| Sagsnummer: | 83/2024 |
| Dato: | 21-03-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget efter indbrud. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget efter indbrud.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde konto -353. Klageren havde herudover en konto -626 hos udbyder af kryptovaluta A. Klageren havde herudover konti i pengeinstitut A og pengeinstitut B.
Af bankens Regler for Jyske Banks eBanking – Privat fremgår blandt andet:
”…
Regler for Jyske Netbank - privat
…
1. Personlig sikkerhedsløsning
For at anvende Jyske Netbank skal du bruge NemID, som består af et bruger-id, en adgangskode og et nøglekort/nøgleviser.
…
Du skal dog beholde dit nøglekort til situationer, hvor app'-en eller din mobile enhed er utilgængelig.
Generelt gælder, at dit bruger-id, din adgangskode og dit nøglekort/din nøgleviser/din nøgleapp er personlig og kun må bruges af dig. Du skal derfor opbevare dit bruger-id og din adgangskode samt dit nøglekort/din nøgleviser/din pinkode til din nøgleapp, så andre ikke kan få kendskab til det/den.
I netbanken kan du frit vælge, om du ønsker at anvende en nøgle fra dit nøglekort/nøgleviser/nøgleapp i forbindelse med login. Hvis ikke du ønsker at anvende en nøgle i forbindelse med login, vil du alene blive bedt om at oplyse brugerid og adgangskode i forbindelse med login.
Hvis du har valgt, at netbanken skal afkræve en nøgle i forbindelse med login, bliver du ikke afkrævet en nøgle for at godkende en transaktion. Du skal kun oplyse din adgangskode for at godkende en transaktion.
…”
Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 8. marts til den 5. maj 2021 foretog 14 overførsler på i alt 84.400 EUR svarende til i alt 629.624 DKK til sin konto -626 hos udbyder af kryptovaluta A, som led i investering i kryptovaluta. Klageren har oplyst, at han havde oplyst banken om, at han ville investere maksimalt 1.000.000 DKK i kryptovaluta og har anført, at han ikke herefter foretog flere overførsler. Klageren har oplyst, at han i denne forbindelse blev kontaktet flere gange af banken, der ville sikre sig, at det var ham, der foretog overførslerne.
Den 6. maj 2021 afholdt banken og klageren et møde. Banken har fremlagt en udskrift af bankens system, hvoraf fremgår:
”…
[…] Holdt møde med kunden, som kom med dokumentation for investering i bitcoin. Dokumentationen undersøges i Fraud. Kunden har undersøgt en del vedrørende bitcoin. Kender denne type via sønnen til et vennepar, som han har kendt i en årrække. Han overfører drypvis for at følge investeringen. Har på nuværende tidspunkt overført 675 tkr. Og forventer at overføre yderligere 325 tkr. Således at han ender på 1 mio. Det er rådgivers opfattelse, at kunden ved hvad han gør.”
Den 7. maj 2021 sendte bankens afdeling for fraud en e-mail til klageren, da den ikke var betrygget i, at klageren ikke var udsat for investeringsbedrageri. Af e-mailen fremgår blandt andet:
”…
Du har haft en dialog med din rådgiver vedrørende 14 overførsler til konto [-626] gennemført i perioden marts 2021 til maj 2021.
…
Vi gør samtidig opmærksom på, at NemID er strengt personligt, aldrig må udleveres til andre og at du skal udvise ekstrem agtpågivenhed såfremt personer tilbyder at hjælpe dig via fjernstyring af din computer eller telefon.
Vi vil samtidig bede dig svare på følgende spørgsmål:
1) Hvilke platforme investerer du på?
2) Hvad er disse platformes hjemmesider (URL)?
3) Har du kontakt med andre personer, der rådgiver dig om investeringerne, som du ikke kendte i forvejen?
4) Hvis ja, hvem og hvordan kom du i kontakt med dem?
5) Har de hjulpet dig med investering via brug af fjernstyringsværktøjer?
6) Er du blevet garanteret et specifikt afkast?
Skulle det vise sig, at der er tale om bedrageri, bedes du straks kontakte banken, hvorefter vi kan hjælpe ved at anmode om returnering af de overførte midler.
…”
Den 10. maj 2021 svarede klageren banken:
”…
Tak for Deres email, jeg har brugt Weekend til at granske henvendelsen. Først besvarelse af spørgsmål:
1. [Udbyder af kryptovaluta A] (ingen andre)
2. [udbyder af kryptovaluta A], set på vilkår i [A’s] bruger aftale
3. Nej
4. 5. 6. Henviser til punkt 3
…”
I perioden fra den 9. til den 27. august 2021 var klageren på ferie i Spanien. Klageren har oplyst, at han i samme periode havde indbrud i sit hjem. Hjemmet var gennemrodet, og klagerens stationære computer af mærket Lenovo og hans NemID-nøglekort var blevet stjålet. Klagerens bærbare computer af mærket Acer var ikke blevet stjålet.
Banken har oplyst, at der i perioden fra den 13. til 24. august 2024 blev overført i alt 5.948.000 DKK til klagerens konto, hvoraf hhv. 1.901.000 DKK stammede fra klagerens konto i pengeinstitut A og 4.047.000 DKK fra klagerens konto i pengeinstitut B.
I perioden fra den 11. til 25. august 2021 blev der foretaget ti overførsler på i alt 440.000 EUR svarende til 3.277.678,50 DKK til klagerens konto -626 hos udbyder af kryptovaluta A. Banken har oplyst, at det lykkedes den at tilbageføre tre overførsler på i alt 1.497.590,70 DKK til klagerens konto.
Banken har anført, at samtlige overførsler fra klagerens netbank blev godkendt med NemID og herefter godkendt med SMS-koder sendt til klagerens telefonnummer, -448, som var identisk med det telefonnummer, der på daværende tidspunkt var registreret til klagerens kundeforhold i banken, og som ikke blev ændret på noget tidspunkt i forbindelse med overførslerne. Banken har fremlagt en udskrift fra dens system, hvoraf fremgår:
”Telefonnummer er ændret 09.09.2021:
Navn [Klagerens navn]
…
Logtidspunkt 09.09.2021 17:08:18
Hændelse Ændring
…
|
Feltbeskrivelse |
Indhold før |
Indhold efter |
|
Telefonnr privat |
[-448] |
|
|
Mobilnr privat |
[-448] |
[-818] |
…”
Banken har fremlagt en SMS-log over de SMS-beskeder, den sendte til klageren i forbindelse med godkendelsen af betalingerne. Af loggen fremgår blandt andet:
|
Feltbeskrivelse |
… |
Indhold efter |
|
Besked sendt til kunde |
|
Koden må aldrig udleveres til andre heller ikke medarbejdere i banken. Indtast SMS-kode [XXX] i Netbanken for at godkende betalingen på EUR [XXX] til konto [-x26]. (Bestillingsnummer [XXX]). Er denne betaling ikke oprettet af dig, kontakt straks Jyske Bank på telefonnummer 89892800. … |
|
Besked sendt til medie |
|
[-448] |
Banken har oplyst, at den efter indførslen af MitID ikke længere kunne tilgå klagerens NemID-log, hvoraf godkendelserne med NemID fremgår. Banken har anført, at betalingerne blev godkendt med klagerens NemID, hvilket klageren ikke har bestridt.
Om baggrunden for overførslerne har klageren oplyst, at klageren i 2020 skulle have udført renoveringsarbejde på sin ejendom, og at han i den forbindelse hyrede person S og S’ bror, person A. I løbet af renoveringsarbejdet fik S og A hjælp af S’ ven, person M. M havde forstand på kryptoaktiver og var uddannet inden for IT. Da klageren havde problemer med sin computer, tilbød M sin hjælp. M introducerede klageren for kryptoaktiver, og klageren investerede i kryptovaluta i maj 2021. Klageren blev af S, A og M inviteret på en ferie i Spanien fra den 9. august til 27. august 2021. Person S, A og M bestilte og betalte for rejsen. Få timer inden flyafgangen kontaktede M klageren, S og A, og meddelte, at han ikke kunne tage med til Spanien alligevel, og at han blev i Danmark. På rejsen virkede klagerens telefon dårligere og dårligere, og S og A tog derfor klagerens telefon for at reparere den. S har i den periode kunnet aflure klagerens fircifrede adgangskode, og han kunne dermed åbne telefonen, da han var alene med den. Imens de var i Spanien, brød M ind i klagerens hjem i Danmark og tilgik klagerens NemID og computer. Sammen med S i Spanien fik M adgang til klagerens bankkonto i banken. S havde herefter kunnet videregive SMS-koderne til M, som kunne indtaste dem i Danmark og derved gennemføre de ikke-vedkendte overførsler.
Klageren har oplyst, at overførslerne til klagerens konto -626 i udbyder af kryptovaluta A efter deres gennemførsel blev vekslet til kryptovalutaen Zcash og derefter overført ud af klagerens konto. Klageren har oplyst, at det ikke kunne konstateres, om de vekslede Zcash herefter fortsat befandt sig på tredjemands wallet, da Zcash var vanskelige at spore.
Klageren har oplyst, at han efter sin hjemkomst konstaterede indbruddet, og at han straks derefter kontaktede politiet. Han kontaktede herudover straks banken, da han fandt ud af, at nogen uberettiget havde tilgået hans netbank.
Ved tro og love-erklæring af 9. september 2021 gjorde klageren indsigelse mod syv kontooverførsler på i alt 239.000 EUR. Af tro og love-erklæringen fremgår blandt andet:
”…
|
Nøglekortet var i min besiddelse på tidspunktet for den eller de ikke-godkendte transaktion(er)… |
[ ] Ja [X] Nej |
|
|
|
||
|
Hvordan har nøglekortet været opbevaret? … |
||
|
I mit hjem, gemt i et skab skjult under bøger og tøj i kælderen, væk fra computeren. |
||
|
|
||
|
Hvordan har adgangskoden været opbevaret? … |
||
|
I mit hoved |
||
|
|
||
|
Har nøglekortet og NemID adgangskode været lånt ud på noget tidspunkt? … |
||
|
Nej |
||
|
|
||
|
Hvornår blev du første gang opmærksom på de transaktioner, som du ikke kan godkende? |
||
|
Mandag d. 30/8-2021 |
||
|
|
||
|
Hvordan blev du gjort opmærksom på transaktionerne? … |
||
|
Jeg mødte personligt op og blev orienteret af JB medarbejder [navn]. |
||
|
|
||
|
Har du på noget tidspunkt udleveret dine NemID eller nøglekort oplysninger pr. mail, SMS, telefonisk eller på anden vis?... |
[ ] Ja [X] Nej |
|
|
|
||
|
Har du mistanke til nogen bestemte personer? |
[X] Ja [ ] Nej |
|
|
Hvis ja, hvem? … |
[Person M] [Person S] |
|
|
|
|
|
|
Øvrige oplysninger og kronologisk hændelsesforløb … |
||
|
Jeg har været rejst til Spanien i perioden 9/8-21 – 27/8-2021. Ved hjemkomst erfarer jeg at der har været indbrud i mit hjem. Harddisk er stjålet, samt NemID. Min telefon er blevet misbrugt på ferien uden mit vidende - samt ødelagt på ferien af en anden person og efterfølgende har [person S] taget telefonen med forklaring om, at han vil få den repareret. |
||
…”
Den 22. september 2021 afviste banken klagerens indsigelse, da den på det foreliggende grundlag ikke fandt det bevist, at der forelå uberettiget anvendelse af hans netbank. Banken oplyste klageren om, at den afventede politiets videre efterforskning i sagen, inden den kunne tage endelig stilling til, om og i hvilket omfang den var forpligtet til at godtgøre klageren noget beløb.
Klageren har fremlagt en besigtigelsesrapport af 1. oktober 2021, som blev udført af en sagkyndig på vegne af et forsikringsselskab. Af denne besigtigelsesrapport fremgår blandt andet, at årsagen til skaden var en indbrudsskade i en kælder, og at omfanget af skaden var, at en yderdør og en indvendig dør var ødelagt i forbindelse med et indbrud.
Ved e-mail af 17. december 2021 gjorde klageren indsigelse mod bankens afvisning af 22. september 2021.
Ved e-mail af 7. januar 2022 fastholdt banken sin afvisning af 22. september 2021.
Ved e-mail af 20. december 2023 fastholdt klageren sin indsigelse, og ved e-mail af samme dag fastholdt banken sin afvisning.
Klageren har fremlagt undersøgelsesrapporter fra et efterforskningsselskab, anpartsselskab Y, der havde udført en undersøgelse af en computer af mærket Acer, hvoraf blandt andet fremgår, at anpartsselskab Y havde konstateret, at der var installeret og brugt et cryptovalutaprogram – Zecwallet, et filrensninsprogram CCleaner, og at der den 13. januar 2021 var installeret en keylogger, Keyboard Tracer på computeren. Herudover er der fremlagt en undersøgelsesrapport fra anpartsselskab Y vedrørende en mobiltelefon af mærket Xiaomi, der blandt andet indeholdt billeder og underliggende lokationsdata.
Klageren har herudover fremlagt udskrifter vedrørende et oplæg til efterforskningsassistance og en open source report udarbejdet af anpartsselskab Y.
Parternes påstande
Den 8. februar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal godtgøre klageren tabet på 1.777.198 DKK med valørdato fra datoen for debiteringerne. Subsidiært skal banken tilbagebetale klageren 1.777.198 DKK fratrukket klagerens hæftelse på 375 DKK med valørdato fra datoen for debiteringerne.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at det af betalingslovens § 98, stk. 2, følger, at registreringen af brug af netbanken ikke i sig selv er bevis for, at han har godkendt transaktionen, at han har handlet svigagtigt, eller at han har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93. Han nægter at have autoriseret eller iværksat transaktionerne.
Da han var udsat for uberettiget anvendelse af sine betalingstjenester, skal der ske kompensation i henhold til betalingslovens § 100, stk. 1.
Af betalingslovens § 100, stk. 8, fremgår, at en bank hæfter for sin kundes tab, såfremt tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse af betalingstjenestens hørende personlige sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages af kunden før den uberettigede anvendelse. Hans NemID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31.
Han var ikke i Danmark i perioden, hvor de uberettigede overførsler fandt sted. De uberettigede overførsler fandt sted efter et indbrud i hans hjem. Efterfølgende misbrug af hans netbank skete gennem hans computer, hvilket blev muliggjort grundet uberettiget adgang til hans NemID. Han kunne ikke have opdaget misbruget, idet han ikke var hjemme til at opdage og reagere på indbruddet. Banken skal derfor kompensere ham for hele hans tab i medfør af betalingslovens § 100, stk. 8, svarende til 1.777.198 DKK.
Banken skal i henhold til betalingslovens § 100, stk. 2, ikke kompensere ham for det lidte tab, hvis han har handlet svigagtigt eller med forsæt i forhold til betalingslovens § 93, idet der således ikke er sket uberettiget anvendelse. Banken har anført, at han skal løfte bevisbyrden for, at der er sket uberettiget anvendelse af hans netbank, hvilket den ikke finder opfyldt. På baggrund heraf er banken ikke indstillet på at kompensere ham det lidte tab på 1.777.198 DKK.
Bevisbyrden for, at der foreligger uberettiget anvendelse af netbanken, anses i almindelighed for løftet, hvis kunden underskriver en tro og love-erklæring, hvoraf fremgår, at han ikke selv eller nogen med hans bemyndigelse har anvendt netbanken, hvilket han har gjort. Bevisbyrden er derfor løftet. Da bevisbyrden er løftet, finder betalingslovens § 100, stk. 2, ikke anvendelse.
Banken har ikke godtgjort, at han med forsæt har givet gerningsmændene adgang til sit NemID. Dette understøttes af, at gerningsmændene begik indbrud i hans hjem for at få adgang til hans NemID. Da kravene i betalingslovens § 100, stk. 5, er kumulative, og banken ikke har godtgjort, at han med fortsæt har oplyst sin personlige sikkerhedsforanstaltning til misbrugeren, hæfter han ikke uden beløbsbegrænsning, jf. betalingslovens § 100, stk. 5.
Han anmeldte misbruget samme øjeblik, han erfarede, at gerningsmændene havde misbrugt hans netbank. Han har hverken med forsæt overgivet sit NemID til gerningsmændene eller udvist groft uforsvarlig adfærd, som har muliggjort den uberettigede anvendelse. Dette understøttes af, at gerningsmændene begik indbrud i hans hjem. Banken har derfor ikke godtgjort, at han skal hæfte for tabet i medfør af betalingslovens § 100, stk. 4.
Gerningsmændene har via en keylogger registreret hans koder, herunder hans kode til NemID og har via programmet CCleaner renset computeren for spor.
Da gerningsmændene har anvendt hans NemID til at gennemføre overførslerne, skal han udelukkende hæfte med 375 DKK for det lidte tab, jf. betalingslovens § 100, stk. 3. Banken skal godtgøre ham det resterende tab.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført blandt andet, at klageren ikke led et tab, da overførslerne skete til klagerens egen konto hos udbyder af kryptovaluta A.
Verifikationen hos udbyder af kryptovaluta A skete ved en to-trins-verifikation og adgangskode. Sikkerhedsløsningen hos udbyder af kryptovaluta A blev tilsyneladende kompromitteret af svindlere, og klagerens indestående på kontoen hos udbyder af kryptovaluta A blev overført til en ukendt tredjemand. Dermed led klageren et tab.
Allerede fordi klagerens tab ikke opstod ved overførslerne fra klagerens konto i banken -353 til klagerens konto -626 hos udbyder af kryptovaluta A, men først efterfølgende da indeståendet blev overført fra kontoen hos udbyder af kryptovaluta A til en ukendt modtager, kan banken ikke drages til ansvar for klagerens tab.
Klageren har selv godkendt overførslerne, jf. betalingslovens § 82 stk. 1.
Klageren fastholder trods skiftende forklaringer, at hans telefon ikke har været ude af hans besiddelse, og at han ikke har udleveret sin kode til NemID, sammenholdt med at overførslerne er godkendt med NemID og efterfølgende frigivet med SMS-kode. Dette betyder, at der ikke har fundet en uberettiget anvendelse af klagerens betalingstjeneste sted, da klageren selv har medvirket til overførslerne. Klageren har ikke sandsynliggjort, hvordan svindlen kunne finde sted uden klagerens medvirken, da svindlerne – udover at have en nøgle fra NemID-nøglekortet - også skulle anvende klagerens personlige kode, som ifølge klageren ikke har været udleveret til andre, og kun var opbevaret i klagerens hoved.
Betalingerne er ikke omfattet af betalingslovens § 100. Banken skal ikke godtgøre klageren det beløb, der er overført fra klagerens konto i banken.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er sådan en usikkerhed om det faktisk passerede i sagen, herunder omstændighederne omkring hvordan det af klageren påståede sagsforløb har kunnet lade sig gøre uden klagerens medvirken.
Sagen bør afvente politimæssig efterforskning og eventuelt en sag for domstolene.
En afgørelse af sagen vil derfor forudsætte en bevisvurdering i form af parts- og vidneforklaring. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald finde sted ved domstolene.
Politiet har oplyst banken om, at sagen er færdigbehandlet hos politiets efterforskere, og at den ligger hos anklagemyndigheden til juridisk vurdering.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde en konto -353. Klageren havde herudover en konto -626 hos udbyder af kryptovaluta A.
Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 8. marts til den 5. maj 2021 foretog 14 overførsler på i alt 84.400 EUR svarende til i alt 629.624 DKK til sin konto hos udbyder af kryptovaluta A, som led i investering i kryptovaluta. Klageren har oplyst, at han havde oplyst banken om, at han ville investere maksimalt 1.000.000 DKK i kryptovaluta og har anført, at han ikke herefter foretog flere overførsler.
I perioden fra den 11. til 25. august 2021 blev der foretaget ti overførsler på i alt 440.000 EUR svarende til 3.277.678,50 DKK til konto -626 hos udbyder af kryptovaluta A. Banken har oplyst, at det lykkedes den at returnere tre overførsler på i alt 1.497.590,70 DKK til klagerens konto.
Banken har anført, at samtlige overførsler fra klagerens netbank blev godkendt med NemID og herefter godkendt med SMS-koder sendt til klagerens telefonnummer, -448, som var identisk med det telefonnummer, der på daværende tidspunkt var registreret til klagerens kundeforhold i banken, og som ikke blev ændret på noget tidspunkt i forbindelse med overførslerne.
Om baggrunden for overførslerne har klageren oplyst, at klageren i 2020 skulle have udført renoveringsarbejde på sin ejendom, og at han i den forbindelse hyrede person S og S’ bror, person A. I løbet af renoveringsarbejdet fik S og A hjælp af S’ ven, person M. M havde forstand på kryptoaktiver og var uddannet inden for IT. Da klageren havde problemer med sin computer, tilbød M sin hjælp. M introducerede klageren for kryptoaktiver, og klageren investerede i kryptovaluta i maj 2021. Klageren blev af S, A og M inviteret på en ferie i Spanien fra den 9. august til 27. august 2021. Person S, A og M bestilte og betalte for rejsen. Få timer inden flyafgangen kontaktede M klageren, S og A, og meddelte, at han ikke kunne tage med til Spanien alligevel, og at han blev i Danmark. På rejsen virkede klagerens telefon dårligere og dårligere, og S og A tog derfor klagerens telefon for at reparere den. S har i den periode kunnet aflure klagerens fircifrede adgangskode, åbne telefonen og være alene med telefonen. Imens de var i Spanien, brød M ind i klagerens hjem i Danmark og tilgik klagerens NemID og computer. Sammen med S i Spanien fik M adgang til klagerens bankkonto i banken. S har herefter kunnet videregive SMS-koderne til M, som kunne indtaste dem i Danmark og derved gennemføre de ikke-vedkendte overførsler.
Klageren har oplyst, at overførslerne til klagerens konto hos udbyder af kryptovaluta A efter deres gennemførsel blev vekslet til kryptovalutaen Zcash og derefter overført ud af klagerens konto.
Klageren har oplyst, at han efter sin hjemkomst konstaterede, at der havde været indbrud i hans hjem, og at han straks derefter kontaktede politiet. Han kontaktede sin bank, straks efter han fandt ud af, at nogen uberettiget havde tilgået hans netbank.
Ved tro- og loveerklæring af 9. september 2021 gjorde klageren indsigelse mod syv kontooverførsler på i alt 239.000 EUR. Af tro- og loveerklæringen fremgår blandt andet, at han opbevarede adgangskoden til NemID i sit hoved, og at han mistænkte personerne S og M for indbruddet og svindlen.
Den 22. september 2021 afviste banken klagerens indsigelse, da den på det foreliggende grundlag ikke fandt det bevist, at der forelå uberettiget anvendelse af hans netbank.
Klageren har anført, at tredjemand via en keylogger registrerede hans koder, herunder hans kode til NemID og efterfølgende via programmet CCleaner rensede computeren for spor. Banken skal godtgøre hans fulde tab, jf. betalingslovens § 100, stk. 8, subsidiært skal banken godtgøre hans tab med fradrag af 375 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug, eller om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter delvist for tabet eller hele tabet.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.