Indfrielse af pantebrev med særlige indfrielsesvilkår.

Sagsnummer:252/1994
Dato:30-12-1994
Ankenævn:Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indfrielse af pantebrev med særlige indfrielsesvilkår.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I december 1993/januar 1994 forestod indklagede en omprioritering af klagerens ejendom. Af aftale om omprioritering underskrevet af klageren den 3. december 1993 fremgik, at der skulle indfries fem lån med en samlet restgæld på ca. 487.000 kr. Et af lånene var et 11%-lån til BRF Kredit med en restgæld på 112.337 kr. Til brug for indfrielsen af den eksisterende belåning skulle hjemtages et kontantlån, 488.000 kr., fra TotalKredit.

Indklagede blev i januar 1994 i forbindelse med indfrielsen af lånet til BRF Kredit opmærksom på, at lånet var inkonvertibelt. Uden at kontakte klageren herom indkøbtes for klagerens regning nominelt 109.000 kr. obligationer i den pågældende låneserie til kurs 141,20 svarende til en kursværdi på 153.908 kr. Lånet blev herefter indfriet den 25. januar 1994.

Efter omprioriteringens afslutning tilbød indklagede klageren et boliglån svarende til overkursen ved indfrielsen af lånet til BRF Kredit. Dette afviste klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning svarende til overkursen ved indfrielse af lånet til BRF Kredit.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod at yde klageren et nyt lån til en lavere rente end 11%.

Klageren har anført, at ifølge indklagedes beregninger skulle der bruges ca. 480.000 kr. til indfrielse af de eksisterende lån, hvorfor der ved optagelse af nyt kontantlån på 488.000 kr. skulle være fuld dækning. På baggrund af indklagedes oplysninger besluttede han sig for at igangsætte låneomlægningen.

Indklagede har anført, at da klageren tidligere havde oplyst, at han påtænkte salg af ejendommen, vurderede man, da man blev opmærksom på, at lånet til BRF Kredit var inkonvertibelt, at klageren ikke ville lide tab ved at indfri på dette tidspunkt frem for at vente til et salg. Ifølge indklagedes beregning vil klageren opnå en besparelse af omtrent samme omfang som overkursen som følge af, at låneomlægningen er foretaget på den gennemførte måde. Hertil kommer, at inden købet af obligationerne til brug for indfrielsen fremsendte man fondsordre til klageren, som da stadig havde mulighed for at standse indfrielsen af lånet. Klageren er gennem årsopgørelser fra BRF Kredit gjort opmærksom på indfrielses/skattekurser for lånet. Ved omprioriteringssagens start blev der begrundet i klagerens økonomiske indsigt ikke udarbejdet nogen konsekvensberegning.

Klageren har heroverfor anført, at det er korrekt, at han oplyste, at han påtænkte at sælge ejendommen indenfor de nærmeste år, og beslutningen om låneomlægningen blev taget netop i dette lys og på grund af indklagedes rådgivning. Havde rådgivningen været korrekt, ville beslutningsgrundlaget været et andet, der meget let ville have kunnet føre til, at han valgte at beholde ejendommen eller undlade et omlægge lånet til BRF Kredit.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet lægger til grund, at aftalen om omprioriteringen fra december 1993, hvoraf fremgik, at det eksisterende lån kunne indfries gennem optagelse af et lån på 488.000 kr., var bestemmende for klagerens beslutning om at gennemføre låneomlægningen. Indklagede begik en fejl ved at undlade at sikre sig, at ikke alle lånene kunne indfries til kurs 100. Der findes ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren burde have indset, at der var begået fejl af indklagede, uanset at det fremgår af årsopgørelse vedrørende det omstridte lån, at lånets skattekurs var over pari.

Tre medlemmer - Niels Waage, Niels Busk og Jørn Ravn - udtaler herefter:

Vi stemmer for, at klageren som konsekvens af den begåede fejl bør stilles, som om indfrielsen af lånet til BRF Kredit var sket til kurs 100, og at indklagede derfor bør godtgøre klageren forskellen mellem kurs 141,20 og kurs 100 af de indkøbte obligationer.

To medlemmer - Niels Bolt Jørgensen og Bjarne Lau Pedersen - udtaler herefter:

Klageren var bundet af vilkårene i lånet til BRF Kredit, herunder at der var tale om et inkonvertibelt lån. Klageren har derfor ikke lidt noget tab ved, at indfrielsen skete gennem køb af obligationer til overkurs.

Indklagedes fejl må imidlertid bevirke, at indklagede ikke er berettiget til sædvanligt gebyr for omprioriteringen. Vi finder derfor, at indklagede bør godtgøre klageren det gebyr, som indklagede har beregnet sig.

Vi stemmer for, at sagen afgøres i overensstemmelse hermed.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede bør inden fire uger godtgøre klageren et beløb som ovenfor af flertallet anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.