Spørgsmål om ansvar som følge af udbetaling til konkursbo i forbindelse med byggesag.

Sagsnummer:281/2000
Dato:22-11-2000
Ankenævn:Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
B - Byggelån
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar som følge af udbetaling til konkursbo i forbindelse med byggesag.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

">Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar over for klagerne som følge af en udbetaling til et konkursbo i forbindelse med klagernes byggesag.

">Sagens omstændigheder.

I juli 1998 indgik klagerne en aftale med en entreprenør om opførelse af en fast ejendom for en samlet entreprisesum på 850.050 kr. inkl. moms.

Til finansiering af ejendommen hjemtog klagerne den 23. september 1998 via indklagedes Hørve afdeling et forhåndslån i Danske Kredit med et provenu på 844.562,65 kr., som blev indsat på en byggekonto.

Den 30. oktober 1998 udgjorde saldoen på byggekontoen 590.712,65 kr., idet der samme dag var hævet 253.850 kr. i henhold til faktura.

I november 1998 fik klagerne oplysning om, at entreprenøren havde økonomiske vanskeligheder. I forbindelse hermed blev der den 22. november 1998 afholdt en stadeforretning, og den 23. november 1998 blev der afholdt et møde mellem klagerne og entreprenøren. Under mødet underskrev klagerne en skrivelse til entreprenøren om ophævelse af entreprisekontrakten med øjeblikkelig virkning. I øvrigt fremgår bl.a.:



"Økonomisk opgørelse:

Rest entreprisekontrakt incl. 25% moms

kr.

660.050,00

Underleverandører:

El. komplet

53.000,00

VVS. komplet

76.000,00

Maler (grundbeh. af vægge)

23.000,00

Tæpper

6.500,00

Hvidevarer

14.000,00

Køkken

38.000,00

Murer/Tømrer Komplet

340.000,00

Samlet udgifter incl. moms

553.500,00

kr.

553.500,00

106.550,00"



Den 4. december 1998 gik entreprenøren konkurs.

Byggeriet blev videreført af en underentreprenør (entreprenør II), der efter aftale med klagerne påtog sig at færdiggøre tømrer- og murerarbejdet til en samlet pris på 340.000 kr. inkl. moms.

Den 10. december 1998 blev byggeriet besigtiget af Danske Kredit.

Ved skrivelse af 29. december 1998 til klagerne gav konkursboets kurator meddelelse om konkursen. Vedrørende opgørelsen i skrivelsen af 23. november 1998 bemærkede kurator, at der ikke forelå dokumentation for færdiggørelsesomkostningerne opgjort til 553.500 kr., og at værdien af udførte arbejder ikke var angivet i notatet vedrørende stadeforretningen. Det var kurators opfattelse, at det overskydende beløb på ca. 106.000 kr. skulle udbetales til konkursboet efter afslutningen af byggeriet.

Ifølge en slutopgørelse udarbejdet af entreprenør II skulle entreprisesummen på 340.000 kr. forhøjes med 19.339,25 kr. til forøgede materialeudgifter, og der skulle afsættes 15.000 kr. til færdiggørelse af beton, kloak og planering i henhold til stadeopgørelsen.

Ved skrivelse af 23. april 1999 til indklagede accepterede kurator forhøjelsen af færdiggørelsesudgifterne med de af entreprenør II anførte 19.339,25 kr. og 15.000 kr. Kurator opgjorde herefter det overskydende beløb til 72.210,75 kr. (106.550 - (19.339,25 + 15.000)), hvilket beløb han herefter forventede udbetalt til konkursboet.

Den 3. juni 1999 blev der fra byggekontoen udbetalt 72.210,75 kr. til kurator.

Den 18. juni 1999 blev byggekontoen indfriet ved overførsel af 61.000 kr. fra et grundkøbslån.

Indklagede har under sagen fremlagt et maskinskrevet notat udarbejdet af den ekspederende medarbejder i byggesagen. I notatet er dateringerne efter den 29. januar 1999 forkerte, idet der er som årstal er anført 2000 i stedet for 1999. Af notatet fremgår bl.a.:

"15. maj 2000 VVS-arbejdet er afsluttet og [klagerne] er også næsten færdig med at male.

De beder om at få betalt kr. 72.210,75 til konkursboet.

Kontrol hos [klagernes advokat] inden betaling sker.

03. juni 2000 [Klagernes advokat] anbefaler beløbet til konkursboet betalt."

I efteråret 1999 gjorde klagerne via deres advokat gældende, at der var blevet udbetalt 30.000 kr. for meget til konkursboet, idet tæpper, hvidevarer, køkkenskabe mv. ikke var leveret i overensstemmelse med de beløb, som var nævnt i skrivelsen af 23. november 1998.

Såvel konkursboet som indklagede afslog at betale 30.000 kr. til dækning af klagernes udlæg til indkøb af det nævnte.

">Parternes påstande.

Den 24. juli 2000 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 30.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

">Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede i forbindelse med betalingen til konkursboet burde have tilbageholdt ca. 30.000 kr. til dækning af omkostninger ved køb af tæpper, hvidevarer, køkkenskabe mv.

Indklagede var deres rådgiver i byggesagen, og korrespondancen blev ført mellem kurator i konkursboet og indklagede.

Det bestrides, at de har instrueret indklagede om at betale 72.210,75 kr. til konkursboet. De har tværtimod oplyst indklagede om, at tæpper, hvidevarer, køkkenskabe mv. ikke var leveret i overensstemmelse med de i skrivelsen af 23. november 1998 nævnte beløb.

Indklagede har anført, at klagerne primo december 1998 oplyste om entreprenørens økonomiske vanskeligheder, og at den ekspederende medarbejder på baggrund heraf rådede klagerne til at søge juridisk bistand, hvilket råd klagerne fulgte ved at henvende sig til en advokat.

I forbindelse med videreførelsen af byggeriet blev regningerne kontrolleret og godkendt af advokaten, før de blev betalt via byggekontoen.

Den 15. maj 1999, hvor byggeriet næsten var færdiggjort, instruerede klagerne den ekspederende medarbejder om at betale 72.210,75 kr. til konkursboet. Medarbejderen anbefalede klagerne at forelægge betalingen for advokaten. Efter at have rådført sig med advokaten vendte klagerne den 3. juni 1999 tilbage med endelig instruktion om foretagelse af betalingen af 72.210,75 kr. til konkursboet.

Det bestrides, at klagerne nævnte, at de var af den opfattelse, at forholdene vedrørende tæpper, hvidevarer, køkkenskabe mv. var mangelfulde. Man blev først ultimo august 1999 bekendt med, at klagerne var af den opfattelse, at der var udbetalt for meget til konkursboet.

Man er ikke bekendt med, at der er udarbejdet en endelig opgørelse i forbindelse med arbejdets afslutning.

">Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har anført, at klagerne efter at have rådført sig med deres advokat instruerede den ekspederende medarbejder om at udbetale 72.210,75 kr. fra klagernes byggekonto til konkursboet. Klagerne har bestridt dette og har anført, at de tværtimod meddelte indklagede, at tæpper, hvidevarer, køkkenskabe mv. ikke var leveret i overensstemmelse med det aftalte.

Ankenævnet finder herefter, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.