Tilbagesøgning af for meget udbetalt beløb. Condictio indebiti,

Sagsnummer:20507029/2005
Dato:21-12-2005
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Grit Munk, Per Englyst og Mads Laursen
Klageemne:C - Condictio indebiti
Tilbagesøgning - for meget udbetalt provenu
Ledetekst:Tilbagesøgning af for meget udbetalt beløb. Condictio indebiti,
Indklagede:Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klagerne havde i deres ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet fremsendte i januar 2005 et tilbud til klagerne vedrørende låneomlægning, hvori der var beregnet et overskydende provenu på 3.741 kr. Efterfølgende indgik klagerne en tinglysningsaftale med instituttet for et gebyr på 2.000 kr. Låneomlægningen blev gennemført den 9. februar 2005, og der blev i forbindelse med indfrielsen betalt delydelse. Samme dag meddelte instituttet klagerne, at låneomlægningen var gennemført, og at det havde resulteret i et overskud på 17.535 kr., som ville blive overført til deres bankkonto. Instituttet meddelte den 18. februar 2005 klagerne, at det gamle lån var blevet indfriet med et for lille beløb. Instituttet tilbød pr. kulance at refundere klagerne gebyrer for i alt 3.000 kr. for den forvoldte ulejlighed og bad klagerne indbetale det resterende beløb på 11.393 kr. Klagerne afviste gennem deres advokat at tilbagebetale beløbet, som de havde modtaget i god tro og allerede disponeret over. Instituttet fastholdt tilbagebetalingskravet, men tilbød klagerne en afdragsordning.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne kræve beløbet på 9.211 kr. tilbagebetalt. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog, at den, der med urette modtager et beløb fra en anden, som udgangspunkt er forpligtet til at tilbagebetale beløbet til den pågældende, og at dette udgangspunkt kun kan fraviges under særlige omstændigheder. Under hensyntagen til det i lånetilbudet stipulerede overskydende provenu, de af klagerne modtagne yderligere ydelser m.v. og betaling af delydelse burde provenuet have været knap 4.000 kr. Det burde derfor have givet klagerne anledning til undren, at der blev afregnet godt 17.000 kr., og klagerne havde således anledning til at søge spørgsmålet nærmere afklaret. Instituttet krævede det fejlagtige beløb tilbagebetalt mindre end en uge efter, at klagerne havde modtaget beløbet. Nævnet fandt på denne baggrund, at klagerne var forpligtet til at tilbagebetale beløbet og frifandt derfor instituttet.