Erstatning.

Sagsnummer:399/1994
Dato:30-12-1994
Ankenævn:Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst:Erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Klageren og dennes ægtefælle rettede i efteråret 1993 henvendelse til indklagedes Island Brygge afdeling med henblik på en omlægning af et 9%-obligationslån med en restgæld på ca. 680.000 kr., som skulle erstattes af et kontantlån på 705.000 kr. baseret på 6%-obligationer fra Nykredit.

Efter at afdelingen havde modtaget det ny kreditforeningspantebrev retur i tinglyst stand, anmodedes klageren i skrivelse af 25. januar 1994 om at rette henvendelse med henblik på nærmere aftale om, hvornår det nye lån skulle hjemtages.

Den 26. januar 1994 henvendte klageren og ægtefællen sig i afdelingen. Det besluttedes at opsige det eksisterende Nykredit-lån.

Den 31. januar 1994 meddelte klageren indklagede telefonisk, at han ønskede det nye lån hjemtaget så hurtigt som muligt samt foretaget straksindfrielse af det eksisterende lån.

Det er under sagens forberedelse oplyst, at Nykredit i et nyhedsbrev af 13. januar 1994 udsendt bl.a. til indklagede oplyste, at man fra medio februar kunne tilbyde straks-indfrielse af allerede opsagte lån til førstkommende kreditortermin.

Den 1. februar 1994 sendte afdelingen omprioriteringssagen til indklagedes centrale kontor, som forestår omprioriteringssager. Den 3. februar 1994 meddelte hovedkontoret afdelingen, at lånet ikke kunne hjemtages før efter den 15. februar 1994 som følge af, at man ikke kunne straksindfri allerede opsagte lån før efter dette tidspunkt. Afdelingen aftalte herefter med hovedkontoret, at sagen skulle søges effektueret en af de nærmeste dage efter den 15. februar 1994.

Den 28. februar 1994 henvendte klageren sig i afdelingen med forespørgsel om forløbet af omprioriteringen. Det viste sig da, at indklagede ved en ekspeditionsfejl ikke havde fremsendt omprioriteringssagen til Nykredit til effektuering.

Ved skrivelse af 2. marts 1994 henvendte klageren sig til indklagedes direktion og anførte, at indklagede burde stille ham, som om det nye lån var udbetalt til kursen den 1. februar 1994. Dette afslog indklagedes direktion ved skrivelse af 15. marts 1994. I skrivelsen anførtes endvidere:

"Såfremt lånet var sendt til hjemtagelse den 16. februar havde De opnået kurs 89,60, idet Nykredit forbeholder sig op til 8 dages ekspeditionstid på udbetaling af lån.

Når lånet bliver afregnet fra Nykredit, vil banken således inddække forskellen mellem den faktiske afregningskurs og kurs 89,60. Den økonomiske kompensation udregnes som forskellen mellem den faktiske afregningskurs og kurs 89,60, med fradrag af Deres opnåede besparelse i differencerenten ved at indfri det gamle lån efter den 16. februar. Besparelsen i differencerenten vil udgøre ca. 3.500 kr., eller ca. et halvt kurspoint."

Kursudviklingen på den omhandlede Nykredit var i februar 1994 således:

1. februar: 92,10 (udeladt) 15. februar: 90,50 16. februar: 89,90 17. februar: 90,00 18. februar: 89,60 21. februar: 89,05 22. februar: 89,05 23. februar: 89,30 24. februar: 88,70 25. februar: 87,55 28. februar: 87,60

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en kompensation på 21.358,05 kr. svarende til kursen, som den ville have været, hvis det nye lån havde været hjemtaget på grundlag af kurs 92,10 og ikke 89,60.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han den 31. januar 1994 anmodede afdelingen om at foretage sig det nødvendige vedrørende optagelsen af det nye lån. Var dette sket, ville det nye lån være afregnet på grundlag af kurs 92,10, svarende til kursen den 1. februar 1994. Udbetalingen af det nye lån og indfrielsen af det gamle skulle ske samtidig. Han var imidlertid ikke bekendt med, at Nykredit ikke kunne straks-indfri det gamle lån før fra medio februar. Havde indklagede gjort ham bekendt hermed, ville han have foretaget kurssikring af det nye lån.

Indklagede har anført, at klageren ikke på noget tidspunkt har ønsket at kurssikre det nye lån, idet hans ægtefælle gav udtryk for, at dette var for dyrt som følge af et kursfradrag på 0,3 - 0,4 point. Ved samtalen den 26. januar 1994 blev klageren gjort opmærksom på en ekspeditionstid på op til to uger, svarende til to-tre dage hos indklagede og op til otte dage hos Nykredit. Efter at afdelingen var blevet bekendt med, at sagen tidligst ville kunne effektueres efter den 15. februar 1994, kontaktedes klageren ikke, idet hver gang, man havde tilbudt en kurskontrakt, havde klageren afslået dette. Afdelingen fandt endvidere, at hjemtagelsen af lånet godt og vel ville ligge inden for den tidshorisont, klageren var blevet oplyst om med hensyn til ekspeditionstiden. Hertil kom, at kursudviklingen syntes stabil. Kursen på 89,60, som indklagede efterfølgende tilbød klageren, svarer til, hvad klageren antagelig ville have opnået, hvis sagen var blevet ekspederet tidsmæssigt korrekt hos indklagede. Hvis det havde været teknisk muligt at straksindfri det gamle lån primo februar og dermed samtidig få det nye lån udbetalt, ville klageren aldrig have kunnet opnå kurs 92,10, som var kursen den 1. februar 1990.

Ankenævnets bemærkninger:

Det er ubestridt, at indklagede ikke på mødet den 31. januar 1994 gjorde klageren bekendt med, at Nykredit ikke kunne straks-indfri det gamle lån før medio februar 1994. Ankenævnet finder, at dette forhold må betegnes som en fejl fra indklagedes side, idet indklagede som professionel finansieringsformidler efter modtagelsen af Nykredits skrivelse af 13. januar 1994 burde være bekendt hermed.

Tre medlemmer - Niels Waage, Niels Busk og Jørn Ravn - udtaler herefter:

Vi finder ikke at kunne udelukke, at klageren ville have kurssikret det nye lån, hvis han var blevet gjort bekendt med, at det gamle lån ikke kunne straks-indfries med det samme. Vi finder derfor, at indklagede bør betale klageren en erstatning af en størrelse, der bevirker, at klageren stilles, som om han havde valgt at kurssikre det nye lån og givet indklagede meddelelse herom på mødet den 31. januar 1994.

To medlemmer - Niels Bolt Jørgensen og Bjarne Lau Pedersen - udtaler:

Efter de foreliggende oplysninger finder vi det ikke sandsynliggjort, at klageren ville have kurssikret det nye lån den 31. januar 1994, selv om han var blevet gjort bekendt med, at der først kunne ske straks-indfrielse af det gamle lån efter den 15. februar 1994.

Da klageren derfor ikke kan antages at have lidt noget tab som følge af den medgåede ekspeditionstid, stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorfor det

Indklagede bør inden fire uger betale klageren en erstatning beregnet i overensstemmelse med, hvad der er anført af flertallet. Klagegebyret tilbagebetales klageren.