Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold på grund af manglende oplysninger og manglende dokumentation i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven.

Sagsnummer:193/2019
Dato:06-02-2020
Ankenævn:Vibeke Rønne, Karin Sønderbæk, Mikkel Prehn, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler.
Klageemne:Konto - registreringsforhold
Indlån - opsigelse
Ledetekst:Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold på grund af manglende oplysninger og manglende dokumentation i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold på grund af manglende oplysninger og manglende dokumentation i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven. 

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en lønkonto -687, en konto -307, en konto -449, en valutakonto -427 (EUR), en valutakonto -650 (USD), en ratepension og en bankboks.

Klageren boede i perioden fra den 1. september 2012 til den 1. september 2018 sammen med sin ægtefælle, M, i Dubai.  

Den 17. oktober 2017 bad banken klageren oplyse, hvordan hun brugte banken, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4.

Da klageren ikke svarede, sendte banken den 2. november 2017 en rykker, hvor den gjorde opmærksom på, at det var vigtigt, at klageren vendte tilbage. Såfremt dette ikke skete inden den 20. december 2017, ville hendes aftaler med banken blive spærret.

Efterfølgende kom banken i telefonisk kontakt med klageren, hvor hun svarede på en række spørgsmål om hendes brug af banken, og hvor banken bad klageren om dokumentation herfor. Klageren sendte via netbank nogle bankudskrifter i form af skærmprint af sin lønkonto i en bank i Dubai.

Den 11. december 2017 noterede banken, at klageren havde givet en række oplysninger om brug af sine konti i Danmark. Hun ejede en ejendom i Danmark, som hun lejede ud og modtog lejeindtægt på en af sine konti i banken.

Banken noterede endvidere, at klageren sammen med sin familie påtænkte at flytte fra Dubai til Danmark i starten af 2018. I den forbindelse havde hun overført nogle større beløb til sine konti i banken og ville også i den kommende tid overføre større beløb til sine konti i Danske Bank fra Dubai, fordi hun var i gang med at tømme sin konto i Dubai. Hun vidste ikke, hvor mange penge, hun ville overføre til sine konti i Danske Bank, da hun ikke vidste, hvor meget hun kunne nå at spare op, inden hun flyttede tilbage til Danmark. Pengene/opsparingen stammede fra køb/salg af ejendomme i Dubai samt fra løn fra arbejde i Dubai, som var indsat på en konto i Dubai.

Herefter begyndte klageren at overføre større beløb fra sin konto i Dubai samt fra sin konto i Schweiz til sine konti i Danske Bank. Som led i den lovmæssige overvågning af kundernes transaktioner, bad banken løbende om yderligere oplysninger, herunder om dokumentation for midlernes oprindelse, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 5. Der var blandt andet tale om følgende transaktioner: 

  1. Salg af ejendomme i Dubai samt indtjening

Den 25. januar 2018 skrev klageren til banken via netbank, at hun havde bedt sin bank i Schweiz om at overføre ca. 300.000 EUR (svarende til ca. 2.300.000 kr.). Pengene blev overført til klagerens valutakonto -427 (EUR). Hun oplyste, at pengene oprindeligt stammede fra lønopsparing i Dubai samt fra salg af en lejlighed i Dubai for nogle år siden.

Banken bad flere gange klageren om en nærmere forklaring og dokumentation for opsparingens oprindelse.

I en besked i netbanken af 3. juni 2018 oplyste klageren følgende:

 ”Jeg er ansat i [M’s] firma som controller, så pengene kommer stadig fra samme firma og jeg modtager ikke direkte løn, da pengene er fælles.

Hvis du vil kan vi sagtens lave en lønseddel til dig.

[Lejligheden] er ikke købt sammen. Lejligheden er købt af [M] og efterfølgende givet til mig som gave. Dette er kun pga Sharia loven da ægtefællen (kvinden) kun arver 1/8 hvis manden går bort.

Men lejligheden er [M’s] alene. Dvs alle penge skal overføres til ham når de er kommet ind.

Ring gerne til [M]. Han prøvede at ringe til dig i sidste uge.”

Banken har fremlagt klagerens lønsedler for juni, juli og august 2018 og et kontoudtog for samme periode for klagerens ”lønkonto” i Dubai, som den har modtaget fra klageren. Lønnen for juni 2018 var 80.000 AED (De Forenede Arabiske Emirater Dirham), lønnen for juli 2018 var 74.300 AED, og lønnen for august 2018 var 101.000 AED og 48.000 AED, i alt 149.000 AED. Lønsedlerne indeholdt hverken dato eller kontonummer, og beløbene stemte ikke overens med de beløb, der var indsat på klagerens lønkonto i Dubai.

Klageren har oplyst, at hun, da hun boede i Dubai, fik en månedlig løn på ca. 80.000 AED svarende til ca. 140.000 kr. Det fremgår tydeligt af kontoudtogene for hendes konto i Dubai, at pengene blev overført fra M’s firma. I Dubai er der ingen krav til lønsedler. Der skal ikke indberettes, så i mange tilfælde laves lønsedler blot i Word. Pengene blev overført til hendes konto i Dubai fra M’s firma i ”klumper”, det vil sige i forskellige mindre beløb. I august 2018 fik hun endvidere udbetalt en bonus på 48.000 AED.

I en mail af 2. oktober 2018 til banken (med kopi til klageren) besvarede M nogle spørgsmål, som banken havde stillet vedrørende klagerens og M’s transaktioner. M oplyste blandt andet:

”Overførsel af 2,1 mill fra [klagerens] bank i Schweizisk bank. Som sagt har vi under vores ophold i Dubai tjent en del penge. Disse penge er en del af [klagerens] opsparing som vi nu ønsker flyttet til DK. De er tjent ved arbejde i Dubai for [M’s firma] og fortjeneste ved salg af boliger sammen med mig.

Forventet lønindkomst pr. måned efter SKAT: … [Klageren] får A-kasse.”

I den ovennævnte mail af 2. oktober 2018 oplyste M endvidere, at han og klageren forventede ti kontante indsættelser af i alt 200.000 kr. fra ”tidligere hævninger”.

Den 6. november 2018 oplyste klageren i en telefonsamtale med banken, at hun forventede en ’lønregulering’ vedrørende det arbejde, som hun havde udført for M’s firma i Dubai for de seks år, som hun havde været tilknyttet firmaet. Hun kunne hverken oplyse beløb eller antal overførsler, ligesom hun ikke vidste, om pengene ville blive overført fra en konto i Schweiz eller fra en konto i Dubai.

I telefonsamtalen af 6. november 2018 oplyste klageren endvidere, at hun ikke forventede kontante indsættelser, da hun ikke havde nogen kontanter og ikke vidste, hvor de skulle komme fra.

I december 2018 begyndte der at indgå løn fra et selskab, A, som var ejet af M og hans bror, på klagerens konto i banken.

I marts 2019 begyndte der ligeledes at indgå løn fra et selskab, B, som var ejet af M, på klagerens konto i banken.

  1. Transaktioner mellem klageren og M
  1. Overførsler til M

I første halvdel af 2018 overførte klageren i alt 12.200.000 kr. fra Dubai til sin valutakonto -650 (USD) i banken. Pengene stammede ifølge klageren og M fra salg af ejendomme, som var købt af M, men hvor ejerskab efterfølgende var overført til klageren. Som dokumentation herfor modtog banken salgsaftaler dateret i november 2017 og april 2018.

I løbet af 2018 overførte klageren størstedelen heraf, i alt omkring 10.000.000 kr., til M’s valutakonto (USD) i banken. I oktober 2018 tømte klageren sin valutakonto -650 (USD) ved at overføre restbeløbet til sin egen konto -687.

Klageren har oplyst, at det beroede på en aftale mellem M og hende, at hun overførte 90 % af beløbet og beholdt 10 % på sin egen konto. Hun havde en mellemregning med M, og grunden til, at hun ikke overførte hele beløbet til M var, at hun fik sit tilgodehavende hos M betalt på denne måde.

  1. Transaktioner til og fra B

I april 2018 købte M et selskab, B, der drev bagerforretning.

Den 13. september 2018 indsatte klageren kontante beløb på 15.050 kr., 13.000 kr. og 6.000 kr., dvs. i alt 34.050 kr. på sin konto -449, som tre dage senere, den 16. september 2018, blev overført via netbank til B’s erhvervskonto med teksten ”Kastrup september”.

Den 5. februar 2019 indsatte M 9.375 kr. på klagerens konto -687 med teksten ”Udlæg retur bager”.

Klageren har oplyst, at beløbene indsat på hendes konto den 13. september 2018 hidrørte fra kontant salg i B’s filial i Kastrup. Hun og M blev af en medarbejder i banken rådgivet til, at de kunne indsætte pengene på hendes konto, når de i teksten skrev, hvad beløbet vedrørte. Hun overførte senere det samme beløb til B.

Banken har oplyst, at den er uforstående overfor, hvorfor klageren valgte at indsætte kontantsalget fra bagerforretninger tilhørende B på sin egen konto i stedet for at indsætte beløbene direkte på en konto tilhørende B. Klageren har ikke oplyst, hvorfor hun og M valgte at indsætte beløbene på hendes konto, men kun at en medarbejder i banken oplyste, at det kunne klageren og M selv bestemme.

Klageren har endvidere oplyst, at beløbet på 9.375 kr., som M indsatte på hendes konto den 5. februar 2019 vedrørte et udlæg, som hun havde haft for B, og som er dokumenteret i B’s regnskab.

----

Ved et brev af 3. april 2019 opsagde banken kundeforholdet med klageren. Af brevet fremgik følgende:

Opsigelse af dine aftaler med banken

Vi henviser til vores tidligere korrespondance om jeres brug af banken.

På baggrund af tilgængelige oplysninger og dokumentation har vi foretaget en gennemgang af jeres kundeforhold med banken.

Det er herudfra vores vurdering, at vi ikke forstår jeres brug af banken.

Vi kan derfor ikke længere tilbyde vores services og produkter til jer. Alle aftaler mellem jer og banken er følgelig opsagt med virkning 60 dage fra jeres modtagelse af dette brev.

Lad os venligst vide hvis I har behov for vores services i mellemtiden, herunder i forbindelse med overførsel af jeres midler i banken.”

Af punkt 16 i bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere” gældende fra den 14. marts 2019 fremgik følgende:

”Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet, medmindre du har aftalt andet med os.

Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev.

Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.

… Vi kan opsige aftaler om betalingskonti med to måneders varsel.

…”

Parternes påstande

Den 7. maj 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal anerkende, at den ikke var berettiget til at opsige hendes kundeforhold, og at kundeforholdet derfor skal fortsætte.

Danske Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun har været kunde i Danske Bank i 30 år, og at der har aldrig været problemer i kundeforholdet. Hun har kun haft Danske Bank som bank i Danmark og har lagt alle sine transaktioner der. Banken har rigelig historik på hende.

Hun har boet i Dubai i seks år indtil den 1. september 2018. Udgangspunktet er, at Dubai er skattefri. Derfor er kravene til dokumentation i Dubai helt anderledes end i Danmark. Hun har ikke været skattepligtig til Danmark af, hvad hun tjente i Dubai, hvorfor al indkomst fra M’s firma i Dubai samt fra salg af lejligheder var skattefri.

Hendes opsparing er dokumenteret ved lønsedler. Hendes løn fra M’s firma i Dubai gik ind på hendes konto i Dubai. Dette kan dokumenteres og ses tydeligt på hendes kontoudtog for hendes konto i Dubai.  Hun sendte i efteråret 2017 skærmbilleder heraf til Danske Bank og fik efterfølgende en telefonisk bekræftelse på, at al dokumentation var i orden, og at hun ville blive kontaktet, hvis banken havde brug for yderligere information.

Lønudbetalingen i ”klumper” skete i takt med at M’s firma i Dubai likviditetsmæssigt var i stand til at udbetale hende løn. Da firmaet var ejet af M, var der intet usædvanligt i at hjælpe med likviditet, når dette var påkrævet.

Hun har stadig penge til gode hos M’s firma i Dubai for tidligere måneders udført arbejde. Dette har hun oplyst til SKAT, men hun har ikke tidligere informeret Danske Bank om dette forhold.

Hun har hele tiden på forkant informeret banken om overførsler fra udlandet og har sendt banken den dokumentation, som den har ønsket.

Hun har adskillige gange informeret Danske Bank om salg af lejligheder i Dubai og sendt den dokumentation, som banken ønskede.

Pengene i Schweiz var allerede blevet dokumenteret i Schweiz under samme hvidvasklov. Hun har endvidere sendt dokumentation i form af bankudskrift for de sidste 12 måneder fra hendes bank i Schweiz til Danske Bank.

Mens hun boede i Dubai benyttede hun Danske Bank til at modtage husleje for hendes ejerlejlighed og betale alle udgifter hertil. Desuden har hun tjent og opsparet penge i Dubai og har overført sin opsparing til Danmark løbende – og det meste, da hun og hendes familie besluttede sig for at flytte tilbage til Danmark igen.

Da hun flyttede tilbage til Danmark, valgte hun ikke at melde sig arbejdsløs og modtage arbejdsløshedsunderstøttelse fra A-kassen. Hun vurderede, at hun ikke havde behov for det økonomisk, mens hun søgte arbejde. Hun blev herefter ansat hos A og B, der er legale danske virksomheder, som hun modtager løn fra. Alt bliver, jf. dansk lovgivning, indberettet til SKAT.

Hendes kundeforhold i banken skal ikke sammenblandes med M’s kundeforhold i banken. Banken har i flere tilfælde rettet henvendelse til M og har diskuteret hendes private økonomiske anliggender med M uden at have fået lov eller fuldmagt hertil. Banken kan ifalde straf for deling af fortrolige oplysninger.

Banken har opsagt alle hendes aftaler med banken ved at henvise til, at den ikke forstår ”vores” brug af banken. Den henviser til M’s og hendes brug af banken, selv om den skal vurdere alle kunder individuelt. Hun er sikker på, at hun opsiges på grund af en vurdering af M’s kundeforhold, da hun stadig ikke forstår bankens begrundelse i opsigelsen.

Banken har blandt andet anført, at opsigelsen skyldtes indsættelse af kontanter på hendes konto fra virksomheden B, som en medarbejder i banken selv havde rådgivet hende og M til at gøre. Banken prøver derfor at opsige hende som kunde baseret på et råd, som den selv gav.

Bankens henvisning til hvidvaskloven er ugyldig, da forholdet er forklaret. En opsigelse med henvisning til hvidvasklovens § 14, stk. 5, er derfor ikke gyldig.

Banken kan i øvrigt ifalde ansvar for forskelsbehandling. Efter at hun har været i Mellemøsten, bliver hun behandlet som en kriminel, hvilket ikke var tilfældet, før hun var i Mellemøsten.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken i henhold til hvidvaskloven skal kende sine kunder og kende deres formål med forretningsforbindelsen. Banken er forpligtet til at forstå kundens brug af banken, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4 og § 11, stk. 4.

De væsentligste årsager til at banken ikke forstår klagerens brug af banken er, at banken gennem de sidste par år ikke har modtaget dokumentation for eller forklaringer på usædvanlige transaktioner, at de oplysninger banken har fået ikke har stemt overens med de transaktioner, der er foretaget, og at de oplysninger banken har modtaget er modstridende.

Banken forstår ikke klagerens brug af banken og vil derfor ikke kunne opfylde kravene til hvidvasklovens § 11 og § 15 ved en fortsat opretholdelse af kundeforholdet.

Banken har mange gange været i dialog med klageren. Hun har ikke kunnet dokumentere hele sin opsparing, og hun har heller kunnet dokumentere sin indtjening på tilfredsstillende vis.

Der har i flere tilfælde været uoverensstemmelse mellem det, som klageren har oplyst og det, som er fremsendt som dokumentation, jf. klagerens lønsedler og transaktionerne på klagerens konto i Dubai og transaktionerne på klagerens lønkonto -687 samt oplysningerne i M’s mail af 2. oktober 2018 til banken, I flere tilfælde har klageren ikke kunnet give en tilfredsstillende forklaring på eller dokumentation for sin brug af banken.

Banken har lovligt kunnet opsige aftalerne med klageren i henhold til hvidvasklovens § 14, stk. 5.

Banken har endvidere lovligt kunnet opsige aftalerne med kunden i henhold til bankens Almindelige forretningsbetingelser - Forbrugere, punkt 16.

Bankens opsigelse er saglig og er sket på papirformat i overensstemmelse med Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 5.

De forhold som ligger til grund for opsigelsen, vedrører transaktioner på klagerens konto samt oplysninger og dokumentation vedrørende klagerens forhold, klagerens transaktioner og klagernes brug af banken. Klageren har imidlertid haft en del transaktioner, hvor pengene - ifølge klageren selv - stammede fra klagerens og M’s fælles indtægter, fx salg af fælles lejlighed og indtægter i M’s firma i Dubai, ligesom klageren har henvist til dokumentation, som M har sendt til banken, eller har henvist banken til at tale med M om forhold, der vedrørte hendes formue og posteringer.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer, og at Ankenævnet derfor bør afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren havde været kunde i Danske Bank i mange år.

I perioden fra den 1. september 2012 til den 1. september 2018 boede klageren i Dubai sammen med sin ægtefælle, M, og arbejdede for og modtog løn fra M’s firma i Dubai.

I forbindelse med at klageren i 2018 påtænkte at flytte tilbage til Danmark, begyndte hun at overføre større beløb fra sin konto i Dubai samt fra en konto i Schweiz til sine konti i Danske Bank. Som led i den lovmæssige overvågning af kundernes transaktioner, bad banken løbende om yderligere oplysninger, herunder om dokumentation for midlernes oprindelse i henhold til hvidvaskloven.

Ved et brev af 3. april 2019 opsagde banken kundeforholdet med klageren, idet den anførte, at den ikke forstod klagerens brug af banken.

En stillingtagen til sagen beror på, om banken var berettiget til at opsige kundeforholdet med klageren efter lov nr. 930 af 6. september 2019 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvorledes virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Det følger af hvidvasklovens § 47, at Finanstilsynet påser pengeinstitutters overholdelse af loven. Ankenævnet er imidlertid bekendt med, at Finanstilsynet ikke træffer afgørelse i konkrete sager, hvor en kunde klager over en virksomhed omfattet af hvidvaskloven. Ankenævnet har på den baggrund besluttet at realitetsbehandle sagen.

Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag. Ankenævnet finder således ikke grundlag for at pålægge banken at frafalde opsigelsen af kundeforholdet med klageren under henvisning til bankens manglende forståelse for klagerens brug af sine konti i banken, jf. bestemmelserne i hvidvaskloven.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.