Puljepension. Tilsidesættelse af vilkår om investering i afgiftsfri papirer. Afvisning for så vidt angår tab.

Sagsnummer:257/1988
Dato:09-03-1989
Ankenævn:Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Puljepension - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Puljepension. Tilsidesættelse af vilkår om investering i afgiftsfri papirer. Afvisning for så vidt angår tab.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 12. november 1982 indgik klageren med indklagedes Nybøl afdeling aftale om kapitalpension. Kapitalpensionen blev ved en allonge af 30. december 1983 knyttet til indklagedes Puljepension-fri, hvis midler efter allongens pkt. 2 b alene investeres i værdipapirer med afgiftsfrit afkast. Efter allongens pkt. 13 kunne bl.a. ophævelse af puljeordningerne ske med 3 måneders skriftligt varsel.

I en skrivelse til sine puljepensionskunder meddelte indklagede i juli 1985, at man på baggrund af de med puljeordningen indhøstede erfaringer havde foretaget visse hovedsageligt redaktionelle ændringer, men bl.a. således at midler fra Puljepension-fri i kortere perioder kunne placeres i afgiftspligtige værdipapirer.

Den 29. januar 1986 underskrev klageren en allonge til sin kapitalpensionsaftale, hvoraf denne ændring fremgik.

I juli 1986 udsendte indklagede en skrivelse og oversigter over forrentninger i sine puljeordninger, hvori det bl.a. oplystes, at man overvejede en sammenlægning med virkning fra 1. januar 1987 af sine to puljer, hvoraf den anden - Pulje Universal - investerede i såvel afgiftspligtige som afgiftsfrie værdipapirer. Man ville dog meddele en eventuel beslutning herom under iagttagelse af 3-måneders varslet.

Den 10. november 1986 underskrev klageren en fornyet kapitalpensionsaftale med afdelingen, hvoraf fremgik, at køb og eventuel ombytning af værdipapirer for så vidt angik fremtidige indbetalinger skulle ske efter klagerens anmodning.

Ved skrivelse af 24. oktober 1988 reklamerede klageren til indklagede i anledning af, at han var blevet opmærksom på, at ca. 85% af den pulje, hvortil hans kapitalpensionskonto var knyttet, var placeret i afgiftspligtige obligationer.

Ved skrivelse af 31. oktober 1988 til klageren oplyste indklagede, at man i 1985 havde givet meddelelse om, at puljens midler kortvarigt kunne placeres i realrenteafgiftsbelagte værdipapirer.

Ved skrivelse af 3. november 1988 meddelte indklagede i anledning af en skrivelse fra klageren af l. november 1988, at man med udtrykket "kortvarig placering" havde tænkt på placering i kortfristede obligationer, og ikke som en placering over et kortere tidsrum.

Med virkning fra 16. december 1988 overførtes klagerens kapitalpensionskonto til Hafnia Kapitalbank.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde ham et realrenteafgiftsfrit afkast på hans kapitalpensionskonto for 1988 på tilnærmelsesvis samme afkast som sammenlignelige puljer har givet i 1988.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har til støtte for den nedlagte påstand henvist til de synspunkter, som han har fremført i den med indklagede stedfundne brevveksling.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand yderligere gjort gældende, at man ved klagerens indgåelse 29. januar 1986 af en selvpensioneringsaftale, hvis midler også var placeret i Puljepension-fri drøftede den ændrede investeringsstrategi. Dette er bestridt af klageren.

Ankenævnets bemærkninger:

Ifølge pkt. 2 b i den mellem parterne indgåede aftale af 29. januar 1986 skulle midlerne i Puljepension-fri, hvortil klagerens kapitalpension var knyttet, investeres i afgiftsfri værdipapirer, idet der dog i kortere perioder også kunne investeres i afgiftspligtige værdipapirer. Efter det foreliggende finder Ankenævnet at måtte give klageren medhold i, at indklagede ikke har iagttaget denne bestemmelse.

En stillingtagen til, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang klageren som følge heraf har lidt tab, findes imidlertid at ville forudsætte en bevisførelse, der efter sin karakter og sit omfang ikke kan ske for Ankenævnet. Det bemærkes herved, at afgiftsfri værdipapirer ikke alene omfatter aktier, men også indeksobligationer, og at man ved tabsvurderingen næppe, således som klageren gør det, alene kan tage året 1988 i betragtning.

Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.