Værdipapirer, indgåelse af aftale.

Sagsnummer:161/1992
Dato:18-12-1992
Ankenævn:Peter Blok, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Værdipapirer, indgåelse af aftale.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 16. januar 1992 om eftermiddagen blev klageren kontaktet telefonisk af en navngiven dealer hos indklagede, med hvem klageren havde et samarbejde om investering i værdipapirer. Ifølge klageren opfordrede dealeren klageren til straks at købe et antal Danisco warrants til kurs 13,5. Klageren bestrider, at han afgav købsordre herom.

Ved fondsafregning af 16. januar 1992, til klageren afregnede indklagede salget af 8500 Danisco warrants til kurs 13,5, eller i alt 115.323,75 kr.

Efter modtagelsen af afregningen kontaktede klageren dealeren, hvorefter der afholdtes et møde omkring den 23. januar 1992. Under klagesagen er fremlagt et håndskrevet notat, som ifølge klageren er foretaget af dealeren under mødet. Notatet indeholder i stikordsform oplysninger om den pågældende warrant.

I skrivelse af 30. januar 1992 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede og anførte, at klageren ikke mente at have indgået nogen endelig aftale om køb af Danisco warrants. Advokaten ønskede derfor en afskrift af telefonsamtalen den 16. januar 1992. Han henviste endvidere til, at det efterfølgende havde vist sig, at kursen på det pågældende papir den 15. januar 1992 var 10 og den 17. januar 1992 var 9, hvorfor klageren fandt sin købskurs på 13,5 urimelig. Der aftaltes herefter et møde mellem indklagede, klageren og dennes advokat til den 6. februar 1992. Som følge af indklagedes midlertidige lukning aflystes mødet. Klagerens advokat forsøgte senere at få et møde i stand, men indklagede henviste til, at sagen var overgivet til indklagedes advokat.

Ved klageskema af 11. marts 1992 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde erstatning i forbindelse med klagerens køb af de omhandlede warrants.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han ikke har accepteret at købe de omhandlede warrants. Han havde på tidspunktet for dealerens henvendelse ikke kendskab til warrants. De købte papirer må endvidere betragtes som værdiløse, idet Danisco aktien, som warrant'en knytter sig til, ligger mere end 100 point under den kurs, hvortil warrant'en giver ret til at tegne aktier. Under sagens forberedelse har klageren af indklagedes advokat modtaget dokumentation for, at 1.000 stk. af de solgte 8.500 warrants tilhørte dealeren personligt, hvilket klageren finder er særligt belastende for indklagede. Efter klagerens opfattelse er indklagedes tilskyndelse til klageren om at købe warrants udtryk for særdeles dårlig rådgivning. Klageren har erfaret, at pågældende dealer senere blev bortvist af indklagede.

Indklagede har anført, at det den 16. januar 1992 telefonisk blev aftalt med klageren, at denne købte de omhandlede papirer. På den fremlagte afregning har klageren foretaget notater, hvoraf fremgår, at klageren vidste, hvad en warrant var. Klageren må i hvert fald være bundet af handlen som følge af, at han ikke straks ved notaens modtagelse har gjort indsigelse. Indklagede bestrider, at 1.000 stk. af de omhandlede warrants tilhørte indklagedes dealer personligt; der var tale om 1.000 stk. warrants fra indklagedes handelsbeholdning. Indklagede bestrider endvidere, at de købte papirer er værdiløse. Den officielle kurs på handelsdagen var 13,5.

Ankenævnets bemærkninger:

En stillingtagen til, hvorvidt der foreligger en for klageren bindende aftale om køb af de omhandlede warrants, og til det i øvrigt af parterne anførte findes at ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.