Rådgiveransvar. Låneomlægnng.

Sagsnummer:20310049/2004
Dato:13-04-2004
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Morten Westergaard, Per Englyst og Steen Jul Petersen
Klageemne:Fastkursaftale - indgåelse
Omlægning - beregning
Rådgivning - ansvar
Ledetekst:Rådgiveransvar. Låneomlægnng.
Indklagede:Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som pdf
Realkreditinstitutter

Klagerne havde to lån i deres ejendom, hvoraf det ene var ydet af det indklagede realkreditinstitut. Klagerne modtog på et møde i august 2003 et lånetilbud, herunder på omlægning af de indestående lån, samt en tinglysningsaftale, som de underskrev. Af tinglysningsaftalen fremgik det, at klagerne alene ønskede solgt en del af obligationerne for det nye lån, medens resten skulle overføres til deres VP-depot i et pengeinstitut, samt at der var indgået fastkursaftale på det fulde beløb. Klagerne sendte samme dag et brev til instituttet, hvori de klagede over en vildledende og ringe kunderådgivning, som havde ført til et andet indhold af aftalerne, end de ønskede. Instituttet redegjorde herefter for hændelsesforløbet, hvilket forløb klagerne bestred. De indestående lån blev indfriet, mens det nye lån aldrig kom på plads, idet der ikke kunne opnås enighed mellem parterne. Klagerne fremsatte i september 2003 krav om en kompensation på 10.000 kr. for tidsforbrug, svie og smerte m.v. Instituttet tilbød i oktober 2003 at eftergive klagerne diverse gebyrer m.v. med i alt 12.400 kr. Da klagerne meddelte, at de accepterede kompensationen og imødeså en check på beløbet, fik de oplyst, at der var tale om penge, som de skulle have betalt, men som instituttet pr. kulance havde besluttet ikke at opkræve, hvorfor klagerne ikke også ville modtage en check på beløbet. Klagerne var ikke tilfredse hermed.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde dem en kompensation på 12.400 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at der i sagsforløbet havde været en række misforståelser, og at der var begået en række ekspeditionsmæssige fejl. Nævnet bemærkede, at instituttet kulancemæssigt havde eftergivet klagerne et beløb på 12.400 kr., hvilket beløb instituttet efter nævnspraksis havde måttet forvente at blive pålagt tilbagebetaling af som følge af de begåede fejl. Klagerne havde gjort gældende, at de havde lidt et tab i form af tidsforbrug, svie og smerte og manglende investeringsmuligheder i et halvt år, som de ønskede erstattet. Efter Nævnets opfattelse var det ikke efter gældende ret muligt at imødekomme klagernes krav. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.