Investeringer i optioner. Modregning i indestående på aktionærkonto.

Indledning.

I forbindelse med spekulation i aktiebaserede optioner led klageren i 2001 betydelige tab. Klagen vedrører klagerens hæftelse herfor.

Sagens omstændigheder.

I efteråret 2000, på hvilket tidspunkt klageren var kunde i et andet pengeinstitut, rettede klageren henvendelse til indklagede med henblik på at blive kunde. Baggrunden var, at klageren ønskede at foretage handel med aktiebaserede optioner og futures gennem indklagede.

Indklagede har anført, at klageren på et møde redegjorde for sin strategi inden for optioner, og at han ønskede at handle såvel put- som call-optioner, men alene vedrørende aktier i virksomhederne Nokia og Ericsson.

Ved skrivelse af 22. november 2000 tilbød indklagede klageren at overtage engagementet således, at der hos indklagede blev etableret dels et udlandslån på modværdien af 5.000.000 kr. dels en handelsramme på 1.000.000 kr. for handel med futures og optioner på enkelte aktier. Det fremgik, at klageren, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed, i øvrigt skulle overføre sin virksomheds konti til indklagede, ligesom klagerens husstands engagement forudsattes overført til indklagede.

Den 29. november 2000 underskrev klageren "Betingelser for indgåelse af forretninger med finansielle instrumenter", hvoraf fremgår:

"[Klageren] anmoder herved om at få stillet en ramme til rådighed for indgåelse af forretninger med finansielle instrumenter:

Produkttyper

Anmodningen angår alene følgende produkttyper:

Vilkår

1. Såvel risikorammerne som det samlede risikobeløb kan uden varsel reduceres af [indklagede] (herefter kaldet banken), idet der ikke er tale om en fra bankens side ubetinget eller uigenkaldelig facilitet, men udelukkende en aftale indgået på baggrund af nedenstående retningslinier.

2. Det en enhver tid beregnede samlede risikobeløb må ikke overstige modværdien af 1.000.000,00 DKK. De til enhver tid beregnede risikobeløb er beregnet ud fra gældende opgørelsesprincipper og forudsætninger. Det samlede risikobeløb er derfor ikke udtryk for kundens maksimale tabsmulighed. Opgørelsesprincipper og forudsætninger kan til enhver tid ændres af banken i såvel opadgående som nedadgående retning uden varsel.

Kunden hæfter for enhver indgået handel, uanset at maksimum for risikorammerne og/eller det samlede risikobeløb måtte være oversteget.

Ovennævnte maksimum for det samlede risikobeløb kan som følge af kursudviklingen blive væsentligt overskredet. Kunden hæfter for ethvert tab uanset størrelse.

3. Såfremt det urealiserede nettotab for kunden på noget tidspunkt overstiger 50%, svarende til 500.000,00 DKK af det samlede risikobeløb, forpligter kunden sig til - på foranledning af banken - at deltage i et møde med banken. På dette møde drøftes den fremtidige strategi for de i nærværende anmodning omhandlede forretninger.

4. Såfremt det urealiserede nettotab for kunden på noget tidspunkt overstiger 75%, svarende til 750.000,00 DKK, af det samlede risikobeløb, er banken berettiget, men ikke forpligtet, til uden varsel at afvikle forretninger i det omfang banken skønner det nødvendigt, herunder afvikling af alle forretninger, uanset dette måtte medføre tab for kunden.

5. Såfremt værdien af stillede sikkerheder, der har dannet grundlag for bankens fastsættelse af størrelsen af rammerne og det samlede risikobeløb, efter bankens opfattelse ændres væsentligt, er banken berettiget, men ikke forpligtet, til uden varsel at afvikle forretninger i det omfang, banken skønner det nødvendigt, herunder afvikling af alle forretninger, uanset dette måtte medføre tab for kunden.

Definitioner

Indklagede har anført, at optionshandlerne foregik ved, at man kontaktede klageren og drøftede udviklingen i markedet, særligt vedrørende Nokia og Ericsson, ligesom klageren også kontaktede indklagede og drøftede markedsudviklingen. Man accepterede på et tidspunkt klagerens ønske om at handle enkeltstående værdipapirer mod, at papirerne blev indlagt i et depot pantsat til indklagede.

I februar 2001 led klageren tab på udstedte optioner. Klageren havde ved at skrive en put-option forpligtet sig til at købe 14.000 Nokia aktier til kurs 390 den 9. februar 2001. Da kursen på dette tidspunkt var betydeligt lavere, valgte køberen af optionen at udnytte denne, således at klageren måtte overtage aktierne for knap 4.600.000 kr. Et samtidigt salg af papirerne indbragte ca. 3.300.000 kr., således at tabet var ca. 1.300.000 kr.

Indklagede har anført, at klageren et par dage efter det realiserede tab på Nokia optionen rettede henvendelse og oplyste, at han havde brug for, at risikorammen blev forhøjet, hvilket man afviste. Klageren har anført, at indklagede meddelte ham, at rammen var blevet forhøjet til - så vidt han husker - 2.000.000 kr. Senere fik han pr. mail oplysning om, at hvis beløbet under handelsrammen kom over 2.500.000 kr., ville der blive lukket for yderligere handel. Han havde ikke ansøgt om forhøjelserne.

På et møde hos indklagede en 22. februar 2001 blev investeringsengagementet drøftet. Under sagen er fremlagt to mødereferater affattet af henholdsvis klageren og indklagede.

Indklagede har anført, at man den 23. februar 2001 internt drøftede forudsætningerne for et fremtidigt samarbejde med klageren. På baggrund af det allerede passerede ønskede man ikke længere at stå inde for klageren som følge af, at risikoen var for stor. Samme dag meddelte man klageren, at der ikke kunne handles yderligere under rammen, og at alle forretninger ville blive afviklet, ligesom sikkerhederne ville blive realiseret.

Indklagede afviklede herefter klagerens åbne kontrakter, ligesom klagerens udlandslån blev indfriet primo april 2001 med ca. 4.950.000 kr. Med fradrag af værdien af realiserede sikkerheder opgjorde indklagede underbalancen på engagementet med klageren til knap 4.000.000 kr.

Den 27. juli 2001 opgjorde indklagede klagerens aktionærkonto. Af kontoudtog fremgår, at saldoen pr. 2. april 2001 var 17.417,50 kr. Ved opgørelsen blev dette beløb tillagt rente, således at kontoen blev opgjort til 18.023,38 kr., der blev overført til indklagedes samlekonto vedrørende mellemværende med klageren. Samme dag opgjorde indklagede klagerens privatkassekredit. Pr. opgørelsesdagen blev 68,77 kr. overført til kontoen fra samlekontoen med henblik på at udligne en negativ saldo. Efter opgørelsen af tre andre konti udgjorde saldo på samlekontoen 3.957.204,87 kr. i indklagedes favør.

I oktober måned 2001 modtog indklagede 500.000 kr. vedrørende et skadesløsbrev på samme beløb med pant i klagerens private ejendom.

I efteråret 2002 forhandlede parterne om indgåelse af en akkordordning vedrørende afviklingen af mellemværendet. Af skrivelse af 15. november 2002 fremgår, at indklagede opgjorde sit samlede krav til 4.764.296,48 kr., og at indklagede tilbød, at gælden kunne afvikles ved betaling af 440.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 12. juni 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale "Beløb som banken har tilbageholdt ud over, hvad var aftalt i handelsrammen på 1.000.000 kr."

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med henvendelsen i efteråret 2000 gav udtryk for, at man havde ekspertise, kendskab og erfaring med den type forretninger, som han ønskede.

I februar 2001 udviklede optionsforretningerne sig dårligt, hvorved trækket på handelsrammen blev voldsomt overskredet. Indklagede kontaktede ham og oplyste, at trækket var over det dobbelte. Uden forhandling blev han informeret om, at indklagede accepterede et træk på handelsrammen på 2.500.000 kr.

Efter han var vendt tilbage fra ferie, var rammen overskredet med mere end 150% over det aftalte beløb, og han blev informeret om, at indklagede lukkede for benyttelsen af handelsrammen.

Han finder ikke, at indklagede kan kræve mere end 1.000.000 kr. svarende til handelsrammen. Indklagede forhøjede handelsrammen uden aftale frem for at sørge for, at denne ikke blev overskredet med mere end, hvad der var aftalt.

Ved mødet den 22. februar 2001 blev han opmærksom på, at en af indklagedes medarbejdere ikke kendte til de mest simple instrumenter, rutiner og udtryk inden for håndteringen af aktiebaserede instrumenter. Han måtte over for indklagede beskrive en strategi - noget som indklagede havde givet udtryk for men havde styr på og overblik over.

Indklagede hævede 18.000 kr., som stod på aktionærkontoen, der ikke var pantsat. Han brugte kontoen til at placere frie midler til en højere forrentning sammenlignet med forrentningen på lønkontoen. Indeståendet på kontoen var således midler, der skulle anvendes til private regninger m.v. Indklagedes modregning bør derfor tilsidesættes. Indklagede tømte også hans lønkonto, således at han ikke havde mulighed for at betale PBS-betalinger og almindelige leveomkostninger.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren må sidestilles med en erhvervsdrivende, idet klageren var særdeles faglig kompetent og havde stor indsigt, ligesom det samlede omfang af handlerne bør medføre dette resultat.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at risikorammen ikke var udtryk for, hvad klageren maksimalt kunne komme til at hæfte for. Maksimal hæftelse beroede på gevinst / tab på de indgåede forretninger på det tidspunkt, hvor forretningerne blev lukket ned.

Den samlede gæld til indklagede stammede ikke alene fra lukkede optionsforretninger, men også fra indfrielse af udlandslånet.

Indklagede var berettiget til at lukke forretningerne, jf. pkt. 4 og 5 i rammeaftalen.

Man var ved afslutningen af investeringsengagementet berettiget til at modregne sit tilgodehavende i indestående på konti tilhørende klageren i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler for modregning.

Aktionærkontoen var en almindelig indlånskonto, hvorpå der ikke var indgået løn eller andre lignende ydelser. Med hensyn til klagerens private kassekredit, var der ved kontoens opgørelse i juli 2001 ikke tale om et indestående, hvorfor der ikke skete modregning. Seneste PBS-betaling på kontoen var gennemført primo april 2001. I forbindelse med opsigelsen af engagementet på dette tidspunkt blev klagerens PBS-aftale slettet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.

Det fremgår utvetydigt af pkt. 2 i aftalen af 29. november 2000, at det aftalte samlede risikobeløb på 1 mio. kr. ikke var udtryk for klagerens maksimale tabsrisiko, at beløbet kunne blive væsentligt overskredet som følge af kursudviklingen, og at klageren uanset en sådan overskridelse hæftede for ethvert tab. I medfør af aftalens pkt. 4 var indklagede i februar 2001 berettiget til at forlange, at de indgåede optionsforretninger skulle afvikles. Der foreligger heller ikke oplysning om andre forhold, som kan begrunde, at klageren ikke fuldt ud hæfter for den samlede gæld efter arrangementets afvikling.

Den 27. juli 2001, hvor indklagede ophævede aktionærkontoen og overførte indeståendet til samlekontoen for engagementet, var seneste bevægelse foretaget primo april 2001. Ankenævnet finder det derfor ikke godtgjort, at der blot var tale om en midlertidig placering af midler, der skulle anvendes til PBS-betalinger, leveomkostninger m.v. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes modregning i kontoen. Det må efter det foreliggende lægges til grund, at indklagede ikke har foretaget modregning i klagerens lønkonto.

Som følge det anførte

Klagen tages ikke til følge.