Indsigelse mod betalinger til datingtjeneste ved fjernsalg under henvisning til, at de købte serviceydelser ikke blev leveret.

Sagsnummer:237/2017
Dato:21-03-2018
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod betalinger til datingtjeneste ved fjernsalg under henvisning til, at de købte serviceydelser ikke blev leveret.
Indklagede:Santander Consumer Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser mod betalinger til en datingtjeneste ved fjernsalg under henvisning til, at de købte serviceydelser ikke blev leveret.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Santander Consumer Bank, hvor han havde en kredit på 10.000 kr. med et tilknyttet Santander Red kreditkort.

Klagen omfatter en række betalinger i USD ved fjernsalg foretaget med klagerens betalingskort til en datingtjeneste, D.

Ifølge det oplyste havde D en hjemmeside med et ”com” domænenavn, og hjemmesiden var affattet på engelsk. Udbyderen af hjemmesiden var et selskab hjemmehørende på Malta. Priserne for de udbudte tjenester var blandt andet angivet i USD og blev blandt andet afregnet i USD.

Ved en indsigelsesblanket af 4. juni 2017 gjorde klageren over for banken indsigelse mod USD betalinger til D faktureret for 2.051,67 DKK foretaget i perioden fra den 28. februar 2017 til den 2. maj 2017 under henvisning til, at ”Serviceydelse (ej fysisk vare) ikke leveret, og forretning har ikke tilbagebetalt beløbet”. Han oplyste, at kortet var i hans besiddelse på datoen for transaktionerne. Om hændelsesforløbet oplyste han følgende: ”Bestilt adresser og navne på ledsager til besøg og sproglig support i de russisk-ortodokse kirke – men blev svindlet”.

Efter modtagelsen af indsigelsesblanketten bad banken klageren dokumentere, hvad han havde bestilt hos forretningen, og hvilken pris der var aftalt.

I en mail af 5. juli 2017 til banken havde klageren blandt andet kopieret teksten i en mail af 3. juli fra D til ham, hvori følgende er anført:

”Thank you for your email and providing further information on this matter. I’m sorry to hear about our negative experience as it is something we strive to prevent on our site.

I would like to advise that action has been taken against [navn og ID nr.]. She has been found to have breached our rules and regulations in accordance to our Anti-scam Policy and in accordance to that policy her account has been deleted. In these situations we refund customers that have been taken advantage off for all the credits that they used communicating with the lady in question. Having said this your account shows a charge back on your account which prevents us from issuing a refund on this matter. You are unable to make use of our services I would request that you contact us so that we can forward you to our Billing Department to resolve the issue.

…”

I en mail af 11. juli 2017 til banken anførte klageren:

”Jeg har bestilt dating til ledsagelse via chat og det er det der er betalt for? Pris er betaling for chats per anvendt tid indtil daten kommer i stand.

Firmaet betaler ikke tilbage i kontanter men kun via credits ifølge deres politik. Da anden bank har foretaget charge back pga svindel vil de ikke tilbageføre credits betalt fra Santander skriver de.

Men jeg skal ikke have credits fra firmaet da de personer som er på hjemmesiden ikke er til at date da det er fup og svindel.

Det er aldrig muligt at gennemføre en date via firmaet for nogen som helst af kunderne uanset hvad de skriver hvorfor jeg kræver charge back.

Som oplyst er chatter man med en ansat person som er lønnet og ansat til at chatte og skrive breve og give sig ud for at være den person man tror man skal date.

Kunderne tegner et abonnement for at etablere en date via chat og breve tror de og det er det som er bestilt via oprettelse af et abonnement.

Jeg ved ikke hvad det er I skal se og I er nødt til at forholde jer til at den er et førende russisk mafiakontrolleret firma som er eksperter i datingsvindel i mere end 20 år. [D] er kun et firma ud af en skov af virksomheder som svindler med dating. Det er der omfattende dokumentation for.”

I en mail af 12. juli 2017 til klageren anførte banken blandt andet:

”Efter en gennemgang af din sag, har vi besluttet ikke at imødekomme din indsigelse.

Vi har bedt om at modtage kopi af korrespondancen med firmaet og dokumentation for den aftalte pris og dette har vi ikke modtaget.

Du oplyser, at du betaler en chatpris og betaler for chatten og varen er således leveret.

Vi henstiller til, at du ikke anvender kortet på de pågældende hjemmesider.

…”

Den 15. juli 2017 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Han oplyste, at klagen vedrørte 21 betalinger à 15,99 USD ved fjernsalg til D i foretaget i perioden fra den 28. februar 2017 til den 26. maj 2017.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Santander Consumer Bank skal tilbageføre modværdien af i alt 21 USD betalinger til D trukket på hans konto i banken.

Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke vedkender sig, at der er bestilt chattid som påstået af banken.

Han skulle have daten den første uge i maj, men personen og kontakten blev ikke udleveret. D har ikke leveret den serviceydelse, som han betalte for. Han blev udsat for svindel.

Han bestilte adresser via D på bestemte navngivne personer med fotos og med bestemte personlige data til besøg og sproglig support, men blev udsat for svindel af D, idet personerne ikke var dem, som var på hjemmesiden og dem, som han chattede og skrev breve med.

Han har forsøgt at kontakte D for at få pengene tilbage uden resultat. Denne mafiakontrollerede virksomhed betaler ikke af egen fri vilje penge tilbage, som de har svindlet sig til, idet de lever af svindel. D har tilbageholdt over 1.500 USD, som de ikke vil betale tilbage, men kræver i stedet, at han tilbagebetaler de penge, som en anden bank har tilbageført på grund af svindel.

D har i et brev til ham den 3. juli måttet erkende, at han blev udsat for svindel fra personen, som han skulle mødes med, hvorfor D slettede og bortviste personen permanent fra D.

Det er nonsens, at banken påstår, at D har leveret varen ved at reducere købet til udelukkende at bestå af chattid, hvilket ikke var tilfældet.

For at imødekomme bankens ønske om dokumentation har han blandt andet sendt en udskrift af en samtale med D’s online support og en kopi af D’s vilkår og betingelser, som mafiaens advokater har udarbejdet.

Andre danske pengeinstitutter har ikke benægtet, at D er et svindelfirma og har derfor foretaget charge back omgående.

D giver sig ud for at levere dating som kan bringe mennesker sammen således, at de kan etablere en relation. Det fremgår, at hvis en person er gift og optræder på datingsiden, er der tale om scam, og personen vil derfor blive slettet fra hjemmesiden.

Det fremgår ikke, at kvinderne på datingsiden arbejder som professionelle modeller for D, samt at samtlige kvinder tilsyneladende allerede er i et årelangt ægteskab eller i et fast etableret forhold. Kvinderne er per definition scammere, som sammen med deres ægtefælle eller partner modtager kommission for at levere fotos mv. til D for at opmuntre datingsvindel mod kommission.

Det fremgår heller ikke, at det ofte er mænd og professionelle oversættere, som gennemfører kommunikationen med de mænd, som tegner abonnement hos D, som tror, at de kommunikerer med de kvindelige modeller, som de ser på hjemmesiden.

Der er omfattende dokumentation for de forretningsmetoder, som D anvender. Det er myndighedernes opgave at forhindre D’s datingsvindel. Der er tale om et svigt fra myndighedernes side over for forbrugerne, der ikke har mulighed for at hamle op med den russiske mafia.

Santander Consumer Bank har anført, at banken flere gange har bedt klageren om at dokumentere, hvad han har købt, så banken kan forholde sig til, om ”tjenesteydelsen er leveret”, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 74. Klageren er ikke fremkommet med denne dokumentation, og klagerens ensidige påstand om tjenesteydelsens karakter udgør ikke en dokumentation, der kan udløse charge back.

Klageren har i sin mail af 11. juli 2017 til banken oplyst, at den serviceydelse, som han købte på hjemmesiden, var chattid.

Chattiden er leveret over for klageren.

Såfremt klageren var af den opfattelse, at tjenesteydelsen ikke var som aftalt, er der tale om en mangel, som kan udløse en reklamation, men ikke en charge back for manglende levering.

Klageren har ikke dokumenteret, at han købte chattid med en bestemt navngiven person, men at denne chattid blev leveret som chattid med en anden person.

I mailen af 3. juli fra D til klageren, opfordrede D klageren til at kontakte sit bogholderi. Banken er ikke bekendt med, at klageren har kontaktet D’s bogholderi.

Det har ikke betydning for levering af serviceydelsen/chattiden, at klageren har oplyst, at den person, som han havde chattet med, ikke efterfølgende dukkede op til en aftalt date eller lignende.

Klageren har igennem en periode på ca. tre måneder, hvor han har anvendt kortet på D’s hjemmeside, tilsyneladende ikke været utilfreds med den tjenesteydelse, der blev leveret, idet han har købt den samme ydelse 21 gange.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren gjorde ved en indsigelsesblanket af 4. juni 2017 indsigelse over for banken mod en række USD betalinger til datingtjenesten, D, ved fjernsalg foretaget i perioden fra den 28. februar 2017 til den 2. maj 2017.

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet den 15. juli 2017. Han oplyste, at sagen vedrørte 21 betalinger á 15,99 USD ved fjernsalg til D foretaget i perioden fra den 28. februar 2017 til den 26. maj 2017.

Ankenævnet finder, at der i sagen blandt andet mangler oplysning om, hvad klageren præcist købte hos D, og hvad D leverede til klageren. Yderligere mangler der nærmere oplysning om det af D i en mail af 3. juli til klageren anførte om, at D tidligere havde iværksat charge back over for klageren, herunder hvilken periode dette misbrug vedrørte.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.