Formuepleje.

Sagsnummer:528/1991
Dato:07-02-1992
Ankenævn:Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Formuepleje.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved klageskema af 30. oktober 1991 indgav klageren klage mod indklagede med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 7.378.000 kr. med renter efter renteloven.

Efter at have forelagt klagen for indklagede afviste sekretariatet i skrivelse af 25. november 1991 klagen under henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, idet klagerens mellemværende med indklagede måtte betragtes som eller sidestilles med erhvervsmæssig virksomhed, og således faldt uden for Ankenævnets kompetence.

Sagens omstændigheder er følgende:

Efter i 1987 at have afhændet en del af aktiekapitalen i et af klageren ejet aktieselskab, i hvilken forbindelse klageren modtog et betydeligt kontant provenu, placerede klageren dette på en indlånskonto hos indklagede. Klageren rejste efterfølgende over for indklagede spørgsmålet om mulig placering af midlerne i værdipapirerne og modtog i februar 1988 et oplæg herom fra indklagede. På grundlag heraf traf klageren beslutning om pr. 1. marts at erhverve 13,5 mill DEM statsobligationer med rente 10,75% med udløb 1. september 1991. Anskaffelseskursen var 119.25 i henhold til afregning af 1. marts 1988. Afregningsbeløbet var 64.579.318,16 kr.

Klageren har bl.a. gjort gældende, at han har lidt tab som følge af, at de omhandlede obligationer indfries til kurs pari og, at indklagede ikke har tilkendegivet klageren, at et sådant kurstab automatisk ville opstå, når obligationerne var indkøbt til over pari. Hertil kommer, at indklagede ikke har fulgt investeringsrådgivningen op over for klageren i tidsrummet efter investeringens foretagelse. Klageren blev først i første halvår af året af sin revisor gjort opmærksom på, at der var indbygget en kurstabsrisiko.

Klageren har anmodet om, at sekretariatets afvisning forelægges for Ankenævnet. Klageren har i denne forbindelse anført, at der er tale om en enkeltstående hel privat investering, og at klageren aldrig har givet sig af med spekulation eller anden form for investering i værdipapirer. Der er ikke tale om en erhvervsmæssig investering, fordi klagerens erhverv ikke er at beskæftige sig med større formueplaceringer.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at klagen, der vedrører indklagedes rådgivning af klageren i forbindelse med placering af et beløb i størrelsesorden 65 mill. kr., under hensyn til bl.a. den bevisførelse, som vil være fornøden for at afgøre sagen, findes uegnet til behandling i Ankenævnet. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.