| Sagsnummer: | 281/2024 |
| Dato: | 11-12-2024 |
| Ankenævn: | Ankenævnets formand, Vibeke Rønne i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: | Indlån - opsigelse Formandsafgørelse - Formandsafgørelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en konto -721. Klageren var herudover medejer af et anpartsselskab, anpartsselskab N, som blandt andet havde konti -762 og -088 i banken.
Ved brev af 14. marts 2024 meddelte banken klageren, at den havde bemærket aktivitet på hans konto, som den bad ham om senest 20. marts 2024 at uddybe. Banken anmodede klageren om at sende en personlig årsopgørelse for 2022 og 2023 og at oplyse, hvordan han holdt sin private økonomi adskilt fra anpartsselskab N’s økonomi.
Ved brev af samme dato meddelte banken anpartsselskab N, at den havde bemærket aktivitet på selskabets konto, som den bad selskabet om senest 20. marts 2024 at uddybe. Banken anmodede selskabet om:
”…
…”
Banken har oplyst, at klageren den 18. marts 2024 sendte sit svar på bankens spørgsmål.
Ved brev af 3. maj 2024 opsagde banken klagerens kundeforhold, hvorfor klagerens kundeforhold skulle være afviklet senest den 31. maj 2024. Banken begrundede opsigelsen med, at den ikke ønskede at medvirke til den måde kundeforholdet og måden hvorpå klageren brugte sine produkter på. Opsigelsen af klagerens kundeforhold vedrørte et betalingskort, konto -721, fuldmagter, betalingsservice, faste overførsler og netbank.
Ved brev af samme dato opsagde banken anpartsselskab N’s kundeforhold, hvorfor anpartsselskab N’s samlede kundeforhold skulle være afviklet senest den 31. maj 2024. Banken begrundede opsigelsen med, at den ikke ønskede at medvirke til den måde kundeforholdet og måden hvorpå anpartsselskab N brugte sine produkter på. Opsigelsen af klagerens kundeforhold vedrørte et betalingskort, konti -762 og -088, betalingsservice, faste overførsler og netbank.
Banken har oplyst, at klageren den 6. maj 2024 gjorde indsigelse mod opsigelsen. Banken svarede klageren og anpartsselskab N den 16. og 19. maj 2024.
Den 19. maj 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved brev af 8. juli 2024 blev den del af sagen, der vedrørte anpartsselskab N’s kundeforhold, afvist af Ankenævnets sekretariat.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal genetablere hans og anpartsselskab N’s kundeforhold.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens beslutning er forkert. Banken har ikke ret til at opsige hans og anpartsselskab N’s bankkonti. Tilsvarende fremtidige beslutninger om opsigelse af kundeforhold bør stoppes.
Banken opsagde hans og anpartsselskab N’s kundeforhold uden at angive en specifik grund. Han har henvendt sig adskillige gange til banken og har ikke modtaget en tilfredsstillende forklaring på beslutningen. Beslutningen er uforståelig. Han har aktivt forsøgt at løse problemet ved gentagne gange at kontakte banken, men uden held. Banken har ignoreret hans henvendelser. Han har sendt sine årsopgørelse for 2022 og 2023 og besvaret spørgsmål om, hvordan han holder sin private økonomi adskilt fra anpartsselskab N’s økonomi. Han er lønmodtager og modtager kun en månedsløn. Intet andet.
Ifølge dansk lovgivning har banken ikke ret til at lukke en kundes NemKonto.
Han har informeret Finanstilsynet om, at opsigelsen blev sendt til ham og en medejer af anpartsselskab N på samme tid. Medejeren af anpartsselskab N fik senere opsigelsen annulleret, men banken fastholder dens beslutning mod ham. Dette er uretfærdigt.
Nordea Danmark har anført, at banken i henhold til hvidvaskreglerne er underlagt en række forpligtelser i relation til kendskabet til sine kunder og kundernes brug af banken.
Hvidvasklovens § 11 bestemmer, at transaktioner skal overvåges for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med bankens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Ligeledes skal banken kende kundernes formål med forretningsforbindelsen og forstå kundernes brug af banken.
Banken har mange gange været i dialog med klageren og samtidig forklaret klageren, at det medførte begrænsninger af klagerens engagement eller opsigelse heraf, hvis klageren fortsatte en adfærd, som banken varslede ham imod, og hvis banken ikke fik de fornødne oplysninger, som banken bad om. Det har ikke medført, at de forhold, som banken ønskede klarlagt, blev forklaret eller dokumenteret, hvorfor banken ikke længere har tillid til klageren som erhvervskunde.
Opsigelsen af klagerens erhvervskundeforhold i banken skete som følge af en gennemgang af kundeforholdene, jf. reglerne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
Banken er underlagt tavshedspligt, som begrænser bankens mulighed for at redegøre nærmere for detaljerne omkring transaktioner foregået på klagerens og tilknyttede virksomheders konti, jf. hvidvasklovens kapitel 8. Banken kan ikke udlevere oplysninger, som har eller kan have dannet grundlag for eventuelle indberetninger til myndighederne.
Det er Ankenævnets praksis, at det som udgangspunkt må være op til det enkelte pengeinstitut selv at afgøre, hvilke krav man af hensyn til overholdelse af hvidvaskloven om kundekendskabsproceduren måtte stille.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 26. april 2023 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en konto -721. Den 3. maj 2024 opsagde banken klagerens kundeforhold med ca. en måneds varsel. Opsigelsen var begrundet i, at banken efter indhentelse af oplysninger hos klageren ikke ønskede at medvirke til den måde klagerens kundeforhold blev brugt, og måden hvorpå klageren brugte sine produkter, og da banken efter hvidvaskloven ikke var betrygget i kundekendskabet til klageren.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens kundeforhold var uberettiget.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.