Valutaterminsforretning, underretning, rådgivning.

Sagsnummer:15/1993
Dato:30-08-1993
Ankenævn:Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Terminsforretninger - rådgivning
V - Værnetingsaftale
L - Lovvalgsaftale
Ledetekst:Valutaterminsforretning, underretning, rådgivning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 10. september 1991 drøftede klageren, som på daværende tidspunkt var bosat i Hong Kong, telefonisk med indklagedes Singapore afdeling forskellige investeringsmuligheder. I indklagedes skrivelse af samme dag foreslog afdelingen en investering "Dansk Fund - International Bond Distribution". Investeringen var foreslået som ugearet, alternativt gearet. Ved telefax af 22. januar 1992 til indklagedes Singapore afdeling anmodede klageren om nye investeringsforslag, idet han bl.a. anførte, at han ønskede gearede investeringer med en "reasonable high interest/high risk". På baggrund heraf afsendte afdelingen ved telefax af 3. marts 1992 forskellige forslag til gearede investeringer. Den 9. marts 1992 meddelte klageren, at han ønskede at indgå i forskellige gearede investeringer med indklagede. I skrivelsen anføres bl.a.:

"I need you to keep a very close update on these geared investments so I can get out of them if things go the wrong way."

Afdelingen fremsendte herefter den 18. marts 1992 en rammeaftale samt Singapore afdelingens almindelige forretningsbetingelser til klageren. Klageren underskrev den 26. marts 1992 aftalen og returnerede denne. I forbindelse hermed skrev klageren under på, at han accepterede afdelingens "General Terms and Conditions". Der var i disse forretningsbetingelser bl.a. anført:

"11. The Services of the Bank

Unless an agreement to the contrary has been expressly made in writing, the Bank does not undertake any administrative duties other than those mentioned in these General Terms and Conditions. In particular, the Bank does not undertake to inform the Customer of any impending losses due to changes in market quotations, of the value or worthlessness of items deposited, or of any circumstances which might prejudice or otherwise impair the value of such assets."

"15. Law and Jurisdiction

Unless otherwise stipulated under these General Terms and Conditions or expressly agreed upon, all transactions between the Customer and the Bank are governed by the laws of Singapore and the Customer hereby submits to the jurisdiction of the courts of Singapore."

I henhold til rammeaftalen havde klageren ret til at indgå valutaterminsforretninger for et samlet beløb på ialt 4,5 mio. DKK. Til sikkerhed herfor deponerede klageren værdipapirer eller kontanter. Det var endvidere i aftalen anført:

"The bank reserves the right at any time and without warning to ask for an increased security acceptable to the bank if the aggregate value of the time deposits shall not sufficiently cover the potential loss which is calculated by the bank from time to time in the course of transactions.

If the requirement for further security is not met within the time stipulated by the bank, the bank is allowed to settle one or more of the forward contracts established with the bank and set off against existing deposits and securities (if any) held by the bank.

This Agreement and the execution thereof shall be governed by and construed in accordance with the laws of Singapore."

Ved telefax af 2. april 1992 anmodede klageren indklagede om at indgå valutaterminsforretning på seks måneder i DEM mod ITL. Valutaterminsforretningen blev indgået for et beløb på 1.050.000 DEM, svarende til ca. 4,5 mio. DKK.

Ved telefax af 25. august 1992 til klageren meddelte indklagede, at der var beregnet et tab på hans valutaterminsforretninger på 16.000 DKK. Dette beroede på en skrivefejl, idet det korrekte beløb var 46.000 DKK. Indklagede anmodede samtidig klageren om at tage stilling til, hvorvidt han ønskede at lukke valutaterminsforretningen eller pantsætte yderligere værdier til sikkerhed for engagementet. Ved telefax af 28. august 1992 berigtigede indklagede fejlen og meddelte klageren, at forretningen nu kunne lukkes med et tab på 47.000 DKK. Klageren kunne alternativt lukke en del af valutaterminsforretningen. I en skrivelse af 4. september 1992 redegjorde indklagede for baggrunden for den uro, der var opstået på det europæiske valutamarked, berunder presset mod bl.a. ITL. Indklagede rådede afslutningsvis klageren til foreløbig at opretholde forretningen, men følge udviklingen nøje. Den 15. september 1992 lukkede indklagede valutaterminsforretningen på klagerens vegne med et tab på ca. 187.300 kr. Det yderligere tab var opstået som følge af devalueringen af ITL den 13. september 1992.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren det lidte tab.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede - navnlig på baggrund af klagerens instruks i skrivelsen af 9. marts 1992 - på et langt tidligere tidspunkt end i slutningen af august 1992, da tabet var i størrelsesordenen 50.000 kr., og sikkerheden var opbrugt, burde have informeret ham om den negative udvikling. I begyndelsen af september 1992 rådede indklagede ham til at fortsætte forretningen, hvorved han led et yderligere meget betydeligt tab som følge af, at ITL kort efter blev devalueret. Han var i denne periode bosat i USA, hvor den almindelige presse ikke dækker europæisk politik. Han var derfor ikke ikke bekendt med problemerne i forbindelse med det danske nej til Maastricht-aftalen den 2. juni 1992. Indklagede, der var bekendt med, at klageren ikke var bosat i Europa, burde have informeret ham nærmere om konsekvenserne af EF-afstemningen for det europæiske valutamarked. Indklagede har endvidere oprindelig karakteriseret den investering, klageren foretog, som en lavrisikoinvestering, hvorfor indklagede havde en særlig forpligtelse til at være opmærksom og underrette sine kunder om alvorlige ændringer.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at klagen er rettet mod indklagedes Singapore afdeling, og at forholdet skal bedømmes i henhold til lovgivningen i Singapore, jvf. "Forward Exchange Contract Line", sidste afsnit, samt "General Terms and Conditions", pkt. 15.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at investeringen er foretaget på klagerens eget initiativ, efter dennes eget valg og for dennes regning og risiko. Indklagede påtog sig ikke nogen pligt til at holde klageren orienteret om udviklingen på valutaterminsmarkedet og gjorde i "General Terms and Conditions", pkt. 11, udtrykkeligt opmærksom herpå. Det er kunden selv, der vælger, hvilke valutaterminsforretninger, der skal indgåes, og hvornår de skal lukkes. Indklagedes funktion er alene at gennemføre og finansiere disse spekulationsforretninger samt eventuelt rådgive kunden i den forbindelse. Indklagede benævnte investeringsforslaget DEM mod ITL som "low risk", idet en sådan forretning på det tidspunkt blev betragtet som en konservativ investering, da begge valutaer var med i EMS-samarbejdet. Indklagede gjorde i investeringsforslaget opmærksom på, at risikoen ved denne investering var en regulering af EMS-kurserne, hvilket rent faktisk fandt sted efterfølgende. Endvidere gjorde indklagede opmærksom på, at gearing medfører en særlig risiko.

Ankenævnets bemærkninger:

Den i aftalegrundlaget indeholdte lovvalgsaftale er i princippet bindende for parterne. Ankenævnet lægger imidlertid til grund, at det ved afgørelsen af de spørgsmål, klagen rejser, vil være uden betydning, om der tages udgangspunkt i dansk eller singaporeansk ret. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge. Det bemærkes herved, at klageren uanset aftalens værnetingsklausul vil kunne anlægge en eventuel retssag i Danmark, jvf. retsplejelovens § 245, stk. 2, sammenholdt med § 238, stk. 1.

Ankenævnet finder ikke, at indklagede som følge af bemærkningen i klagerens skrivelse af 9. marts 1992 har påtaget sig en særlig forpligtelse til at holde klageren underrettet om valutaterminsforretningens udvikling, jvf. herved pkt. 11 i de almindelige betingelser, som klageren efterfølgende har accepteret. Af de grunde, der er anført af indklagede, kan det endvidere ikke kritiseres, at indklagede oprindelig betegnede den af klageren indgåede valutaterminsforretning som en "low risk" forretning. Ankenævnet finder endelig ikke, at indklagede begik en ansvarspådragende fejl ved i begyndelsen af september 1992 at tilråde klageren foreløbigt at fortsætte forretningen. Det bemærkes herved, at indklagede redegjorde for baggrunden for sin vurdering, og at klageren måtte indse, at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger ansvarspådragende fejl eller forsømmelser fra indklagedes side.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.