Værdipapirer.

Sagsnummer:496/1991
Dato:19-03-1992
Ankenævn:Frank Poulsen, Jørn Rytter Andersen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Værdipapirer.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Omkring midten af 1990 henvistes klageren af en af indklagedes afdelinger til indklagedes vekselererfirma. Baggrunden herfor var, at klageren ønskede at få mere direkte adgang til børsmarkedet i Tyskland. Den 4. december 1990 fremsendte indklagede et kontoudtog for klagerens konto i vekselererfirmaet, hvoraf fremgik, at kontoen var i overtræk med 54.453,12 kr. I den forbindelse meddelte indklagedes vekselererfirma, at man var indforstået med at yde klageren henstand til 14. december 1990 efter anmodning af klageren. Den 18. december 1990 opsagdes klagerens engagement med vekselererfirmaet, og klageren anmodedes om senest den 27. december 1990 at indbetale 54.526,29 kr.

Den 7. juni 1991 stævnede indklagede klageren til betaling af 55.998,22 kr. med tillæg af renter ved retten i Næstved, som på klagerens anmodning har forelagt sagen for Ankenævnet.

Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for beløbet på 55.998,22 kr.

Indklagede har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært afvisning.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede uden hans vidende og accept har indkøbt tyske futures for omkring 90.000 kr. Klageren har regelmæssigt indbetalt beløb på kontoen vedrørende værdipapirer, der var købt efter hans ordre, så han stiller sig uforstående overfor, at indklagede for hans regning har købt futures for 90.000 kr., uden at han forinden har indbetalt beløbet på kontoen i vekselererfirmaet.

Indklagede har anført, at klageren, der har et indgående kendskab til det tyske marked, ved sine henvendelser til vekselererfirmaet altid afgav specifikke ordrer med meget præcis prisangivelse. Der var således i realiteten blot tale om, at vekselererfirmaet effektuerede klagerens ordre, idet firmaet aldrig rådgav klageren og ikke foretog handler uden efter klagerens instrukser. I forbindelse med hver handel fik klageren tilsendt en ordrebekræftelse. Omkring slutningen af oktober og i begyndelse af november 1990 begyndte vekselererfirmaet at rykke klageren dagligt for betaling af kontoens udestående saldo. I den forbindelse hævdede klageren gentagne gange, at han havde sendt en check på beløbet. Efter ca. en uge oplyste klageren, at han ville sende en ny check, da den oprindelige åbenbart var gået tabt. Heller ikke denne check nåede frem, hvorfor man fortsatte med at rykke for betaling. I slutningen af november 1990 anmodede klageren om udsættelse med betaling til den 14. december 1990, idet han oplyste, at han i forbindelse med købet af en restaurant havde fået blokeret 200.000 kr. Vekselererfirmaet handlede kun efter ordre fra klageren, og klageren modtog for hver eneste handel en ordrebekræftelse. Klageren har ikke i denne forbindelse eller senere i sagsforløbet fremsat indvendinger mod de indgåede handler. Indsigelserne er først fremsat i forbindelse med klagen til Ankenævnet. Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, samt at klagen vedrører spekulationsforretninger, der efter deres karakter og omfang må betragtes som eller ligestilles med erhvervsmæssig virksomhed.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har anført at klageren har rettet henvendelse til vekselererfirmaet og anmodet om, at de omhandlede futures købtes for hans regning, medens klageren har bestridt dette. En stillingtagen hertil findes at ville fortsætte en bevisførelse herunder i form af vidne- og partsforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.