Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med erhvervelse af garantbeviser i juli 2008.

Sagsnummer:790/2009
Dato:10-05-2010
Ankenævn:John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk
Klageemne:Garantbeviser - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med erhvervelse af garantbeviser i juli 2008.
Indklagede:Morsø Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes erstatningskrav vedrørende rådgivning om erhvervelse af garantbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.

Klagerne blev i december 2001 garanter i Bjergby-Flade Sparekasse senere Sparekassen Spar Mors med et indskud på hver 1.000 kr.

Den 1. juli 2008 blev der overført yderligere 27.000 kr. til M’s garantbeviskonto og 46.000 kr. til H’s garantbeviskonto i sparekassen. Samtidig blev der for klagernes kapitalpensionskonti oprettet garantbeviskonti for henholdsvis 7.000 kr. for M’s vedkommende og 29.000 kr. for H’s vedkommende.

Klagerne har anført, at de yderligere garantindskud blev drøftet på et møde den 30. juni 2008 i sparekassen, hvor sparekassens medarbejder foreslog en højere forrentning af deres indestående ved at flytte beløb over på en garantkonto. De modtog ikke hverken mundtlig eller skriftlig information om vilkårene for de konti, hvortil midlerne blev overført. Morsø Bank, der i slutningen af oktober 2008 overtog Sparekassen Spar Mors’ aktiviteter, bortset fra forpligtelser over for garanter, bestrider klagernes sagsfremstilling. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Posteringerne fremgik af posteringsoversigten dateret 8. december 2008.

Ved brev af 5. december 2008 rettede klagerne gennem deres advokat henvendelse til Morsø Bank og anførte, at de på mødet den 30. juni 2008 ikke var blevet oplyst om, at de overførte beløb var at betragte som garantikapital, ligesom overførslerne vedrørende deres pensionskonti var sket uden deres viden.

Ved brev af 4. januar 2009 afviste Morsø Bank klagen.

Under sagen er fremlagt eksempel på garantbevis udstedt af Bjergby-Flade Sparekasse, hvoraf fremgår:

" GARANTBEVIS

Garantbevis i henhold til lov om banker og sparekasser.

BJERGBY-FLADE SPAREKASSE

erkender herved af:

[navn, adresse]

som garantikapital at have modtaget:

Kr. …

hvorved ovennævnte er indtrådt som garant i sparekassen.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentesfra datoen for bevisets udstedelse i overensstemmelse med sparekassens til enhver tid gældende vedtægter.

Garantbeviset og de hertil knyttede garantrettigheder kan ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Garantbeviset kan ikke kræves indløst af garanten, og det kan kun kræves indløst af sparekassen i de i vedtægterne nævnte tilfælde.

Garanten er stemmeberettiget ved valg af sparekassens repræsentantskab. Hver garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer.

Valg til repræsentantskabet afholdes i overensstemmelse med sparekassens valgregulativ."

Under sagen er endvidere fremlagt kontooversigter for 2007 for henholdsvis M og H med angivelse af konto/aftaleoplysninger. M havde Garantibevis nr. … og G-konto nr. …. H havde lønkonto nr. … samt Garantibevis nr. … og G-konto nr. … Kontooversigten havde nederst en tekst "… Bliv garant i din lokale sparekasse Spar Mors og få medindflydelse. Du får høj indlånsrente p.t. 4,5 % og 5 % samt mulighed for Garantkassekredit …".

Parternes påstande.

Klagerne har den 13. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale erstatning.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at på mødet den 30. juni 2008 tilbød sparekassens medarbejder dem en højere forrentning på deres indestående ved at flytte beløb over på en garantkonto, hvilket de accepterede for M’s vedkommende for 27.000 kr. for H’s vedkommende for 46.000 kr.

De modtog hverken mundtlig eller skriftlig information om vilkår for de konti, hvortil midlerne blev overført og blev således ikke informeret om tabsrisikoen. H bestrider, at hun på mødet den 30. juni 2008 stillede spørgsmål om garantbeviser.

Med hensyn til indskud af deres kapitalpensionsmidler til særlige garantbeviskonti for kapitalpensionsmidlerne skete det uden deres samtykke. Bevisbyrden for berettigelsen af disse indskud påhviler banken.

Sparekassen gav manglende eller mangelfuld rådgivning, hvilket er ansvarspådragende, hvorfor Morsø Bank skal betale erstatning på i alt henholdsvis 75.000 og 35.000 kr. med tillæg af sædvanlig rente.

Sparekassen tilsidesatte reglerne i god skik bekendtgørelsen, navnlig §§ 3-6 samt bekendtgørelsens kapitel 3. Endvidere disponerede sparekassen i strid MiFID-reglerne i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen.

De er ikke enige i, at MiFID-reglerne ikke finder anvendelse på garantbeviser og bestrider således Finanstilsynets opfattelse som gengivet i den af banken omtalte rapport af 24. marts 2009.

Det er uden betydning, at de for år tilbage havde indskudt hver 1.000 kr. på garantbeviser. Dette forhold fritog ikke sparekassen fra at yde sædvanlig rådgivning efter gældende regler. Købet af garantbeviserne på 1.000 kr. var ikke udtryk for investering, men køb af en festbillet.

De bestrider at have udvist passivitet og bemærker, at de ikke erindrer at have modtaget nogen skriftlig information om dispositionerne foretaget på baggrund af mødet den 30. juni 2008, før adgangen til at disponere over garantkontiene i oktober 2008 var ophørt.

Den af Morsø Bank omtalte instruks om ordentlig og redelig information om garantkapitalens status er udokumenteret.

Morsø Bank har anført, at efter det for banken oplyste, er der i forbindelse med indskud på garantbeviser af sparekassen ydet ordentlig og redelig information om garantkapitalens status som ansvarlig kapital, herunder konsekvenser ved konkurs.

Da klagerne i 2001 blev garanter, blev der udleveret garantbeviser i papirformat, der beskrev betingelserne for at være garant, herunder at indskud var ansvarlig kapital samt konsekvensen heraf ved sparekassens konkurs.

Klagerne er årligt i egenskab af garanter blevet indbudt til garantmøder, hvor der er blevet orienteret om sparekassens økonomi, ligesom der blev afholdt valg til repræsentantskab mv. Klagerne var stemmeberettigede ved disse valg.

Tilskrevne renter af garantbeviser blev overført til G-kontoen. Dette viser en klar adskillelse mellem kontiene, og at der ikke for garantbevisernes vedkommende var tale om almindelige indlån.

På mødet den 30. juni 2008 blev muligheden for at opnå en højere rente af indeståender på kapitalpensionskonti og G-konti drøftet. Det blev nævnt, at gældende praksis var, at udtræk af garantkapital kunne ske på anfordring.

De to rådgivere, der deltog i mødet, er uforstående over for klagernes påstand om, at aftalen om indskud ikke omfattede pensionsmidler og afviser blankt, at det var på sparekassens eget initiativ, at pensionsmidlerne blev indskudt på garantbeviskonti. De erindrer, at H på mødet stillede nogle spørgsmål omkring garantbeviser, hvilket bekræfter, at garantkapitalens status blev berørt på mødet.

Garantbeviser er ikke værdipapirer efter definitionen i MiFID-direktivet, hvorfor markedsføring og rådgivning om garantbeviser ikke omfattes af reglerne om investorbeskyttelsesbekendtgørelsen ved værdipapirhandel. Dette fremgår af økonomi- og erhvervsministeriets rapport af 24. marts 2009 om pengeinstitutternes rådgivning og salg af egne aktier.

Klagerne burde på et langt tidligere tidspunkt have reageret på dispositionerne, såfremt de fandt, at de ikke var foretaget som aftalt. Klagerne blev i forbindelse med mødet den 30. juni 2008 oprettet som brugere af netbank eller portalbank som betegnelsen var i sparekassen. Dette har givet klagerne mulighed for at konstatere, at posteringerne blev foretaget som aftalt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne har anført, at de på mødet den 30. juni 2008 ikke blev gjort opmærksom på, at de yderligere overførsler på henholdsvis 27.000 kr. og 46.000 kr. skete til deres konti for garantbeviser og således fik status af ansvarlig kapital, ligesom de ikke gav tilsagn om, at der fra deres kapitalpensionskonti kunne tegnes garantbeviser for henholdsvis 7.000 kr. og 29.000 kr. Morsø Bank har anført, at klagerne modtog rådgivning om beløbenes status som ansvarlig kapital, og at de omhandlede overførsler var i overensstemmelse med det på mødet aftalte. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.