Misbrug af Dankort. Passivitet.

Sagsnummer:494/2000
Dato:19-04-2001
Ankenævn:John Mosegaard, Inge Frølich, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Passivitet - hæftelse
Betalingstjenester - passivitet
Ledetekst:Misbrug af Dankort. Passivitet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klagerne som følge af passivitet har fortabt sin ret til at søge dankortmisbrug dækket af indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er en forening, F, og dennes støtteforening, S.

Klagerne v/formanden A, er kontohavere på hver sin konto hos indklagede. I 1998 var der for hver konto udstedt to dankort til henholdsvis A og klagernes kasserer, B.

I perioden 27. marts - 9. april 1998 (skærtorsdag), hvor B var bortrejst, blev de to dankort, der beroede hos B, stjålet fra dennes bopæl.

Den 14. april 1998 (tirsdag efter påske) blev tyveriet anmeldt til politiet. Samtidig blev kontiene og de tilknyttede dankort spærret.

I perioden 31. marts - 7. april 1998 var der i kontantautomater hævet 6 x 2.000 kr. på hver konto.

Henholdsvis den 31. marts, 1. april, 2. april, 6. april og 7. april 1998 fremsendte indklagede til A en kontoudskrift for hver af de to konti, hvoraf hævningerne fremgik.

Den 7. april 1998 var saldoen på kontiene henholdsvis 12.077 kr. og 25.206 kr. (begge positive).

Ved skrivelse af 18. april 1998 fra A blev indklagede anmodet om, at ophæve spærringen af kontiene og de to dankort, der var udstedt til A. De to dankort, som var udstedt til B, skulle fortsat være spærret.

Ved skrivelse af 19. juli 2000 rettede klagernes advokat henvendelse til indklagede om hævningerne på i alt 24.000 kr. Klagerne anerkendte, at de hæftede for selvrisikoen på 1.200 kr. pr. konto og anmodede derfor indklagede om at betale 21.644 kr., hvoraf 44 kr. udgjorde gebyr i forbindelse med transaktionerne. Advokaten fremsatte samtidig rentepåkrav.

Ved skrivelse af 9. november 2000 afviste indklagede klagernes krav.

Parternes påstande.

Den 20. december 2000 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 21.644 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 19. august 2000.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede i medfør af betalingskortloven hæfter for de uberettigede hævninger på i alt 24.000 kr. bortset fra selvrisikoen på 1.200 kr. pr. konto.

Dankortene blev stjålet ved indbrud på B's bopæl under dennes bortrejse. I forbindelse med dankortenes spærring fik indklagede oplyst, at der var tale om stjålne kort. Indklagede havde derfor på daværende tidspunkt anledning til at søge afklaret, i hvilket omfang man havde pligt til at erstatte de uberettigede hævninger.

Indklagede har ikke lidt tab ved, at kravet ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.

Indklagede har anført, at klagerne senest ved politianmeldelsen den 14. april 1998 var bekendt med, at dankortene var stjålet.

Klagerne var på dette tidspunkt i besiddelse af kontoudskrifter, der gav mulighed for at identificere uretmæssige hævninger. Da dankortene var mistet ved indbrud, havde klagerne særlig anledning til at kontrollere kontoudskrifterne.

Først efter mere end to år gjorde klagerne opmærksom på de uretmæssige hævninger. Klagerne har således ved passivitet fortabt sin ret til at gøre indsigelse mod transaktionerne.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Det lægges som ubestridt til grund, at hævningerne på i alt 24.000 kr. i perioden 31. marts - 7. april 1998 skyldes andres uberettigede brug af klagernes dankort.

Det er ikke godtgjort, at klagerne har oplyst koden/koderne til den, der har foretaget den uberettigede brug, eller ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug, og klagerne hæfter derfor alene for selvrisikoen på 1.200 kr. pr. konto for tabet som følge af misbruget, jf. den dagældende betalingskortlov § 21, stk. 1, nu lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2.

Ankenævnet finder ikke, at klagerne alene som følge af passivitet hæfter for hele misbruget. Det bemærkes herved, at det ikke er gjort gældende, at indklagede har lidt tab som følge af, at klagernes indsigelse mod transaktionerne ikke fremkom tidligere end sket.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger til klagerne betale 21.644 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 19. august 2000.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne