008, hvor banken meddelte, at stop loss aftalen var gået i rød zone, og klageren oplyste, at han ønskede at sælge. Værdipapirerne blev solgt i overensstemmelse hermed. Underdækningen på indfrielsestidspunktet udgjorde 109.000 kr. i forhold til restgælden på 8.110.000 kr.

Banken har ikke hindret et salg af investeringsbeviserne. I e-mail af 21. april 2008 anmodede banken klageren om at tage stilling til, om han ønskede papirerne solgt eller ej. Klageren meddelte herefter, at han ønskede at sælge.

Klageren anmodede i oktober 2007 om en investeringskredit på 1 mio. kr. til investering i aktier. I november 2007 anmodede klageren om en forhøjelse af investeringskreditten med 1 mio. kr. Inden underskrivelse af aftalen i januar 2008 udgjorde investeringskreditten således 2 mio. kr. Ved aftalen af januar 2008 blev den eksisterende kredit efter klagerens anmodning forhøjet med 2 mio. kr. til 4 mio. kr.

Klageren foretog aktiehandler for halve og hele millioner, ofte med køb og salg samme dag.

Klageren blev løbende orienteret om udviklingen i værdipapirerne i forhold til den aftalte stop loss aftale. Klageren foretog løbende indskud på investeringskreditten i perioden 8. januar 2008 til 1. oktober 2008 fra sin virksomheds driftskonto.

Klageren foretog løbende nye valutaspekulationsforretninger og indskød yderligere beløb til dækning af udsving. Klageren foretog løbende i samråd med sin investeringsrådgiver i banken beslutning om, hvilke valutaer, der skulle investeres i og tog løbende ved afslutning af de enkelte købs/salgsperioder stilling til, om forretningen skulle lukkes ned eller videreføres. Klageren tog selv beslutning om at forlænge sine valutaforretninger i ISK 4 gange. Nettotabspositionen (indestående på sikringskonto med fradrag/tillæg af den til enhver tid opgjorte værdi af terminsforretningen) på valutaterminsforretningerne i ISK oversteg på intet tidspunkt 400.000 kr.

Klageren omlagde primo juli 2008 valutaterminsforretningerne til TRY. Klageren foranledigede selv sine valutaterminsforretninger forlænget til den 3. oktober 2008. Banken orienterede løbende klageren om udviklingen i hans valutaspekulationsforretninger. Ved de samlede finansmarkeders kollaps i oktober 2008 skred kurserne på klagerens valutaspekulation voldsomt, hvorfor klageren blev anmodet om at foretage yderligere indskud. Da klageren ikke ønskede at indskyde yderligere, blev forretningerne lukket pr. 24. oktober 2008 med valør udløb den 7. januar 2009. På udløbstidspunktet udgjorde klagerens nettoposition 1.061.000 kr. Indeståendet på sikringskontoen udgjorde 307.000 kr. Differencen op til nettotabspositionen på 400.000 kr. skyldtes de turbulente kursskred ved finansmarkedernes kollaps.

Banken har ikke indgået bonusprogrammer med bankens rådgivere. I en periode havde banken et aktiebaseret incitationsprogram for alle medarbejdere. Oplysninger herom fremgår af bankens regnskaber.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren er erhvervsdrivende. Klageren har i perioden drevet personligt ejet ejendomsmæglerforretning i Danmark og i udlandet, diverse udlejningsejendomme og et solcenter. Investeringsforretninger og indskud blev ført i virksomhedens regi. Det samlede engagement blev bevilget på erhvervsvilkår med udgangspunkt i klagerens og H’s forelagte regnskaber.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Fire medlemmer – John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Maria Hyldahl og Hans Daugaard – udtaler:

Vi finder ikke, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig. Vi lægger herved vægt på den manglende tilknytning til klagerens hovederhverv og på investeringens størrelse. Klagen adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, jf. stk. 3.

Klageren kunne hverken være uvidende om den risiko, der var forbundet med investering i aktier eller om den yderligere risiko, en lånefinansiering af investeringen indebar. Vi finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren for de tab, som opstod i forbindelse med aktieinvesteringerne.

Ankenævnet lægger til grund, at valutaterminsforretningerne blev lukket af banken den 24. oktober 2008 til udløb med valør hurtigst muligt derefter. Ifølge rammeaftalen var banken uden ansvar for, at klagerens tab evt. måtte overstige nettotabspositionen.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren om valutaterminsforretningerne. Klageren måtte være klar over den risiko, der var forbundet med valutaterminsforretninger og den yderligere risiko, en lånefinansiering indebar.

Klageren investerede i september 2007 i alt ca. 10 mio. kr. i BankInvest Højrentelande. Vi lægger til grund, at denne investering skete efter anbefaling fra banken. BankInvest havde oprindeligt angivet, at investering i BankInvest Højrentelande var forbundet med lav risiko, men denne vurdering er senere ændret til, at investeringen er forbundet med høj risiko.

To medlemmer – John Mosegaard og Jesper Claus Christensen – udtaler:

Vi finder ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om bankens rådgivning i forbindelse med indgåelse af låneaftalerne og investeringerne i BankInvest Højrentelande i 2007 har været ansvarspådragende. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Et medlem – Peter Stig Hansen – finder, at sagen i det hele bør afvises som erhvervsmæssig, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, men er subsidiært i øvrigt enig i afvisning i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

To medlemmer – Hans Daugaard og Maria Hyldahl – udtaler:

Vi finder, at der påhviler et pengeinstitut et skærpet rådgivningsansvar, når kunderne på pengeinstituttets initiativ opfordres til at investere for lånte penge. Der påhviler endvidere et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produkter, som pengeinstituttet rådgiver om og sælger. På det foreliggende grundlag finder vi ikke, at Max Bank i 2007 berettiget kunne anse investering i BankInvest Højrentelande som værende forbundet med lav risiko, og dermed finder vi ikke, at Max Bank forud for investeringerne i 2007 fyldestgørende har rådgivet klageren om den med investeringerne forbundne risiko. Det gælder så meget desto mere, når banken anbefaler kunderne at placere stort set samtlige midler i ét værdipapir, BankInvest Højrentelande.

Vi stemmer derfor for, at banken inden 4 uger skal erstatte klageren kurstabet ved klagerens køb af BankInvest Højrentelande, omkostninger, der var forbundet med købet og de renter, klageren har betalt til finansiering af købet mod, at klageren tilbagebetaler det afkast, som han har modtaget på disse investeringer med fradrag af betalt udbytteskat.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:



Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.