Spørgsmål om hæftelse i henhold til tredjemandspantsætning.

Sagsnummer:121/2010
Dato:04-07-2011
Ankenævn:Henrik Bitsch, Carsten Holdum, Ole Jørgensen, Bent Olufsen og Karin Sønderbæk
Klageemne:Tredjemandspant - omfang
Ejerpantebrev - øvrige spørgsmål
Tredjemandspant - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse i henhold til tredjemandspantsætning.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med, at hun håndpantsatte et ejerpantebrev til sikkerhed for forhøjelsen af en kassekredit oprettet af hendes svigersøn.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er pensionist, udstedte i 1982 sammen med sin nu afdøde ægtefælle et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i deres faste ejendom.

Klagerens svigersøn, S, havde en kassekredit (-185) i Jyske Bank med en trækningsret på 1.500.000 kr. vedrørende hans personligt ejede virksomhed.

Den 21. januar 2008 var klageren til møde i Jyske Bank sammen med S og en ledende bankmedarbejder.

Baggrunden for mødet var, at S i december 2007 havde anmodet banken om at forhøje kassekreditten med 750.000 kr., til en trækningsret på 2.250.000 kr. Banken betingede sig, at der blev stillet yderligere sikkerhed for forhøjelsen. S havde tilbudt at stille pant i sin ejendom, hvilket banken afslog, da ejendommen allerede var pantsat i banken. S oplyste herefter til banken, at klageren var indforstået med at stille pant i sin ejendom til sikkerhed for kassekreditten.

Af kontoudtog fremgår, at saldoen på kassekreditten den 21. januar 2008 var på 1.745.238,62 kr. (-)

På mødet underskrev klageren ifølge skifteattest en allonge til ejerpantebrevet hvis pålydende samtidig blev forhøjet til 750.000 kr.

Ved et sikkerhedsstillelsesdokument af samme dato håndpantsatte klageren ejerpantebrevet til sikkerhed for S’ kassekredit hos banken.

Af kontoudtog fremgår, at den 22. januar 2008 blev S’ låneret på kassekreditten forhøjet med 750.000 kr.

Den 16. september 2008 anmeldte S’ virksomhed betalingsstandsning. Engagementet overgik herefter til bankens inkassoafdeling.

Den 30. september 2008 anmeldte banken et krav på 2.186.276,63 kr. i boet.

Den 30. januar 2009 indgav S konkursbegæring.

Den 12. februar 2009 afsagde skifteretten konkursdekret.

Ved skødedato den 17. februar 2009 solgte klageren sin ejendom.

Efterfølgende blev salgsprovenuet deponeret på en konto i et andet pengeinstitut.

Ved brev af 13. marts 2009 opsagde banken med øjeblikkelig virkning engagementet med S. Samtidig gjorde banken sikkerheden i henhold til ejerpantebrevet gældende over for klageren.

Ved brev af 24. september 2009 anfægtede klagerens advokat gyldigheden af en renteopskrivningsklausul og anmodede banken om bl.a. at redegøre for, hvilken rådgivning klageren fik, inden hun underskrev dokumenterne.

I samme brev meddelte klagerens advokat banken, at 750.000 kr. på deponeringskontoen blev frigivet til banken i henhold til ejerpantebrevet. Samtidig tog klageren forbehold om at tilbagesøgning.

Den 1. oktober 2009 blev 750.000 kr. på deponeringskontoen frigivet, og klageren overførte beløbet til banken dagen efter.

Ved brev af 22. januar 2010 frafaldt banken kravet om renteopskrivning af ejerpantebrevets hovedstol. Af brevet fremgår:

"…

Indledningsvist bemærkes det, at vi fortsat er af den generelle opfattelse, at bankens sikkerhedsstillelsesdokument giver ret til at opkræve renter af ejerpantebrevets hovedstol.

I den konkrete sag vil vi efter nøje vurdering medgive, at der kan være berettiget tvivl om, hvorvidt banken kan håndhæve sikkerhedsstillelsesdokumentets bestemmelse om rentekrav med baggrund i teksten på ejerpantebrevets allonge. Vi skal på den baggrund frafalde rentekravet.

Jyske Bank er ikke enig i at panteretten alene består for 504.761,38 kr., hvorfor kravet mod [klageren] er på 750.000 kr.

…"

Den 16. februar 2010 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Den 11. marts 2010 tilbagebetalte banken 237.558,20 kr. til klageren. Af brevet fremgår:

"…

Efter nøje overvejelser – herunder de bevismæssige udfordringer omkring dokumentation for, at der blev forelagt aktuelle kontoudskrifter for Deres klient på mødet den 21. januar 2008 – har vi valgt at tilbageføre i alt 237.558,02 kr. til Deres konto dags dato.

…"

Den 15. marts korrigerede banken beløbet med 105,50 kr. i klagerens favør, således at banken i alt tilbagebetalte 237.663,70 kr. til klageren.

Parternes påstande

Klageren har den 16. februar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale 515.120,58 kr. med tillæg af rente, Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 %, fra 17. januar 2010.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke er bundet af pantsætningsaftalen.

Mødet, der blev afholdt umiddelbart før lukketid, varede ca. 15 min. Hun fik ingen oplysninger om S’ økonomiske situation, herunder at trækningsretten ved pantsætningen blev forhøjet fra -1.500.000 kr. til -2.250.000 kr.

Hun modtog ingen rådgivning, herunder om risici ved at stille tredjemandspant. Hun fik heller ikke gennemgået sikkerhedsstillelsesdokumentet.

Banken burde have orienteret hende om udviklingen af engagementet, der fra den 10/2 2004 til den 21/1 2008 udviklede sig fra en positiv saldo på 65.535,53 kr. til en negativ saldo på 1.745.238,62 kr.

På tidspunktet for håndpantsætningen var hun 76 år og stillede sikkerhed som privatperson. Hun havde ingen indsigt i S’ økonomiske forhold udover, at hun vidste, at han drev en virksomhed.

S har oplyst til hans advokat, at der fra den 21. december 2007 og en måned frem fandt en mailkorrespondance sted mellem banken og ham. Banken skulle i mailkorrespondancen have udtrykt stor bekymring over engagementet, hindret betaling af regninger m.v. og anset engagementet for overordentligt risikofyldt. Banken burde have sikret sig, at hun var orienteret om denne risiko. Hendes advokat har forgæves forsøgt at få mailkorrespondancen udleveret af banken.

Den ene af bankens medarbejdere underskrev som vitterlighedsvidne, selvom han ikke var til stede, da dokumenterne blev underskrevet.

Sikkerhedsstillelsen i form af tredjemandspant kan sidestilles med kaution, men hun fik ikke udleveret pjecen "Information om kaution", der er udarbejdet af Finansrådet og Forbrugerrådet, og som bl.a. omtaler bankens oplysningspligt.

Hun havde ikke indsigt i risikoen og rækkevidden af den sikkerhed hun stillede over for banken på grund af bankens mangelfulde rådgivning. Banken er derfor afskåret fra at gøre hendes løfte om at stille ejerpantebrevet til sikkerhed for S’ kassekredit, gældende mod hende jf. aftalelovens § 31, stk. 2.

Løftet om sikkerhedsstillelse er endvidere ugyldigt jf. aftalelovens §§ 33 og 36.

Jyske Bank har anført, at klageren blev grundigt orienteret om konsekvensen ved at pantsætte ejerpantebrevet i sin ejendom.

I forbindelse med sikkerhedsstillelsen blev klageren mundtligt informeret om S’ økonomi. Banken foreviste klageren aktuelle kontoudtog fra virksomhedens kassekredit. Klageren var således bekendt med det aktuelle træk på kassekreditten. Hun burde derfor være klar over, at der var en risiko for, at sikkerhedsstillelsen ville blive gjort gældende.

Klageren fik på mødet oplyst, at ejerpantebrevet med allonger blev stillet som yderligere sikkerhed for S’ kassekredit samt om størrelsen af trækningsretten efter forhøjelsen. I den forbindelse anførte klageren, at det ikke betød noget, at pengene gik til hendes svigersøn og datter, da de alligevel skulle have dem på et tidspunkt.

Der forelå ikke på tidspunktet for håndpantsætningen misligholdelse af S’ engagement.

Pantsætningsaftalen er bindende for klageren og kan ikke tilsidesættes som ugyldig.

Klagerens henvisning til sin alder på 76 år på aftaletidspunktet er uden betydning for sagen.

Reglerne i lov om finansiel virksomhed § 48 og god skik bekendtgørelsen § 21 gælder for kaution og ikke for tredjemandspantsætning. Dette fremgår ligeledes af aftalen mellem Finansrådet og Forbrugerrådet vedrørende fælles regler for privat kaution, retslitteraturen, Justitsministeriets bemærkninger af 1. november 2002 om forbrugerkreditdirektivet samt UfR1986.702Ø og Pengeinstitutankenævnets afgørelse 334/2008.

Banken er underlagt tavshedspligt bl.a. under hensyn til den enkelte kunde. Banken udleverer af principielle årsager heller ikke dokumenter om enkelte kundeforhold. Banken er derfor berettiget til at afvise at udlevere mailkorrespondancen mellem S og banken.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet, er der betydelig usikkerhed om såvel omfanget af klagerens viden om svigersønnens økonomiske forhold, som den rådgivning klageren måtte have modtaget fra Jyske Bank. Ankenævnet finder, at en afklaring heraf vil kræve bevisførelse af et omfang, der ikke kan ske for nævnet. Herefter afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.