| Sagsnummer: | 452/2023 |
| Dato: | 19-03-2024 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Andreas Moll Årsnes, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af mobilbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af mobilbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto -461 samt netbankadgang og mobilbankadgang.
Den 7. september 2022 i tidsrummet fra kl. 18:04 til kl. 19:08 blev der via klagerens mobilbank foretaget følgende overførsler fra klagerens konto i banken til tredjemands konti i andre pengeinstitutter:
|
Dato |
Beløb i kr. |
Fra konto |
Til konto |
|
07-09-2022 |
71.237 |
-461 |
-430 |
|
07-09-2022 |
53.989 |
-461 |
-124 |
|
07-09-2022 |
47.137 |
-461 |
-358 |
|
07-09-2022 |
25.862 |
-461 |
-175 |
|
I alt |
198.225 |
|
|
Banken har oplyst, at overførslerne blev godkendt med klagerens personlige servicekode i mobilbanken, og at login blev foretaget fra den samme IP-adresse, som klageren tidligere havde benyttet ved brug af sin mobilbank.
Om aftenen den 7. september 2022 ringede klageren til banken og oplyste, at hun havde været udsat for misbrug. Banken hjalp i den forbindelse klageren med at spærre hendes NemID og mobilbank.
Den 8. september 2022 kontaktede banken klageren og vejledte hende om at gøre indsigelse.
Ved en tro- og loveerklæring gjorde klageren over for banken den 12. september 2022 indsigelse mod transaktionerne. I indsigelsesblanketten anførte hun blandt andet, at overførslerne blev foretaget ved, at hun blev guidet gennem proceduren, og at hun havde anmeldt hændelsen til politiet. Hun oplyste følgende om hændelsesforløbet:
””Politiet” ringede – fortalte at der var lavet et lån på 47.000 kr. i mit navn – De var ved at undersøge en sag ang. det – Meget professionelle – spurgte ind til om andre havde haft mulighed for at aflure mig kortnr. eller koder – de satte mig over til ”danske bank” efter at ha’ givet mig sagsnr. + navn.
”db” guidede mig igennem proceduren, så vi skulle undgå yderligere misbrug – og få ting bragt i orden – tålmodige og prof.- brugte lang tid – så jeg blev træt og forvirret. Prøvede at ringe db – kom lidt senere igennem – og fik lukket kort og konto.”
Banken tog den 12. september 2022 ligeledes skriftlig kontakt til de banker, som klagerens midler var overført til, med henblik på at få returneret de overførte beløb.
Banken har oplyst, at udgangspunktet i sådanne ”secure-account” (”sikkerhedskonti”) svindelsager, hvor kunden selv har foretaget og godkendt de pågældende kontooverførsler til en ukendt tredjemand er, at kunden selv hæfter for det fulde beløb, idet der ikke er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven.
Banken har endvidere oplyst, at den imidlertid på daværende tidspunkt havde truffet en forretningsmæssig beslutning om at godtgøre kunder i sådanne ”secure-account” svindelsager for beløb over 100.000 kr., selv om banken ikke var juridisk forpligtet hertil. Herved blev kunderne stillet bedre end reglerne i betalingsloven tilsiger. Årsagen hertil var, at banken på daværende tidspunkt ikke havde indført faste beløbsgrænser i forbindelse med kontooverførsler i mobilbank med henblik på at beskytte kunderne i tilfælde af svindel.
Den 14. september 2022 meddelte banken på denne baggrund, at klageren ville blive godtgjort for det tab, der oversteg 100.000 kr. således, at klageren blev stillet som om, at standardbeløbsgrænsen på 100.000 kr. var gældende. Banken indsatte således 98.225 kr. på klagerens konto i banken.
Banken har oplyst, at den efterfølgende har fået i alt 110.621,99 kr. retur fra de banker, der modtog overførslerne, hvoraf klageren er godtgjort 16.069,81 kr. Det øvrige beløb blev brugt til at nedskrive bankens tab.
Klageren har således fået godtgjort i alt 114.294,81 kr. og har lidt et tab på 83.930,19 kr.
Parternes påstande
Den 2. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 83.930,19 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun har været udsat for svindel, der strakte sig over et tidsrum på ca. tre timer.
Hendes sag er helt magen til sag 588/2021 i Ankenævnet, hvor klageren alene hæftede med 8.000 kr. Beløbet i hendes sag og i sag 588/2021 er stort set det samme.
Danske Bank har anført, at kontooverførslerne, som klageren har gjort indsigelse imod, er korrekt registeret og bogført.
Klageren oplyser, at hun selv foretog og godkendte de pågældende kontooverførsler til de modtagende pengeinstitutter, og der er således tale om autoriserede kontooverførsler, jf. betalingslovens § 82. De pågældende kontooverførsler er dermed ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100,
Kontooverførslerne er autoriseret med klagerens personlige servicekode og dermed godkendt med stærk kundeautentifikation. Mobilbank-appen var installeret på klagerens mobiltelefon, der var i klagerens besiddelse på tidspunktet for godkendelse af betalingerne.
Klageren hæfter dermed selv for det fulde beløb, idet der ikke er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven
Klageren blev imidlertid blev godtgjort for beløbet udover 100.000 kr. svarende til 98.225,00 kr. i henhold til bankens daværende forretningsmæssige beslutning, hvorved klageren blev stillet bedre end reglerne i betalingsloven tilsiger.
Klageren blev desuden godtgjort yderligere 16.069,81 kr., som banken fik tilbageført fra en af de modtagende pengeinstitutter.
Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Den 7. september 2022 blev klageren kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være fra politiet. På denne persons foranledning foretog klageren selv via sin mobilbank fire overførsler på i alt 198.225 kr. til tredjemands konti i andre pengeinstitutter. Klageren har gjort indsigelse mod overførslerne.
Det er oplyst, at banken efterfølgende i henhold til en forretningsmæssig beslutning har godtgjort klageren for det tab, der oversteg 100.000 kr., det vil sige for 98.225 kr. Klageren har desuden fået godtgjort yderligere 16.069,81 kr., som banken fik tilbageført fra en af de modtagende pengeinstitutter. Klageren har således fået godtgjort i alt 114.294,81 kr. og har lidt et tab på 83.930,19 kr.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Andreas Moll Årsnes og Karin Sønderbæk – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi det godtgjort, at de omtvistede transaktioner blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage de omtvistede transaktioner i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 75.930,19 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.