Ekspeditionstid for forlængelse af udbetalingsperiode på ratepension, herunder spørgsmål om erstatning for betaling af topskat som følge af, at udbetalingsperiode ikke blev forlænget inden årsskifte.

Sagsnummer:40/2020
Dato:19-08-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Inge Kramer, George Wenning, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen
Klageemne:Ratepension - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Ekspeditionstid for forlængelse af udbetalingsperiode på ratepension, herunder spørgsmål om erstatning for betaling af topskat som følge af, at udbetalingsperiode ikke blev forlænget inden årsskifte.
Indklagede:Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klager medhold.

Indledning

Denne sag vedrører ekspeditionstid ved forlængelse af udbetalingsperiode på ratepension, herunder spørgsmål om erstatning for betaling af topskat som følge af, at udbetalingsperiode ikke blev forlænget inden årsskifte.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1948, er kunde i Nykredit Bank, hvor han har nogle ratepensioner. Af en ratepensionsaftale, der er fremlagt under sagen, fremgår blandt andet:

”…

3. Udbetalinger

Kontohaver kan ændre udbetalingstidspunktet og udbetalingsperiodens længde indtil dagen før den første rateudbetaling finder sted.

Ændring af udbetaling efter første udbetaling er sket

  • Alle aftaler om ændring har først virkning de følgende kalenderår. I det kalenderår, hvor aftalen om udbetaling ændres, forsætter udbetalingen i henhold til den gældende aftale.

  • Der kan ikke aftales forkortelser af udbetalingsperioden.

…”

I 2018 blev det aftalt at starte udbetaling i månedlige rater den 1. september 2018 over 14 år.

I december 2019 anmodede klageren banken om at forlænge udbetalingsperioden.

Klageren har oplyst, at han den 13. december 2019 kl. 11:38 foretog et seks minutter og 52 sekunder langt opkald til banken på bankens hovednummer. Desuden den 18. december kl. 08:10 et to minutter og 38 sekunder langt opkald ligeledes til bankens hovednummer, samt et opkald på to minutter kl. 11:55 og et opkald på fire minutter kl. 14:57 til sin rådgiver i banken på hendes arbejdsnummer. Den 19. december 2019 foretog han kl. 12:55 et yderligere to minutter langt opkald til rådgiveren.

Som dokumentation for opkaldene har klageren fremlagt udskrifter fra sit teleselskab.

Banken har oplyst, at den ikke fører log over kundernes opkald til banken, og at banken således ikke har registreret klagerens opkald.

I en mail af 20. december 2019 til klageren anførte banken blandt andet:

”…

I forbindelse med ændringer [af] tidshorisonten på dine ratepensioner, så er det som oplyst pr. telefon ikke muligt at ændre udbetalingen for 2020. Jeg kan allerede nu sørge for at dine ordninger ændres for 2021, og få det sendt til underskrift. …

…”

Klageren anførte i mails til banken samme dag, at hverken lovgivningen eller vilkårene i ratepensionsaftalen var til hinder for at forlænge udbetalingsperioden med virkning fra den 1. januar 2020. I en mail ligeledes samme dag til klageren anførte banken:

”…

Problemet er bare [at] du skulle have givet os besked inden d. 01.12.2019, så kunne vi have håndteret det til kalenderår[et] 2020. Men datoe[n] er overskrevet og derfor kan vi ikke ændre det før 2021. Jeg har som tidligere oplyst vendt det med vores specialist, og fået bekræftet at Nykredit ikke har mulighed for dette grundet for sen anmo[d]ning.

…”

Af en udskrift pr. den 11. januar 2020 af klagerens skattemæssige forskudsopgørelse for 2020 fremgik, at klageren skulle betale 15.379,95 kr. i topskat

Parternes påstande

Den 2. februar 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal regulere hans ratepensionsudbetalinger for 2020 eller betale erstatning på 15.379,95 kr.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken uberettiget afviste hans anmodning om at forlænge udbetalingsperioden med virkning fra begyndelsen af 2020.

Banken bør regulere de allerede foretagne ratepensionsudbetalinger med virkning tilbage fra og med den 1. januar 2020 i overensstemmelse med de beløb, han ville have fået udbetalt, hvis banken ikke havde afvist hans anmodning. Hvis en sådan regulering ikke lovligt kan finde sted, bør banken betale en erstatning på 15.379,95 kr. som er det beløb, han i henhold til Skattestyrelsens forskudsopgørelse i 2020 skal betale i topskat som følge af, at udbetalingsperioden for hans ratepension først kan forlænges med virkning fra 2021.

Banken havde god tid til at behandle hans anmodning rettidigt, det vil sige inden årets udgang. Banken har ikke udvist rettidig omhu og varetaget hans interesser som kunde i banken. Banken har ikke oplyst om konkrete forhold, der forhindrede, at anmodningen blev behandlet.

Det fremgik ikke noget sted, at banken havde en intern frist. I mailen af 20. december 2019 oplyste banken, at fristen var den 1. december. Efterfølgende har banken oplys, at fristen var den 6. december.

Ekspeditionen blev først igangsat en uge efter, at han fremsatte sin anmodning. 

Ratepensionsmidlerne var placeret kontant, og der var således ikke depoter, der skulle opgøres. Han kunne selv på kun en halv time beregne de nye, månedlige udbetalingsbeløb.

Ifølge de generelle vilkår kunne udbetalingsperiodens længde ændres indtil dagen før, den første rateudbetaling fandt sted. Når dette kunne lade sig gøre ved første rateudbetaling er det uforståeligt, at det efterfølgende ikke kunne lade sig gøre at ændre udbetalingsperioden med mindst ti dages varsel til årsskiftet.

Bankens oplysning om, at den ikke registrerer telefonopkald fra kunder, er utroværdig. De medarbejdere, som han talte med, oplyste selv, at de i bankens system kunne konstatere, at han i tidligere havde henvendt sig telefonisk, herunder med angivelse af hans cpr-nr. Banken anerkender imidlertid tilsyneladende, at han allerede den 13. december 2019 anmodede om forlængelse af udbetalingsperioden, ligesom banken også anerkender, at der af aftalevilkårene ikke fremgik nogen tidsfrist for en rettidig anmodning om ændring.

Hans opkald til banken den 13. december 2019 blev besvaret samme dag af en pensionsmedarbejder, som ville videregive opgaven til hans sædvanlige rådgiver. Rådgiveren fratrådte sin stilling i banken i januar 2020.

Nykredit Bank har anført, at banken ikke kan pålægges at forlænge udbetalingsperioden pr. januar 2020 på klagerens ratepension, og at banken ikke er erstatningsansvarlig over for klageren.

Banken har fastsat 6. december som intern frist for blandt andet anmodninger om forlængelse af udbetalingsperioden for ratepensioner, som ifølge pensionsbeskatningsloven skal ske inden udgangen af december for at gælde det følgende kalenderår. Formålet med den interne frist er at kunne vurdere, om en henvendelse realistisk kan imødekommes. Den interne frist er fastsat på baggrund af bankens erfaringer for, hvor lang tid en anmodning som klagerens tager at behandle.

Det er uden betydning for sagen om klageren den 20. december 2019 eller senere fik oplyst, at bankens interne frist var 1. eller 6. december.

At der er forskel i forhold til ændring af udbetaling forud for første udbetaling, skyldes hovedsageligt tekniske forskelle, samt at der gælder forskellige frister i det fælles pensionsudbetalingssystem.

Hvis det på trods af den interne frist havde været muligt at imødekomme klagerens anmodning, ville banken have gjort det.

Banken kunne ikke imødekomme klagerens anmodning uanset om klageren henvendte sig den 13. december 2019 eller først den 20. december 2019.

Ankenævnets bemærkninger

I 2018 startede udbetalingerne fra klagerens ratepensioner hos Nykredit Bank.

I 2019 ønskede klageren med virkning for de følgende kalenderår at forlænge udbetalingsperioden på ratepensionerne. Forlængelsen skulle ske inden årsskiftet for at få virkning fra januar 2020.

Klageren anmodede tidligst den 13. december 2019, som var en fredag, banken om at forlænge udbetalingsperioden. Frem til årsskiftet var der ni ekspeditionsdage.

Den 20. december 2019, hvor der frem til årsskiftet var fire ekspeditionsdage, meddelte banken klageren, at anmodningen var fremsat for sent, og at forlængelsen derfor først kunne ske med virkning fra januar 2021.

Det fremgår af ratepensionsaftalen, at anmodning om ændring af udbetaling efter første udbetaling er sket, først har virkning for det følgende kalenderår. Det fremgår imidlertid ikke af aftalen, på hvilket tidspunkt anmodningen om ændring skal fremsættes.

Banken har ikke redegjort for systemmæssige frister for ændring af rateudbetalinger.

Under hensyn hertil, og til at anmodningen i hvert fald senest er fremsat fire bankdage før årsskiftet, finder Ankenævnet, at klageren skal stilles som om, ændringen af ratepension udbetalingen var sket med virkning for 2020.

Ankenævnets afgørelse

Nykredit Bank skal inden 30 dage stille klageren som om ændringen i udbetalingen på klagerens ratepension skete med virkning fra 2020.

Klageren får klagegebyret tilbage.