Krav om rentenedsættelse på tre boliglån optaget i henholdsvis 2006, 2008 og 2010 blandt andet med henvisning til renten på nye boliglån i sparekassen.

Sagsnummer:136/2020
Dato:07-09-2020
Ankenævn:Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Peter Stig Hansen, Ida Marie Moesby og Finn Borgquist
Klageemne:Udlån - rente
Rente - udlån
Ledetekst:Krav om rentenedsættelse på tre boliglån optaget i henholdsvis 2006, 2008 og 2010 blandt andet med henvisning til renten på nye boliglån i sparekassen.
Indklagede:Rise Flemløse Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om rentenedsættelse på tre boliglån optaget i henholdsvis 2006, 2008 og 2010 blandt andet med henvisning til renten på nye boliglån i sparekassen.

Sagens omstændigheder

Klageren optog i juni 2006 et boliglån -035 (nu -384) på 196.886,43 kr., i Flemløse Sparekasse (nu Rise Flemløse Sparekasse) sikret ved et ejerpantebrev med pant i ejendommen, F1, næst efter et realkreditlån. Boliglånet var en forhøjelse af et bestående lån med 40.000 kr. Renten var variabel på for tiden 7 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.550 kr. Klageren har oplyst, at lånet p.t. afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr., og at ejendommen anvendes til udlejning.

I juni 2008 optog klageren sammen med sin daværende ægtefælle et boliglån -010 (nu -376) på 483.633,95 kr., i Flemløse Sparekasse (nu Rise Flemløse Sparekasse) sikret ved et ejerpantebrev med pant i ejendommen, F2, næst efter et realkreditlån. Lånet var en forhøjelse af et bestående lån med 98.000 kr. Renten var variabel på for tiden 9 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.500 kr.

I august 2010 optog klageren et boliglån -897 (nu -392) på 311.256,81 kr. i Flemløse Sparekasse (nu Rise Flemløse Sparekasse) sikret ved et ejerpantebrev med pant i ejendommen, F3, næst efter et realkreditlån. Lånet var en forhøjelse af et bestående lån med 20.000 kr. Renten var variabel på for tiden 9,25 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr. om måneden. Klageren har oplyst, at lånet p.t. afvikles med en månedlig ydelse på 3.300 kr. om måneden, og at ejendommen anvendes til udlejning.

I 2016 udtrådte klagerens daværende ægtefælle som meddebitor på boliglån -010 mod at indbetale et beløb på lånet. Klageren underskrev i den forbindelse i august 2016 et nyt gældsbrev vedrørende lån -010 (nu -376) på 362.358,88 kr. Det fremgik af gældsbrevet, at renten var variabel på for tiden 8 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.000 kr.

Sparekassen har oplyst, at rentesatserne på klagerens boliglån herefter fulgte de generelle renteændringer for Flemløse Sparekasses kunder med tilsvarende lån, dog blev renten på lån -010 nedsat i forbindelse med, at klageren i 2016 underskrev et nyt gældsbrev vedrørende dette lån.

I 2017 fusionerede Rise Sparekasse med Flemløse Sparekasse og blev herefter til Rise Flemløse Sparekasse. Sparekassen har oplyst, at alle lån i Flemløse Sparekasse blev overført 1:1, det vil sige på nøjagtig samme vilkår og til samme rentesatser. Den variable rentesats på både boliglån -035 (nu -384) og boliglån -897 (nu -392) var på daværende tidspunkt 10,25 % om året. Som følge af en menneskelig fejl blev boliglån -897 (nu -392) overført med en rente på 9,70 % om året. Denne variable rente, der er til klagerens fordel, blev herefter fastholdt.

Klagerens økonomi blev presset, hvorfor der i starten af 2020 var en mailkorrespondance mellem klageren og sparekassen med henblik på at finde en løsning på klagerens økonomiske problemer. Sparekassen bad i den forbindelse om indsigt i klagerens økonomi samt i husstandens økonomi, hvilket ligeledes indebar økonomiske oplysninger om klagerens samlever/ægtefælle.

Klageren ønskede herefter at afholde et møde med sparekassen og foreslog dels en omlægning af sine realkreditlån til afdragsfrie lån med fast rente, dels en nedsættelse af renten på sine boliglån i sparekassen.

Sparekassen meddelte, at der ikke var mulighed for afdragsfrihed på realkreditlånene i ejendommene, da de var overbelånte. Sparekassen var indstillet på at se på rentesatserne på boliglånene, hvis klageren indleverede økonomiske oplysninger, da der samtidig skulle regnes på ændring af løbetiden med henblik på at lette økonomien.

Den 16. marts 2020 sendte klageren et ”forslag til justeringer mhp. min økonomiske situation” til sparekassen vedlagt budgetter på sin egen økonomi, der viste et større negativt rådighedsbeløb. Han oplyste, at han betalte en rente på 10,25 % på lån -384, en rente på 8 % på lån -376, og en rente på 9,70 % på lån - 392, og at der var angivet nogle andre rentesatser på sparekassens hjemmeside. Samleveren/ægte­fællen betalte 2.300 kr. til kost mv. Han ønskede renten på boliglånene nedsat til 5 % og en afviklingsperiode på mindre end fem år. Han oplyste, at han ønskede et skriftligt svar, hvorefter alternative løsningsforslag kunne drøftes på et møde. Han medsendte et budget på samleveren/ægtefællen, som ikke var dokumenteret.

Sparekassen ringede til klageren og aftalte, at der skulle holdes et fysisk møde, når den igen åbnede for fysiske møder efter nedlukningen som følge af coronakrisen.

Klageren vendte herefter ikke tilbage til sparekassen.

Den 20. april 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. 

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Rise Flemløse Sparekasse skal nedsætte renten på hans boliglån.

Rise Flemløse Sparekasse har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det fremgår af sparekassens hjemmeside, at rentespændet er 5,00 – 7,70 % for boliglån.

Sparekassen tager en rentesats på hans boliglån, som er højere end den rentesats, der er angivet som maksimum på hjemmesiden, og sparekassen har forsømt at udvise rettidig omhu i forhold til, hvad det har betydet for hans økonomi.

I sidste ende kan han blive nødt til at opgive at betale, da hans økonomi ikke hænger sammen - og det på trods af, at han aldrig har ”misset” et afdrag. Sparekassen bør vise imødekommenhed for en holdbar løsning, og det betyder en imødekommenhed over for en markant justering af renten.

Sparekassen har peget på en løbetidsforlængelse, men det er i hans optik mere af det samme, som der allerede har været i gang: lange afdragsforløb, som ikke matcher den kundeprofil, hans betalingsvillighed har afspejlet.

Han savner, at der bliver taget fat om nældens rod: sparekassens høje renter og lange afviklingsforløb.

Rise Flemløse Sparekasse har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren alene havde fremsat et ønske om en rentenedsættelse over for sin rådgiver i sparekassen. Sparekassen tilkendegav, at den ville se på en rentenedsættelse som et led i en samlet løsning om klagerens økonomi, idet en rentenedsættelse isoleret set ikke ville løse klagerens økonomiske udfordringer. En forudsætning herfor var, at klageren indleverede økonomiske oplysninger og dokumenterede husstandens samlede økonomi. På klagetidspunktet havde sparekassen en aftale med klageren om at holde et møde, så snart det igen var muligt og sundhedsmæssigt forsvarligt på grund af corona. Ankenævnet bør derfor afvise at behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen anført, at det følger af gældsbrevene for de tre boliglån, at den variable rente på lånetidspunktet var henholdsvis 7 %, 9 % og 9,25 %. Rentesatserne fulgte herefter de generelle renteændringer for Flemløse Sparekasses kunder med tilsvarende lån, dog blev renten på lån -010 nedsat i forbindelse med, at klageren i 2016 underskrev et nyt gældsbrev vedrørende dette lån.

Sparekassens låneaftaler giver ikke kunderne et krav på, at renten skal følge rentesatserne for nye lån. Sparekassen angiver rentespænd på hjemmesiden i overensstemmelse med § 5 i ”Vejledning til bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter” (Vejledning nr. 9023 af 20. januar 2012). Rentesatserne på hjemmesiden angiver de priser, som sparekassen inden for de sidste tre måneder har etableret nye udlånsprodukter til, og er derfor ikke udtryk for, at sparekassens bestående lånemasse ligger inden for dette interval.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

I henholdsvis juni 2006, august 2010 og august 2016 underskrev klageren et gældsbrev til Flemløse Sparekasse (nu Rise Flemløse Sparekasse) vedrørende boliglån -035 (nu -384), boliglån -897 (nu -392) og boliglån -010 (nu -376). Den variable rente på lånene var henholdsvis 7 %, 9,25 % og 8 % om året.

Sparekassen har oplyst, at rentesatserne på klagerens boliglån fulgte de generelle renteændringer for Flemløse Sparekasses kunder med tilsvarende lån, dog blev renten på lån -010 nedsat i forbindelse med, at klageren i 2016 underskrev et nyt gældsbrev, der erstattede et gældbrev fra 2008 vedrørende dette lån.

I 2017 fusionerede Rise Sparekasse med Flemløse Sparekasse og blev herefter til Rise Flemløse Sparekasse. Sparekassen har oplyst, at alle lån i Flemløse Sparekas-se blev overført i forholdet 1:1, det vil sige på nøjagtig samme vilkår og til samme rentesatser. Den variable rentesats på både boliglån -035 (nu -384) og boliglån -897 (nu -392) var på daværende tidspunkt 10,25 % om året. Som følge af en menneskelig fejl blev boliglån -097 (nu -392) overført med en rente på 9,70 % om året. Disse variable rentesatser er fortsat gældende for klagerens boliglån.

Klageren har anført, at det fremgår af sparekassens hjemmeside, at rentespændet er 5,00 – 7,70 % for boliglån.

Gældsbrevenes bestemmelser om rentens fastsættelse giver ikke i sig selv klageren krav på, at lånene skal følge renten på nye tilsvarende boliglån i sparekassen. Der har efter det oplyste ikke været et væsentligt misforhold mellem klagerens boliglån og renten på nye boliglån. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte rentesatserne på klagerens boliglån som urimelige.

Ankenævnet kan ikke pålægge sparekassen at omlægge boliglånene til boliglån, hvor renten er lavere uden foretagelse af en fornyet kreditvurdering, herunder indlevering af økonomiske oplysninger for klagerens husstand, som krævet af sparekassen. 

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.