Indsigelse mod at hæfte for overtræk, der opstod som følge af ludomani.

Sagsnummer:341/2021
Dato:16-06-2022
Ankenævn:
Klageemne:Udlån - hæftelse
Akkord - afslag
Ledetekst:Indsigelse mod at hæfte for overtræk, der opstod som følge af ludomani.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod at hæfte for overtræk, der opstod som følge af ludomani.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde hos Nordea Danmark, hvor hun havde en konto nummer -864 med tilknyttet Visa/Dankort.

Klagerens ægtefælle, M, der på vegne klageren har indgivet klagen til Ankenævnet, har oplyst, at klageren lider af ludomani. M har fremlagt kontoudskrifter for klagerens konto for perioden 8. september 2019 - 8. april 2020. Hovedparten af transaktionerne på kontoen vedrørte spil.

Den 17. og 18. december 2019 blev der indsat 9.700 kroner og 400 kroner, i alt 10.100 kroner på kontoen, hvorefter der var et indestående på 1.406,67 kroner.

Den 20. december 2019 rykkede banken klageren for inddækning af overtræk på 4.451,99 kroner på kontoen. Klageren svarede samme dag, at hun havde ”kvajet sig”, og at det ville komme på plads i løbet af nogle dage.

I dagene 26. - 27. december 2019 var der korrespondance mellem parterne om betalingskort. Klageren anførte blandt andet, at hun ønskede sit nuværende dankort til konto -864 udskiftet til et kort med saldokontrol for at undgå overtræk. Det nuværende kort skulle være aktivt indtil udskiftningen.

Pr. den 31. december 2019 var der et overtræk på 16.278,36 kroner på kontoen. Samme dag sendte klageren følgende besked til banken:

”Jeg ved godt kontoen er voldsomt i overtræk. Jeg har solgt en af mine biler, og pengene går ind i dag, eller i morgen […]. Jeg beklager meget.”

Den 2. januar 2020 blev der med valør den 31. december 2019 indsat 50.000 kroner på kontoen. Den 2. og 3. januar 2020 blev der foretaget yderligere transaktioner, hvorefter kontoen var i overtræk med 41.316,15 kr.

M har oplyst, at de 50.000 kroner stammede fra pantsætning af bil.

Den 6. januar 2020 rykkede banken klageren for inddækning af overtræk på 63.945,56 kroner på kontoen.

Den 10. januar 2020 spærrede banken klagerens kort til konto -864. Overtrækket var da steget til 117.259,61 kroner.

Den 12. januar 2020 sendte klageren følgende besked til banken:

”Der kommer ingen penge. […] Jeg har pantsat min Audi A3 for 58.000.Jeg prøver at skaffe penge til at købe den fri og sælge den. Kan få ca 200.000. Men jeg er i en håbløs situation. […]. Han har lukket vores virksomhed, og intet er betalt. Jeg bliver smidt ud af huset en af dagene, og mister min Audi S5 som jeg har betalt 700.000 af på. Min søn og jeg har intet liv tilbage. Jeg er ked af jeg begyndte at spille igen. […]”

Den 22. januar 2020 rykkede banken klageren for inddækning af overtræk på 128.521,55 kroner på kontoen, og den 5. februar 2020 sendte banken varsel om inkasso.

Den 30. juli 2021 afslog banken et tilbud fra M om betaling af 65.000 kroner til fuld og endelig afgørelse af klagerens engagement. Banken tilbød at medvirke til en eventuel akkord med baggrund i reglerne for gældssanering.

Parternes påstande

Den 5. august 2021 har M på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal frafalde halvdelen af sit krav mod klageren.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

M har på vegne klageren anført, at banken har et medansvar for overtrækket.

Klageren var kendt hos banken som ludoman. Klageren spillede for over 100.000 kroner, som de ikke havde.

Der var flere gange overtræk af mindre størrelse, som blev dækket, og der var direkte kontakt mellem klageren og banken. Antallet af transaktioner var meget højt. Klageren var ikke ved sine fulde fem.

Banken burde have lukket kontoen langt tidligere, end den gjorde, og senest den 6. januar 2020.

Nordea Bank var den eneste, som kunne stoppe forløbet, inden det gik så galt. M var indlagt og havde ikke mulighed for at gribe ind.

Banken levede ikke op til kravene om god bankskik og sit ansvar som finansiel virksomhed. Banken kunne ved et tryk på en knap have stoppet en syg kvindes handlinger.

Nordea Danmark har anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens overtræk.

Banken har i hele perioden været i tæt dialog med klageren og fulgt op over for klageren, når kontoen var i overtræk, både telefonisk, per mail og ved fremsendelse af diverse rykkerskrivelser.

Klageren har hver gang forsikret banken om, at penge var på vej til inddækning af overtrækket. Banken spærrede klagerens Visa/Dankort den 10. januar 2020, hvilket var før den i rykkerskrivelsen oplyste frist for betaling af overtræk, da pengene fra det påståede bilsalg ikke var gået ind.

Banken var ikke bekendt med, at klager led af ludomani.

Banken har ikke indgået nogen aftale med klageren om begrænsning af hendes adgang til at disponere.

Klager har ikke lidt noget erstatningsberettiget tab, idet det er uomtvistet, at klageren selv har foretaget de pågældende transaktioner og selv forbrugt pengene til diverse online spil.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde hos Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med tilknyttet Visa/Dankort. I løbet af december 2019 - januar 2020 overtrak klageren kontoen op til 128.521,55 kroner. Banken var løbende i dialog med klageren om at inddække overtrækket. Transaktionerne på kontoen vedrørte hovedsageligt transaktioner med kortet til betaling for spil. Klagerens ægtefælle, der på klagerens vegne har indbragt sagen for Ankenævnet, har oplyst, at klageren lider af ludomani, og at banken var bekendt med dette. Banken har oplyst, at den ikke var bekendt med, at klageren led af ludomani.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i forbindelse med engagementet begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken skal frafalde eller nedsætte klagerens hæftelse for overtrækket.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkord eller en bestemt afvikling af gælden.

En stillingtagen til, om klagerens hævninger er ugyldige som følge af, at klageren manglede evne til at handle fornuftsmæssig, jf. værgemålslovens § 46, vil forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.