Indlån. Fuldmagt ved hævning.

Sagsnummer:487/1990
Dato:06-03-1991
Ankenævn:Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt-Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indlån. Fuldmagt ved hævning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved håndpantsætningserklæring af 11. januar 1988 stillede nu afdøde klager håndpant med det til enhver tid indestående beløb på en angiven konto hos indklagede til sikkerhed for et familiemedlems forpligtelse overfor indklagedes Thisted afdeling. På kontoen indestod da ifølge pantsætningserklæringen 20.000 kr.

Den 6. april 1990 henvendte klageren sig sammen med et familiemedlem i afdelingen. Den pantsatte konto blev opgjort og hævet med i alt 22.677,48 kr. incl. rente. Af det opgjorte beløb overførtes 20.000 kr. til familiemedlemmet, medens det resterende beløb 2.677,48 kr. (renter) udbetaltes kontant til klageren.

Den 11. juli 1990 afgik klageren ved døden 81 år gammel. Klagerens privatskiftede dødsbo har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale 20.000 kr. til boet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for den nedlagte påstand anført, at en af arvingerne i den kontoførende afdeling har fået oplyst, at klageren ikke ved udbetalingen selv var i stand til at kvittere for beløbets udbetaling. Dette bestrides, idet klageren var frisk og vital indtil en sygdom pludselig ramte hende. Indklagede har optrådt ansvarspådragende, idet man ikke har sikret sig, at klageren til fulde forstod, hvorledes der blev disponeret med indeståendet på kontoen.

Indklagede har anført, at i forbindelse med opgørelsen af den omstridte konto den 6. april 1990 ventede klageren i afdelingen foyer, der udgør den ene af afdelingens to indgange, og som befinder sig en etage nede. Begge indgange er i gadeplan, men med en niveauforskel, svarende til en etage. Den ekspederende medarbejder og familiemedlemmet gik sammen en etage ned til klageren. Klageren gav besked om, at den pantsatte indlånskonto skulle overføres til familiemedlemmet for så vidt angik 20.000 kr., medens det overskydende beløb (renter) skulle udbetales kontant til klageren. Medarbejderen og familiemedlemmet gik herefter en etage op til ekspeditionslokalet for at effektuere aftalen. Familiemedlemmet kvitterede på vegne klageren for det hævede beløb. Klageren har således selv overfor indklagedes medarbejder givet udtryk for, at den omhandlede disposition skulle foretages, og familiemedlemmet var således befuldmægtiget til at underskrive kvitteringsbilaget. Hertil kommer, at klagerens oprindelige konto var pantsat til sikkerhed for familiemedlemmets forpligtelser overfor indklagede.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har anført, at klageren ved det personlige fremmøde den 6. april 1990 overfor indklagedes medarbejder gav udtryk for, at den omstridte disposition skulle foretages, medens klagerens dødsbo bestrider dette. En stillingtagen til dette tvistepunkt vil forudsætte en bevisførelse i form af vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.