Opgørelse af gæld overgivet til inkasso.

Sagsnummer:338/2004
Dato:15-09-2005
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Forældelse - udlån
Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol
Ledetekst:Opgørelse af gæld overgivet til inkasso.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører opgørelsen af et lån etableret i 1988.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 28. januar 1988 ydede et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede, klageren og en meddebitor et billån på 81.000 kr., som skulle afvikles med 2.000 kr. månedligt, første gang 1. marts 1988. Indklagede fik sikkerhed i et løsøreejerpantebrev med pant i en bil. Lånets rente var p.t. 13% p.a.

Af påtegning på gældsbrevet fremgår, at pantet udgik i oktober 1990. Indklagede har oplyst, at den pantsatte bil blev solgt og provenuet anvendt til nedbringelse af lånet. Meddebitor var da udrejst fra Danmark.

Af indklagedes skrivelse af 20. november 1991 til klageren fremgår, at lånet da var i restance med 5.375 kr. Restgælden blev oplyst til 34.532,71 kr. med tillæg af renter og provision fra den 30. september 1991.

Indklagede har oplyst, at man ikke længere er i besiddelse af kontoudtog for lånet så langt tilbage. Ud fra oplysningen i skrivelsen af 20. november 1991 om restancen på 5.375 kr. antages det, at lånet var misligholdt i højst tre måneder, således at ydelserne var betalt til og med 1. august 1991.

I en fogedrekvisition af 10. februar 1992 er indklagedes krav pr. samme dato opgjort til 37.087,01 kr. med tillæg af fogedgebyr 360 kr. Rekvisitionen bærer påtegning om, at fogedforretningen ikke blev gennemført på grund af manglende forkyndelse for klageren.

Af en fogedrekvisition af 11. februar 1993 fremgår lånets hovedstol med 37.447,01 kr. Rekvisitionen bærer påtegning om at være fremlagt i fogedretten den 17. marts 1993 og 10. september 1993.

Af en skrivelse af 14. september 1994 fra indklagedes inkassoadvokat fremgår, at klageren ved en fogedforretning den 13. september 1994 havde tilbudt at afvikle gælden med 150 kr. månedligt. Sagen overgik herefter til indklagede. Af advokatens afregning af 19. september 1994 fremgår, at klageren havde indbetalt 900 kr., som blev modregnet i fogedgebyr 1.140 kr. og advokatens salær på 1.875 kr. Indklagede betalte advokaten differencen på 2.115 kr.

Klageren betalte i årene 1994 til udgangen af 1998 i alt 6.900 kr. Beløbene fremgår af fremlagte kontoudtog. Efter seneste indbetaling den 4. juni 1998 var lånets saldo 32.662,01 kr.

Indklagede har anført, at klagerens ydelser blev afskrevet på renter og omkostninger samt advokatomkostninger og herefter på hovedstolen.

I februar 1999 og flere gange i 2003 rettede indklagede henvendelse til klageren om afvikling af gælden.

Ved skrivelse af 30. december 2003 anførte indklagede:

"Din gæld til banken - afviklingsaftale

Jeg henviser til dit brev og det vedlagte budget. Jeg kan acceptere, at du indtil videre indbetaler 300 kr. pr. måned, første gang den 01.01.2004.

Gælden er pr. 30. december 2003 opgjort til 87.166,52 inkl. renter og omkostninger, i henhold til gældsbrev nr. …782.

Vi forbeholder os ret til renter og omkostninger også efter ovennævnte opgørelsesdato.

Jeg gør opmærksom på, at den nævnte indbetaling ikke er tilstrækkelig til at dække de påløbne renter.

Afviklingsaftalen indebærer, at gælden ikke nedbringes, men stiger.

Indbetalingerne vil blive anvendt til dækning af hovedstol, renter og omkostninger i nævnte rækkefølge.

…"

I løbet af 2004 rettede indklagede igen flere gange skriftlig henvendelse til klageren, hvor gælden blev opgjort til forskellige beløb. I indklagedes skrivelse af 15. december 2004 blev gælden pr. 14. oktober 2004 opgjort til 86.623,68 kr.

Den 20. december 2004 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Ved skrivelse af 10. januar 2005 opgjorde indklagede gælden til 86.389,74 kr. pr. samme dag. Indklagede tilbød at frigøre klageren som debitor på lånet mod betaling af 50.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte gælden.

Indklagede har i svarskrift modtaget i sekretariatet den 1. februar 2005 nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under forberedelsen opgjort lånets restgæld pr. 10. januar 2005 til 68.242,94 kr. svarende til en hovedstol på 30.102,71 (kr. 34.532,71 kr. tillagt fogedgebyr 360 kr., advokatomkostninger 2.115 kr. og fratrukket klagerens betalinger på 6.900 kr.), med tillæg af 5 års rente.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at der er løbet mange renter på lånet, hvorfor hun ikke har mulighed for at afvikle det.

Hun har hele tiden tilbudt indklagede at betale halvdelen af lånet.

Indklagede har anført, at klageren som debitor for lånet hæfter for hele gælden.

Gældsbrevet, der er underskrevet i 1988, er ikke forældet. Indklagede har ikke tilskrevet renter i perioden 10. februar 1992 til 10. januar 2000. Af tilsendte kontoudtog er fremgået, at der ikke automatisk er beregnet renter.

Rentesatsen for de seneste fem års renter er produktrenten for et lån uden sikkerhed tillagt en misligholdelsessats på 6%. Renten er i overensstemmelse med indklagedes prisliste. Rentesatsen har i de seneste fem år ligget mellem 19% og 22%, men man er indstillet på i stedet at anvende sædvanlig billånsrentesats med et tillæg på 6%.

Ved skrivelsen af 30. december 2003 blev der første gang indgået aftale med klageren om, hvad afdragene skulle dække først. Aftalen havde virkning for fremtidige indbetalte ydelser og ikke for tidligere betalte ydelser. For perioden 1999-1998 hvor indbetalingen af de 6.900 kr. foregik, forelå der ingen specifik aftale om, hvorvidt ydelserne først skulle dække omkostninger, renter eller hovedstol. Indklagede havde derfor mulighed for at vælge, i hvilken rækkefølge ydelserne skulle dække de nævnte poster, og det blev valgt, at hovedstolen skulle dækkes sidst.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens lån i henhold til gældsbrevet af 28. januar 1988 er omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lovs 5-14-4 og er således ikke forældet. Renter af gælden er omfattet af den 5-årige forældelse i medfør af forældelsesloven af 1908.

Af indklagedes skrivelse af 20. november 1991 fremgår, at lånets restgæld da blev angivet til 34.532,71 kr. med tillæg af renter og provision fra den 30. september 1991. Det blev samtidig oplyst, at lånet var i restance med 5.375 kr. Da lånets ydelse var 2.000 kr. månedligt og forfaldt hver den 1., lægger Ankenævnet til grund, at ydelserne for september, oktober og november 1991 ikke var betalt fuldt ud.

Ved indklagedes endelige opgørelse af kravet under klagesagen har indklagede taget udgangspunkt i beløbet på 34.532,71 kr. Klagerens indbetalinger i årene 1994 til udgangen af 1998 på 6.900 kr. er anvendt til dækning af den del af de 34.532,71 kr., som måtte være renter, og som på daværende tidspunkt ikke var forældet samt til dækning af omkostningerne, som ikke kan kræves forrentet. Det tiltrædes af de af indklagede anførte grunde, at bemærkningen i skrivelsen af 30. december 2003 om anvendelsen af betalte afdrag (ydelser) alene havde virkning for fremtidige betalinger.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelse af gælden til i alt 68.242,94 kr.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.